Folk tror, at et exoskelet er en form for panser eller rumdragt

Forsker på Job 15. mar 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • På NFA tester forskere, om exoskeletter kan lette hårdt fysisk arbejde hos lager- og bygningsarbejdere i fremtiden.

– Vi vil undersøge, om brug af exoskeletter ude på arbejdspladserne kan reducere den fysiske belastning hos lager- og bygningsarbejdere. Derudover vil vi gerne undersøge, hvordan medarbejderne tager imod exoskeletterne, for hvis de ikke synes, de giver mening at anvende, er vi lige vidt. Vi oplever, at folk tror, at et exoskelet er en form for panser eller rumdragt, og bliver overraskede over, at det ikke er større, når de så ser det, siger forsker og ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Mikkel Brandt Petersen.

Forskerne er i gang med første fase af undersøgelsen, hvor forsøgspersoner tester exoskeletter i laboratoriet hos NFA. På billedet observerer Mikkel Brandt Petersen, hvordan exoskelettet gør det lettere at løfte en tung kasse. Forskerne benytter en integreret ’forskning til praksis’-tilgang, hvor brugere er inddraget fra start til slut.

Forskningsprojekt: Exoskeletters betydning for lager- og bygningsarbejde – kortlægning af fysiske belastninger og udvikling af fokuspunkter for implementering.

Læs mere om projektet her.

Opdateret 15. mar 2021