Sverige: Bedre arbejdsmiljø ved fleksibelt arbejde

'Den største udfordring ved kontorjob med fleksibel arbejdstid kan være at skelne mellem arbejde og fritid. Her spiller virksomhedernes organisering en stor rolle, så medarbejderne ikke ender med at have et grænseløst arbejde uden tid til restitution.

Det handler for eksempel om, at den øverste ledelse og chefer har fokus på ledelse, politik, jobkrav og effektivitet for at forbedre arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, som arbejder fleksibelt. Det viser ny svensk forskning, der har kortlagt nøgleområder, hvor man kan sikre et mere sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstidsordninger, som enten foregår på kontor, distance eller hjemmefra.

Forskningen er blevet til i et samarbejde mellem Trafikverket og Arbetshälsovetenskap vid Högskolan i Gävle som en del af et større forskningsprojekt. Resultaterne bygger på 279 forslag fra gruppeinterview, der efter en analyse udmøntede sig i 18 forskellige hovedområder, som blev fordelt efter, hvem der er ansvarlig: virksomheden, gruppen eller individet (OGI-niveauer).

– Som noget nyt har vi spurgt ind til, hvad medarbejderne anser for at være afgørende, når man arbejder fleksibelt. Så vidt vi ved, er der ikke meget forskning, der har set på forslag eller interventionstiltag i det perspektiv, siger Sofie Bjärntoft, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Spændende fokus på ledelse

Samlet set er tilbagemeldingen fra medarbejderne, at der er behov for fælles retningslinjer og en fælles vision om fleksibelt arbejde i organisationen samt et behov for, at der ydes støtte til ledelsen, så den bliver bedre til at lede medarbejdere med fleksibelt arbejde.

– Ledelsesperspektivet er spændende og interessant. Det tyder på, at der er behov for at tilpasse ledelse til fleksibelt arbejde, ligesom der er brug for andre ledelsesstrategier eksempelvis i form af mere støtte og struktur. Desuden løbende opfølgning for at se, både hvordan arbejdet går, og hvordan medarbejderne har det, når lederen og medarbejderne ikke mødes dagligt, siger hun.

Hun tilføjer, at det også kom frem, at gruppen og den enkelte har et ansvar for at forbedre sundheden og arbejdsmiljøet. I forhold til gruppe- og individniveau er der blandt andet fokus på bedre kommunikation og fælles regler samt forventningsafstemning om, hvor tilgængelig man skal være i arbejdstiden og i fritiden. Hvornår begynder og slutter arbejdet eksempelvis, når man arbejder hjemme.

Anvendelige – også internationalt

Da fleksibelt arbejde i dag er blevet så udbredt, primært i Europa og især efter pandemien, ser forskerne muligheder for at overføre resultaterne bredt i internationale sammenhænge – selvfølgelig med tilpasning ud fra de enkelte organisationers behov.

– Det vigtigste er at få klare retningslinjer og forventningsafstemning i forhold til opgaver og hinanden. Det vil sikre god stemning i gruppen, men også forhindre, at den enkelte får dårlig samvittighed, når vedkommende holder fri. En af de store udfordringer ved at arbejde på afstand er, at man let kommer til at arbejde for meget og for eksempel tjekker mail om aftenen uden at tælle det med som arbejdstid. Det er risikofaktorer, som tidligere forskning også har identificeret, siger Sofie Bjärntoft.

 

Kilde:    

hig-se ‘A Participatory Approach to Identify Key Areas for Sustainable Work Environment and Health in Employees 
with Flexible Work Arrangements’.

Doi: 10.3390/su132413593