Vi møder de indsatte, som vi gerne selv vil mødes

Bag Vestre Fængsels karakteristiske mure af gule og røde mursten bor størstedelen af de i alt 6.000-7.000 indsatte, som hvert år er inde at sidde i Københavns Fængsler. Selvom langt de fleste indsatte er stille og rolige, opstår der hver måned episoder med vold eller trusler. Ofte sker det i situationer, hvor en indsat bliver frustreret eller vred over en konkret situation, for eksempel over at få et afslag eller at skulle flytte til en anden afdeling. Andre gange – men langt sjældnere – opstår volden umotiveret og pludseligt. For eksempel var der to episoder sidste år, hvor sokker med konservesdåser blev brugt som våben.

Det seneste halvandet år har der dog været markant færre episoder i Københavns Fængsler, hvor en indsat har truet eller overfaldet personalet. I 2017 var der 195 episoder med vold eller trusler. I 2018 var tallet faldet til 110 episoder, og i det første halvår af 2019 har der været 47 episoder.

Faldet skyldes dels ydre omstændigheder, som at der er kommet mere ro på bandekonflikten uden for murene, og at utilfredsheden med rygeforbud i cellerne har lagt sig. Dels at Københavns Fængsler har taget en række initiativer for at forebygge de ubehagelige episoder.

– Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke har fundet den gyldne nøgle, der løser alle problemer med vold og trusler. Vi arbejder konstant på at blive bedre. Men vi kan se, at noget virker, og konstatere, at vi er begyndt at arbejde på nye måder, siger Lea Bryld, institutionschef i Københavns Fængsler.

Relationsarbejdet er det stærkeste værktøj

Blandt andet har ledelsen i Kriminalforsorgen besluttet, at der er nultolerance over for vold og trusler. Det betyder for eksempel, at hvis indsatte har et upassende sprogbrug over for personalet, så udløser det en sanktion med strafcelle øjeblikkeligt. Derudover bruger Københavns Fængsler i højere grad data for at finde ud af, hvor, hvornår og hvorfor volden og truslerne opstår, og så er der kommet mere fokus på at arbejde med relationen til de indsatte. For eksempel har fængselsbetjentene løbende været af sted på konflikthåndteringskurser.

– Det stærkeste værktøj til at passe på os selv er, at vi kan skabe et ordentligt relationsarbejde i forhold til de indsatte. Derfor er det vigtigt, at personalet får den nødvendige uddannelse og løbende taler sammen, så de har samme værdier og tilgang til arbejdet, siger Lea Bryld.

To parter i alle konflikter

Vestre Fængsel har en afdeling, som tidligere blev regnet for en af de hårdeste, men som nu har oplevet et stort fald i volds- og trusselsepisoder. Afdelingen er ligesom de andre afdelinger karakteriseret ved sine lange hvide gange, hvor de indsatte bor side om side på værelser på otte kvadratmeter. Her har Paw Christian Lauridsen været ansat som enhedschef siden 2016.

– Vi har talt meget om forståelsen af ens egen rolle i konflikter. For selvom det er den indsatte, der truer, er der jo også en sandhed i, at der er to parter i alle konflikter – og vi skal i hvert fald være bevidste om vores rolle. Blandt andet har vi haft fokus på at aflære tilgange, som kan være konfliktfremmende. Tidligere havde vi i højere grad en show of force-tilgang, hvor man viser over for den indsatte, at vi allerede står klar til at sætte vedkommende på plads, hvis der skulle opstå problemer. Det kan føles meget sikkert, men er det ikke nødvendigvis altid, siger han.

Mange måder at sige nej på

Ved at analysere data har Københavns Fængsler kunnet se, at afslag er noget af det, som især øger risikoen for konflikter og dermed vold og trusler.

– Selve afslaget kan handle om alt muligt. Lige fra at man alligevel ikke bliver prøveløsladt, til at man får nej til at få flere skiver ost til morgenmaden. Uanset hvad afslaget går ud på, bliver det ofte en ventil for opsparet frustration, forklarer Paw Christian Lauridsen.

– Den gamle kultur var mere sådan: ’Jeg behøver ikke at smile til dig, og hvis du får et nej, er det bare sådan, det er’. Men der er mange måder at sige nej på, og vi har arbejdet helt ned i vores ansigtsmimik. For man kan godt smile og være venlig, selvom man siger nej, og man kan også nogle gange beklage, at det har vi ikke mulighed for. Det er vigtigt at forstå, at de indsatte grundlæggende er ligesom de ansatte. Vi er alle sammen mennesker, og derfor skal vi langt hen ad vejen møde de indsatte, som vi selv vil mødes.

Overvej, hvad der er nødvendigt

På de etager, hvor der sidder mange bandemedlemmer, har Vestre Fængsel været tilknyttet et forskningsprojekt, hvor et hold forskere var med til at sætte gang i nogle gode samtaler i personalegruppen om, hvor vigtigt forholdet mellem kolleger og ledelse er. For hvis personalet har et godt psykisk arbejdsmiljø, så smitter det af på de indsatte. 

I samtalerne med forskerne blev der også sat fokus på vigtigheden af at give en god overlevering og dele sin viden med det personale, som har vagt efter en selv.

– Det kan være med til at hæmme konflikterne, hvis vi ved, at en indsat har haft en svær dag og for eksempel lige har fået en dom eller fået at vide, at han skal skilles, siger Paw Christian Lauridsen.

Vi prioriterer opgaverne

Et andet initiativ, som er politisk initieret, har været at sætte flere medarbejdere ind på bandeetagerne, hvilket har gjort, at presset er blevet lettet i de afdelinger, forklarer Lea Bryld og tilføjer, at den generelle personalesituation med manglende betjente til tider skaber et ekstra arbejdspres i fængslet, hvilket tager tid fra relationsarbejdet i forhold til de indsatte.

– Vi havde besøg af Arbejdstilsynet, som sagde, at vi blev nødt til at tale med medarbejderne om, hvad de ikke behøver at gøre. Derfor har vi talt opgaverne igennem og udarbejdet et prioriteringsskema med farverne rød, gul og grøn, siger Lea Bryld.

For Paw Christian Lauridsen og medarbejderne i hans afdeling betød det, at de fandt ud af, at nogle opgaver for eksempel kunne lægges på et andet tidspunkt af dagen, da de ud over at give de ansatte mere travlt også var med til at starte konflikter.

– For eksempel stod vi tidligere helt fast på, at de indsatte skulle være færdige med at bade klokken 11. Det skabte af og til konflikter med dem, som ikke fik det gjort – for nu kom kæresten på besøg, og de synes, at de lugtede. Nu skal de bare være færdige klokken 18, og det betyder, at vi indtil videre har haft nul volds- eller trusselsepisoder relateret til badning.