Det vigtige er, at alle kan være med

Forsker på Job 26. okt 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto:
  • Bolden bliver et af de redskaber, som Anette Tybjerg-Jeppesen skal bruge i sin forskning, når hun om kort tid besøger danske arbejdspladser. For måske kan holdspil hjælpe med at bryde med de fordomme, vi kan have om hinanden på grund af alder.

Skrevet af: Ida Marie Winge

– Jeg forsker i aldring og undersøger, hvordan man kan skabe relationer på tværs af alder på arbejdspladsen. Sammen med kolleger fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet skal jeg i gang med en intervention, hvor ældre og yngre kolleger skal spille holdspil sammen. Det er ikke klassiske holdspil som fodbold og håndbold, men der vil stadig være to hold, der spiller mod hinanden for at score point.

Eksempelvis ved at en bold skal ned på modstanderens baglinje. Det vigtige er, at alle kan være med uanset alder eller fysisk formåen. Bolden kan eksempelvis udskiftes med et viskestykke, så spillets hastighed sænkes, eller reglerne kan ændres, så alle skal røre bolden, inden der må scores. Det bliver spændende, om holdspil kan skabe en større forståelse kolleger imellem, fortæller Anette Tybjerg-Jeppesen.

Forsker:


Anette Tybjerg-Jeppesen, 
ph.d.-studerende på Institut for Psykologi og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.
 

Forskningsprojekt:


’En undersøgelse af effekten af intergenerationelle interventioner på relationer på tværs af aldersgrupper på arbejdspladsen og den oplevede grad af alderisme’.