En god leder sætter sig selv i spil

Trappen er udvendig, af stål og stejl. 46 trin i alt. Sveden pibler lystigt frem under cykelhjelm og regntøj. På afsatsen står Roxana Kia – executive coach med en helt særlig evne. Adressen er Skabelonloftet på Refshaleøen i Københavns Havn. Jeg modtages som en gæst.

– Det handler om at acceptere, at sveden leger kispus med din koncentration – men ikke lade den stjæle din opmærksomhed. Vi oplever alle, at en følelse, en tanke eller en kropsfornemmelse kan flytte vores fokus og dermed også vores nærvær, smiler Roxana, og fortsætter:Jeg får hurtigt den første forsmag på, hvad det er, Roxana Kia er optaget af. Hun bruger mig som eksempel, da hun møder mig:

– Alt det, der fylder i vores opmærksomhed, lægger et filter imellem os, og hvis ikke vi er bevidste om det, opnår vi ikke det autentiske nærvær, som er en forudsætning for god kontakt. Og som især ledere skal mestre for at få folk frivilligt med sig. Det vigtigste, en leder kan sætte i spil, er sit nærvær – og dermed sig selv.

– Løft blikket og armene, se ud, snus ind og få hele kroppen og hjerte i spil – ikke kun hovedet. Vælg dit humør, det smitter, siger Roxana Kia, mens hun selv gestikulerer med armene og bruger ansigtsmimik og et kast med hovedet til at understrege, hvad hun mener.

Roxana Kia har 25 års erfaring med at træne mennesker med vidt forskellig baggrund i at blive autentiske og kunne skabe troværdig og langtidsholdbar impact. Hun træner erhvervslivets topledere, kommunikatorer, artister og politikere både entil- en og på kurser.

Ifølge Roxana Kias hjemmeside er hun meget lidt konsulentagtig. Hendes tilgang er direkte, hands-on, humoristisk, udfordrende og oplevelsesbaseret. Og der bliver uden tvivl skubbet til folks grænser, når de går op på Roxana Kias scene.

– De øvelser, jeg bruger, åbner op for deltagernes personlige kvaliteter og unikke evner. Målet er, at de kommer hjem i sig selv og kan engagere, stimulere og inspirere deres omgivelser, forklarer Roxana Kia. Det handler om at finde sin oprigtige passion til at gøre en positiv forskel.

– Når en leder forlader scenen her og går hjem på sin egen scene, er det ikke sjældent, de får stående ovationer. De taler med et autentisk nærvær, der udspringer fra den indre klarhed om, hvad det er, der virkelig betyder noget – og det kan mærkes.

Du er selve budskabet 

Roxana Kia arbejder med mennesker, der skal performe på højt niveau og skabe resultater med andre mennesker. Det foregår på nøje udvalgte steder, der har noget særligt at byde på, men også i Skabelonloftet, hvor hun har lokaler i en industribygning, der tidligere husede landets største skibsværft B&W. I dag befolket af kreative virksomheder.

Kursisterne får en aha-oplevelse, allerede når de lander på matriklen og lader blikket glide op ad den høje og meget rå industribygning. En adresse en del af os nok ville betakke sig for at besøge i de mørke timer, fordi der er øde.

– De er uinspirerende. Desværre er de fleste ofte meget optaget af at få deres egen agenda igennem, eller de fokuserer på, hvad de skal sige fremfor at give tilhørerne viden, håb, glæde eller energi. Det handler om at skifte fokus fra, hvad man skal sige, til den effekt, man ønsker at opnå. Hvad skal tilhørerne huske?– De usædvanlige rammer er bevidst valgt. De er nemlig med til at åbne op for ledernes nysgerrighed på sig selv. Et af mine vigtigste budskaber er, at vi selv er vores budskab, når vi kommunikerer. Lidt firkantet sagt handler effektfuld kommunikation mest om dig og din energi og ikke særlig meget om det, du siger, fastslår Roxana Kia. Hun mener, at der bliver holdt rigtig mange kedsommelige og overflødige møder og oplæg, hvor nærvær og hjertevarme er fraværende.

– Data og informationer er naturligvis vigtige, men de kan ofte sendes via mail eller som handouts (skriftligt supplerende materiale). Og det behøver ikke at fylde en hel præsentation eller et helt møde, hvor det i virkeligheden handler om at rykke individer og grupper enten mentalt, følelsesmæssig eller i handling. Det er derfor, lederen skal stille sig op på en mental ølkasse og fortælle, så folk ikke bare forstår, men også har lyst til at forstå og blive grebet af budskabet.

– De fleste mennesker har en længsel i sig om, at de gerne vil gøre en forskel og et ønske om at være ægte og tro mod sig selv og få paraderne ned. Derfor arbejder jeg meget med at få gruppen til at hjælpe hinandens udvikling frem. Det opbygger tillid, som fungerer som lim i relationer. Bedre teambuilding fås ikke. Det har jeg erfaret igen og igen i de lederteams, jeg har arbejdet med.

Klarsyn er et vigtigt redskab

Omvæltninger har fyldt meget i Roxana Kias tilværelse. Som 10-årig blev hun og hendes bror sendt ud af Iran og til Sverige, hvor hendes mor kommer fra. Det var under den iranske revolution i 1979. Forældrene fulgte først efter et par år senere.

– Vi opgav det kendte. Pludselig stod jeg der i et fremmed miljø. Det har sat et vigtigt spor i mig som menneske. Jeg indså, at det eneste, vi har her i livet, er tid. Eller nærmere: Vi har kun dette øjeblik. Dette nu. Men jeg fandt også ud af, at nuet kun er værdifuldt, hvis man har hjertet og kærligheden til sine medmennesker med sig. Kun sådan kan vi skabe ægte fællesskaber baseret på tillid og troværdighed.

– Jeg er uddannet skuespiller og instruktør, og den baggrund har givet mig fantastiske værktøjer. Skuespil handler meget om at kende sig selv, at bruge forskellige sider af sig selv for at kunne spille en rolle, og da jeg har erfaret, hvor meget det har sat min egen kreative kraft fri, fik jeg for mange år siden en stærk trang til at give det videre til andre mennesker. Alle har en særlig gave – og min er et energetisk klarsyn. Jeg kan mærke og læse folks energier, og jeg opererer ikke med gode eller dårlige energier, for al energi er en kraft, der kan bruges på en måde, så det er med til at skabe det, man længes efter.

– Man skal bare vide, hvordan man gør det. Og det er præcis det, som jeg hjælper med. Resultatet er, at man finder ind til sit autentiske selv, så man kan brænde klart igennem og sætte verden i svingninger. Uanset hvad man end laver. I gamle dage hed det et kald. I dag taler vi om livsformål.

– Jeg elsker at tænde gnisten i mennesker. Og jeg kan helt fysisk se, hvornår det sker. Øjnene bliver klarere, panden glat, og der kommer en meget levende og målrettet energi i kroppen. At gøre det for ledere er mit særlige kald. Jeg vil gerne gøre dem til bedre ledere gennem mine sessioner, så de kan rumme og se deres medarbejdere på en måde, så de gør det samme ved deres medarbejdere, som jeg gør ved dem: Sætter dem fri til at yde deres bedste og mest autentiske. Den feedback, jeg ofte får, er, at lederen nu oplever et frivilligt følgeskab – og det gør mig dybt bevæget.

Uden stressede medarbejdere

Roxana Kia mener, at dårlig ledelse og stress er forbundet. En af årsagerne til stress kan skyldes, at medarbejdere og ledere ikke har et klart formål. I hendes optik er det vigtigt, at en leder tydeligt viser og kommunikerer, at alle medarbejdere betyder noget – og hvorfor.

Et af mine vigtigste budskaber er, at vi selv er vores budskab, når vi kommunikerer

Hun nævner en anekdote fra en gang, hvor præsident J.F. Kennedy besøgte den amerikanske rumfartadministration NASA i 1961. Her spurgte han en rengøringsmedarbejder, hvad han lavede i NASA. Og vedkommende svarede: ”Jeg hjælper med at sende en mand til månen.”

– Det er et fint eksempel på, at en leder og organisation har formået at engagere og inspirere. Alle bidrager og forstår, at uden deres indsats vil virksomheden ikke kunne fungere. Og de transcenderer desuden deres jobbeskrivelse til at tjene et større formål. Sandsynligvis vil de også uden frustrationer og stress yde en ekstra indsats, hvis det bliver aktuelt, konstaterer Roxana Kia og uddyber:

– Vi følger mennesker så langt, som vi har tillid til dem. Og når vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør, vil det fungere som en drivkraft, der er vigtigere og større end en tilfældig udfordring.

Et andet eksempel fra det virkelige liv er en svensk buschauffør, der kørte bussen mellem lufthavnen og byen Umeå. Han følte, at han manglede en større mening med jobbet, og derfor satte han sig selv i spil. Han ville ikke ’bare’ køre rundt med passagerer. Han ville gøre en forskel og skabe et ægte møde med folk, han mødte på sin vej. Som et fast morgenritual besluttede han sig hver eneste dag for, at alle skulle få en bedre dag på grund af ham ved at behandle passagerne, som om de var hans gæster.

– Buschaufføren investerede noget af sig selv ved at invitere dem ind i sit liv. Han traf et valg. Han ville gøre folk glade og give dem en oplevelse ved at møde dem med det overskud. Det gav en helt ny mening i en hverdag, han selv beskrev som triviel.

– Belønningen udeblev da heller ikke. Han fik så stor succes med sin tilgang, at folk valgte at booke deres fly, så det matchede med hans arbejdstider. Han formåede at skabe et frivilligt følgeskab, og det eksempel er lærerigt for alle – ikke kun for topledere.

Forandringer kræver hjælp

Selv valgte Roxana Kia også en mere radikal vej for 12 år siden. Efter i mange år at have haft stor succes som kommunikationstræner – besluttede hun sig for at sætte sig selv i spil 100 procent ved at fokusere på det ekstraordinære og originale i mennesker. Det betød også, at hun kun arbejder med mennesker, der selv ønsker at gøre en forskel, som mange taler om.

– Ved at justere mit indre kompas og blive helt skarp på, hvad det var, jeg især kunne bidrage med, fik jeg også redskabet til at hjælpe andre til at gøre det samme.

– Alle de ledere og kommunikatorer, jeg arbejder med, er meget fagligt kompetente. De kommer for at få en håndsrækning til at blive endnu bedre. De lever med mange og omskiftelige krav og forandringer. I de seneste år er der helt klart kommet et stigende behov for at få hjælp til at tackle disse udfordringer. De skal være klædt på til at skabe følgeskab. Det gælder også i krisetider, som de fleste oplever fra tid til anden. Her skal lederskabet især stå sin prøve og vise, hvor godt man er lykkes med at kitte arbejdspladsen sammen og styrke fællesskabet.

– Det er det, jeg gør: Transformerer ledere, så de bliver forankret i deres dybere formål, og dermed opnår en ægte drivkraft og kapacitet til at skabe følgeskab.

Men, medgiver Roxana Kia, det er ikke bare sådan et knips med fingrene at være et autentisk menneske, der er generøs, åben, ærlig og tillidsfuld. Transformationen er omgående, men en vedvarende forankring kræver øvelse.

Og træning er mange ting. En af de mere sjove øvelser – som hun gerne giver en forsmag på – er at lave mærkelige udtryk. Hun bruger eksempelvis tungen til at få gang i ansigtsmuskulaturen. Og det ser både kikset og sjovt ud, når ansigtet på et splitsekund forvandler sig fra smukt til grotesk. Hænder, arme og ben og hoved bliver også aktiveret. Hele pointen er, at passion og kropssprog kommer helt naturlig frem.

– Fysiske øvelser kan altså noget andet end ord. De åbner sluser i folk. Tænk blot på en fodboldkamp, når der kommer et godt mål. Så farer vi helt spontant op af stolen, råber og hæver armene. Vi bliver grebet af følelser og stemning. Hjerne, hjerte og krop skal ind på arbejdspladsen. Vi skal begejstres og inspireres, så folks unikke evner kommer i spil, men det kræver autentisk ledelse. Det er først her, det bliver sjovt at gå på arbejde.

Vi følger mennesker så langt, som vi har tillid til dem. Og når vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør, vil det fungere som en drivkraft, der er vigtigere og større end en tilfældig udfordring.

Det er udgangsreplikken. Interviewet er slut – jeg atter ud på den stejle trappe, nu med nyt stof til eftertanke. Jeg får en farvelhilsen med en bemærkning om, hvordan Roxana Kia også har læst mig. Det føles godt at blive set.