På en mental rejse i sikkerhed

En palle lastet med papkasser til langt over hovedhøjde kommer frem på skærmen. Klokken er tyve minutter i syv, og afdelingschef i varemodtagelsen på Dansk Supermarkeds Nonfoodlager i Brabrand ved Aarhus Morten Borregaard er ved at kigge de seneste nær-ved-ulykker igennem på computeren, inden han skal gennemgå dem på dagholdets tavlemøde om lidt. Det er medarbejderne, der står bag indberetningerne. I dag er der fem.

 – Det er for farligt det der, mumler han frem for sig og kigger på fotoet af pallen. Hvis man får sådan én i hovedet, kan det gå virkelig galt.

Siden lageret begyndte at registrere nær-ved-ulykker er antallet af arbejdsulykker raslet ned. Fra 16 arbejdsulykker i 2013 til to i 2017. Og det har gjort lageret, der leverer havegrill, barnevogne, rullegardiner og andre nonfoodvarer til alle landets Føtex- og Bilka-varehuse, til vinder af Arbejdsmiljøprisen 2018 i kategorien ´Ulykker´.

Sidste år observerede de 185 medarbejdere i alt 5.200 nær-ved-ulykker. Det svarer til lidt over 14 indberetninger om dagen året rundt eller lidt mere end to indberetninger per medarbejder om måneden. Og jo flere potentielt farlige situationer, de registrerer, jo færre arbejdsulykker, viser virksomhedens statistik.

Beslutningen om at sætte ind over for nær-ved-ulykker kom efter, at en analyse havde vist, at 95 procent af de arbejdsulykker, lageret tidligere havde, skyldtes forkert adfærd.

Og den daglige opmærksomhed på sikkerhed er virkelig godt givet ud og er med til at forebygge ulykker, mener planlægningschef og lederrepræsen- tant i Arbejdsmiljøudvalget, Henrik Nygaard:

– Indrapporteringerne er et stærkt våben mod arbejdsulykker. Det gør en kæmpe forskel, at medarbejderne tænker i sikkerhed og er opmærksomme på at Arbejdsliv 42 Magasinet Arbejdsmiljø 8/2018 tage vare på sig selv, i stedet for kun at se det som virksomhedens ansvar.

Det gør en kæmpe forskel, at medarbejderne tænker i sikkerhed og er opmærksomme på at tage vare på sig selv i stedet for kun at se det som virksomhedens ansvar. 

           - Planlægningschef Henrik Nygaard

People først

15 lagerassistenter fra morgenholdet i varemodtagelsen står rundt om en tavle i den 300 meter lange lagerhal, hvor der er trucks og paller med papkasser, så langt øjet rækker. Første punkt er som altid arbejdsmiljø eller ´People´, som der står på tavlen. Afdelingschef, Morten Borregaard, løber gårsdagens nær-ved-ulykker igennem: En overfyldt affaldscontainer, pallen med højt lastede papkasser og en bulet og iturevet papkasse med en havegrill, som kunden helt sikkert ikke vil have, og som det derfor ikke giver mening at sende videre i systemet, og som kun giver anledning til flere tunge løft, er blandt andet på programmet.

– De kasser er svære at flytte. Husk, at bruge hjælpemidler og så vender vi tilbage til leverandøren og minder dem om vores max pakkehøjde på 1,80 meter, siger afdelingschefen og peger på fotoet af pallen med kasser, inden han går videre til omkostninger, effektivitet og andre af lagerets produktionsmål, de såkaldte KPI’er.

I dag er der ikke nogen, der siger noget. Nogle nikker lidt, andre kigger bare. Men sådan er det ikke altid. For siden lageret begyndte at sætte arbejdsmiljø på dagordenen hver eneste dag på tavlemøder og gennem nær-ved-ulykker, er der løbende kommet mange forslag til forbedringer frem på møderne.

– Nøglen til færre ulykker har helt sikkert været at inddrage medarbejderne. De er kommet med mange gode forslag, siger planlægningschef Henrik Nygaard.

Sikkerhed ind under huden

En af dem, der oplever den forandring og effekt, medarbejdernes forslag har haft, er lagerassistent Jan Poulsen. En tur i trucken ser nemlig ikke ud, som den gjorde for fire år siden, da indsatsen gik i gang.

I dag er kørebanen markeret med vognbanestriber med en særlig bane til gående, midterstriber på vejbanen og med spejlkupler i loftet i vejkryds og andre steder, hvor der er dårligt udsyn. Tidligere var kørebanen ikke afmærket, og der var ingen spejle.

Det betød, at der tidligere var en del påkørselsulykker, hvor en truck kørte ind i for eksempel en fodgænger eller i en affaldscontainer, og hvor en fod eller hånd kom i klemme. De ulykker, der tit var de alvorligste, er der ikke så mange af mere.

 Men vognbanestriber og spejlkupler er kun en del af forandringen, oplever Jan Poulsen. For den helt store forskel er, at selve sikkerhedskulturen er ændret, mener han:

– Det er lykkedes at gøre det til en vane at tænke i sikkerhed. Det er et tankesæt, der er ændret. Simpelthen fordi vi hele tiden bliver gjort opmærksom på det.

Også arbejdsmiljørepræsentant og planlægningsassistent Michael Jacobsen mener, det er lykkedes at ændre kulturen, selvom det har været udfordrende, fordi det kræver en ny mental tankegang:

– Hen ad vejen har medarbejderne taget forandringerne til sig, efter de har fået en forståelse for, at deres indsats kan hjælpe til at få et bedre arbejdsmiljø, siger han.

Svært pludselig at ændre vaner

Også Henrik Nygaard oplever, at indsatsen kræver et vedvarende fokus. Der er tale om en lang mental rejse:

– Selvfølgelig var der nogen, der med det samme syntes, det var helt fantastisk, men det er langt fra alle, der hopper med på vognen, og vi er endnu ikke 100 procent i mål efter fire år. Men de frustrationer, vi oplevede i starten, ser vi ikke mere, siger han. Frustrationerne kom for eksempel til udtryk, da de hobbyknive, som lagerassistenterne brugte til at sprætte emballage op med, blev udskiftet med såkaldte safety cutters. Det er en kniv, hvor bladet automatisk springer tilbage i skaftet, når man stopper med at skære. Og det har ført til færre snitskader.

Selvom hobbyknivene blev smidt ud og ikke længere måtte bruges, dukkede der alligevel stadig nogen op fra skuffer og gemmer. Tre måneder tog det at vende stemningen og få alle knive væk.

– De var ikke med på det. Mange har været her længe, og det er svært pludselig at ændre vaner. De opfattede det lidt som: ’Står du og siger, at jeg ikke kan finde ud af at bruge den hobbykniv, jeg har brugt i ti år’, siger afdelingschef Morten Borregaard.

 Nogle har også haft svært ved se, hvor de potentielt farlige situationer er.

– Vi beder dem om noget, de ikke er vant til. Mange har nok i bare at udføre deres job, og pludselig stiller vi større krav til dem om at være aktivt deltagende og komme med forslag. Det kræver tilvænning, siger Henrik Nygaard.

To minutter om måneden

Typiske registreringer sker via en app. Det er ting, der ligger og flyder. Det kan være folie, træklodser eller pallerester med store strittende søm. Men også papirclips og andre ting, der ikke umiddelbart udgør en fare, bliver sommetider sendt ind. Og faktisk har ledelsen og arbejdsmiljøudvalget også diskuteret, om der kan komme for mange indberetninger. Det afviser Henrik Nygaard:

– Vi er opmærksomme på, at nogle observationer er i småtingsafdelingen. Men vi kan se, at det virker at tænke i sikkerhed. Vi vil rigtig gerne have medarbejderne til at rapportere, og vi har jo selv bedt dem om det, siger han.

– Så skal vi ikke sige, at det, de registrerer, ikke er det rigtige.

Og alle medarbejdere skal med. Derfor har alle et mål for, hvor mange nær-vedulykker, de skal finde. Typisk to om måneden. Det er indført hen ad vejen for at få de sidste med – dem, der aldrig så nogen nær-ved-ulykker. For indtil det blev introduceret, var der mange, der lavede rigtig mange observationer, og mange der slet ikke lavede nogen.

– Det er vigtigt, at alle kommer med det, de ser. Og det er ikke det, der stjæler tiden. Det tager ét minut at lave en registrering. Og de to minutter om måneden er virkelig godt givet ud, siger Henrik Nygaard.