Personalet er meget engageret

Forsker på Job 2. aug 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samarbejder i et projekt om at skabe bedre mental sundhed med fem private daginstitutioner, hvor postdoc Annette Meng observerer og gennemfører interview. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

– Vi undersøger, hvordan private daginstitutioner kan bruge en systematisk tilgang til at håndtere begrænsede ressourcer i hverdagen. Forhåbentlig kan denne tilgang mindske stressniveauet, og målet er at udarbejde værktøjer, som kan hjælpe forskellige typer små og mellemstore virksomheder.

Personalet i institutionerne er meget engageret i at afprøve, reflektere og finde løsninger. Et sted havde de for eksempel en udfordring med en rullevogn, der skulle skubbes ud, lige når der var mest travlt med bleskift og andre ting. De fandt ud af at sætte en skinne på dørtrinnet, så kunne et af børnene køre den ud, og det gav flere voksenhænder på stuen, fortæller Annette Meng, der er postdoc ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Forskningsprojekt: ’Bedre mental sundhed i private daginstitutioner’