Tidligere stresspatienter klarer sig godt i test, men ikke alle føler sig helt raske

Genfortælle en historie. Huske ansigter. Regne. Det er nogle af de opgaver, som deltagerne i et forskningsprojekt om senfølger af stress har gennemført. Opgaverne er en del af en række neuropsykologiske test, der måler hjernens færdigheder i form af hukommelse, overblik, arbejdstempo, indlæring og opmærksomhed. Mange stressramte klager nemlig over, at de glemmer, hvad de skal, og at de ikke kan koncentrere sig eller meget let bliver distraherede, når de er i gang med en arbejdsopgave.

– Det er efterhånden velkendt, at man klarer sig dårligere i neuropsykologiske test, når man er ramt af stress. Men vi ved ikke ret meget om, hvorvidt det bare er noget midlertidigt, eller om der sker mere varige skader på hjernen. Det er ikke særlig velundersøgt, siger psykolog og adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Vita Ligaya Dalgaard.

Hun er en af forskerne bag det nye forskningsstudie, som Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Herning står bag. Studiet har undersøgt patienter, som for fire år siden søgte behandling for langvarig arbejdsrelateret stress, og sammenlignet dem med raske, som ikke har været ramt af stress. Studiet er et mindre studie med oprindeligt 120 deltagere.

Resultatet af undersøgelsen har overrasket Vita Ligaya Dalgaard. Undersøgelsen viser nemlig, at de tidligere stressramte klarer sig lige så godt som den raske kontrolgruppe på nær i én test, men også at de tidligere stressramte ikke føler sig raske. Det, forskerne måler, svarer altså ikke helt til det, de tidligere stressramte selv oplever.

Scorer dårligere i hukommelsestesten

Den test, som de tidligere stresspatienter scorer dårligere i, er hukommelsestesten. Selvom forskellen er lille. I undersøgelsen er det arbejdshukommelsen og den såkaldte prospektive hukommelse, der er blevet målt. Arbejdshukommelsen er den del af hukommelsen, der kan fastholde informationer kortvarigt og bearbejde dem, og som vi bruger, når vi for eksempel skal huske et telefonnummer eller huske, hvad vi lige har læst. Eller huske ansigter og ordpar og genfortælle en historie, som deltagerne i forskningsprojektet gjorde.

Den prospektive hukommelse tester vores evne til at huske at gøre noget fremad i tiden. Det kan for eksempel være at huske at tage medicin klokken 10 eller at huske at købe mælk på vej til arbejde. Eller som i forskningsprojektet, hvor deltagerne skulle huske at give et stykke slik til forskeren efter hvert svar.

Ud over de neuropsykologiske test har forskerne i spørgeskemaer spurgt ind til, om patienterne selv føler sig raske. Og her er historien en anden. 26 personer, svarende til 63 procent, svarer nemlig, at de enten slet ikke eller kun delvist er kommet sig fire år efter stresssygemeldingen.

– Umiddelbart er det godt nyt, at man ser ud til at komme sig kognitivt efter stress, når vi kigger på de neuropsykologiske test. Men undersøgelsen tyder også på, at mange stadig oplever udfordringer, siger Vita Ligaya Dalgaard.

Størstedelen af de tidligere stressramte i undersøgelsen er tilbage på job efter fire år. Men mange har skiftet arbejde, og nogle har været sygemeldt igen efter den første stresssygemelding. Og undersøgelsen tyder på, at det tager to-tre år, før patientgruppen samlet set nærmer sig det samme arbejdsniveau, som gruppen havde, før studiet begyndte.

Føler sig ikke raske

Der er flere ting, der gør, at de tidligere stresspatienter ikke føler sig på toppen. De oplever nemlig, at de ikke har det samme overskud, at de bliver hurtigere trætte og udmattede, og at der ikke skal så meget til for at vælte dem. De har også svært ved at overskue sociale situationer, og flertallet oplever flere søvnproblemer, et højere stressniveau og flere kognitive problemer end den raske kontrolgruppe. Det viser kommentarerne i spørgeskemaerne.

Hvorfor der er den forskel på målingerne og de tidligere stressramtes egen opfattelse af, hvordan de klarer sig, viser undersøgelsen ikke noget om. Men én forklaring kan hænge sammen med, at selv en mindre nedgang i de kognitive funktioner kan være irriterende i hverdagen:

– Selv små forskelle kan have betydning i det daglige, hvis man har oplevet at have haft det anderledes før. Måske er det en af grundene til, at de tidligere stressramte ikke føler, at de er kommet sig, selvom de egentlig klarer sig godt i testen, siger Vita Ligaya Dalgaard.

En anden forklaring kan handle om, at testen ikke helt indfanger den kompleksitet, som de tidligere patienter står i:

– Testen er et øjebliksbillede af de kognitive færdigheder, og hvis de vanskeligheder, som de oplever i virkeligheden, skyldes, at de bliver hurtigere trætte og udmattede, så får vi det ikke rigtig med i den her type test, siger hun.

En tredje forklaring kan være, at de tidligere stressramte måske også har haft et højere symptomniveau, før de gik ned med stress, end den raske kontrolgruppe.

– Men vi ved det ikke, siger hun.

Stor bedring efter et år

I undersøgelsen har forskerne ikke bare fulgt op efter fire år, men også efter et år. Og det har givet viden om, hvornår patienterne får det bedre:

–  Den største bedring sker helt klart inden for det første år. Derefter sker der ikke så mange ændringer. Hverken i de symptomer, som de stressramte selv oplever, eller i de neuropsykologiske test, siger Vita Ligaya Dalgaard.

Men der er individuelle forskelle, og for nogle tager det længere tid at komme sig.

– Og undersøgelsen her viser jo, at nogle fortsat kan have brug for at restituere i hverdagen både på arbejdet og i fritiden, siger hun.

Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Herning er i øjeblikket i gang med et større studie af senfølgerne af arbejdsrelateret stress.

Kilde: Cognitive impairments and recovery in patients with work-related stress complaints – four years later