Med spørgeskemaer kan folk huske forkert

Forsker på Job 13. sep 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Sine Wiig
  • Ph.d.-studerende Jonathan Aavang Petersen undersøger sammenhængen mellem måden man bevæger sig på og risikoen for at få skader.

  • I projektet benytter han blandt andet måleapparater, der monteres på overarme, ryg, pande og håndled. 20 gange i sekundet registrerer målerne hastighed og hvilken position man er i.

Skrevet af: Ida Marie Winge

– Som arbejdsmediciner er jeg interesseret i, hvad man kan blive syg af på jobbet. Jeg undersøger, om der er en sammenhæng mellem, hvordan man bevæger nakken, og risikoen for at få skader, for eksempel en diskusprolaps. For at finde ud af det har jeg både brugt data fra forskellige registre og besøgt arbejdspladser for at måle, hvordan folk bevæger sig i løbet af arbejdsdagen.

Målinger er ofte mere præcise end spørgeskemaer, for når man benytter spørgeskemaer, kan der være en risiko for, at folk husker forkert. For eksempel kan man se, at hvis folk er syge, er der en tendens til, at de kommer til at overdrive den belastning, de har været udsat for, fortæller Jonathan Aavang Petersen, der er ph.d.-studerende ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Forskningsprojekt: ’Does repetitive work cause disorders in the neck and upper extremities, and does it lead to change of occupation or early retirement?’

Opdateret 13. sep 2021