Jobbet får mig til at føle, at jeg er noget værd

Ved første øjekast virker Lasse Kjems ikke anderledes end alle andre i bygning H6 hos Novo Nordisk i Måløv uden for København. Han er dygtig til sit arbejde, går afslappet rundt på gangene og snakker med kollegaerne. På ét punkt skiller han sig dog ud: Lasse Kjems har diagnosen Aspergers syndrom, som er en form for autisme. Diagnosen fik han først som voksen, men følelsen af ikke at være som de andre har han haft, siden han var dreng.

– Jeg har altid følt mig anderledes. I mange år vidste jeg bare ikke, hvad det var. Jeg følte mig ofte alene og blev mobbet i skolen. Når der skulle vælges hold til fodbold, blev jeg altid valgt til sidst. Jeg blev ikke inviteret med til fester, men jeg ville også hellere være derhjemme end at gå til fest. Jeg var bare helt mig selv – lidt som tyren Ferdinand, fortæller Lasse Kjems, der i dag er 37 år.
Autisme er medfødt og kan beskrives som en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på. Og det har stor betydning i mødet med andre mennesker. Der er forskellige former for autisme, og det er meget individuelt, hvordan og i hvilken grad autismen kommer til udtryk hos den enkelte. Som Lasse Kjems udtrykker det:
– Har du mødt en med autisme, så har du mødt én med autisme. Vi er vidt forskellige.
For ham betyder autismen blandt andet, at han har et større behov for forudsigelighed, struktur og rammer, og at tingene hurtigt kan komme til at virke uoverskuelige. 

Befriende med en forklaring

Som 26-årig nyuddannet biolog meldte Lasse Kjems sig straks på kommunens jobcenter, da han følte sig klar til at skulle ud på arbejdsmarkedet, men ikke vidste, hvad det ville sige at have et job.
– Gennem de næste tre år var jeg i tre forskellige kommunale løntilskudsjob, der alle endte som nederlag. Kollegaerne har jo en ide om, hvad man kan, når man kommer ud som akademiker, men så var der noget, jeg ikke kunne, for eksempel det sociale. Opgaveløsningen gik fint nok, men alt det andet fungerede ikke rigtigt, fortæller Lasse Kjems.
Halvvejs igennem det andet løntilskudsjob blev han diagnosticeret med Aspergers syndrom. På det tidspunkt var han 28 år.
– Det var hårdt at få en diagnose og svært at skulle erkende, at jeg var anderledes, men på den anden side var det også utroligt befriende at få en forklaring og finde ud af, at jeg ikke var alene. Det gjorde, at jeg kunne få hjælp til de udfordringer, jeg havde.

Med hjælp fra et af Lasse Kjems' nærmeste familiemedlemmer, der trådte til som bisidder og kæmpede hans sag, blev det afværget, at han skulle ud i et fjerde løntilskudsjob. Efter et stort arbejde fra bisidderen fik han – kort før han ville være endt på kontanthjælp – bevilget et ressourceafklaringsforløb hos den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer. Det kom til at få afgørende betydning for hans fremtid på arbejdsmarkedet.
– På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvilke muligheder dette ville bringe, men i dag ved jeg, at et ressourceafklaringsforløb er utroligt vigtigt for mennesker som mig, fortæller Lasse Kjems.

Som at komme hjem

Igennem Specialisterne hørte han om et præpilotprojekt, som Novo Nordisk skulle til at starte i samarbejde med Landsforeningen Autisme. Projektet, som siden har fået navnet Project Op­portunity, har til formål at yde hjælp til at ansætte og fastholde mennesker med autisme på arbejdsmarkedet. 
– Jeg var heldig at blive ansat i præ­pilotprojektet og blev efterfølgende ­fastansat i Novo Nordisk i 2013. Jeg får helt kuldegysninger, når jeg tænker 
på det. Det var en stor dag, da jeg fik at vide, at jeg kunne starte herude, og det føltes som at ’komme hjem’, for jeg har altid haft et brændende ønske om at blive ansat hos Novo Nordisk, siger Lasse Kjems. 
– For mig har det betydet, at jeg har et meningsfuldt job at stå op til, hvor jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået mulighed for at bruge og udnytte mine evner, nu hvor jeg kender dem bedre, efter at jeg har fået min diagnose, siger han og tilføjer:
– Jobbet får mig til at føle, at jeg er noget værd, og det selvværd er rigtig vigtigt for mig. Flere i min omgangskreds har sagt, at jeg er blomstret op, og jeg er også blevet mere selvstændig. Jeg står op klokken halv seks om morgenen, spiser morgenmad og tager det samme tog hver morgen. Jeg møder ind til tiden og er velforberedt. Den struktur kan jeg godt lide.

Hjælp til struktur

I sit job som administrativ assistent løser Lasse Kjems dagligt en række forskellige opgaver, blandt andet fejlfinding og kontrol af rådata fra forsøg, indeksering af dokumentation og bestilling af catering til møder.
– Mine opgaver er ret atypiske for en autist, for jeg ved ikke, hvad jeg kommer ind til om morgenen. Der er ikke nogen fast struktur på opgaverne – jeg tager dem, der er. På trods af min diagnose kan jeg godt lide variationen, men det er samtidig vigtigt for mig at få afstemt forventninger og få hjælp til at prioritere mine opgaver, for ellers kan det godt blive uoverskueligt for mig, fortæller han.

"Kollegaerne har jo en ide om, hvad man kan, når man kommer ud som akademiker, men så var der noget, jeg ikke kunne, for eksempel det sociale."

- Lasse Kjems

Nogle af opgaverne får han tildelt gennem en intern portal, mens andre kommer mere tilfældigt, og det er især sidstnævnte, han kan have brug for hjælp til at strukturere for ikke at blive stresset. Den hjælp får han enten af sin chef eller af den kollega, der er hans interne mentor på Novo Nordisk. Derudover har han fået tildelt en mentor fra Det Nationale Autismeinstitut, som han mødes med en gang om måneden.
– Vi har en fast dagsorden, hvor vi drøfter, hvordan det er gået siden sidst, og om der er nogle problemer, vi skal have vendt. Det betyder meget at have en mentor, som har den rette forståelse for min situation og viden om, hvordan jeg kan opfatte og reflektere over tingene. Gennem tiden har min mentor ageret som brobygger mellem Novo Nordisk og mig, så jeg kunne blive bedre integreret på arbejdspladsen og beholde mit arbejde, fortæller Lasse Kjems.

Mentoren har blandt andet støttet ham i at skifte job internt, da den første stilling, han havde hos Novo Nordisk, viste sig at være et dårligt match. Lasse Kjems var ked af det, men havde svært ved at give udtryk for, at han ikke trivedes. Med hjælp fra sin mentor og folkene bag Project Opportunity kom han i arbejdsprøvning i sin nuværende afdeling.
– Den skulle vare tre måneder, men efter to måneder blev jeg fastansat. Jeg fløj hjem den dag og følte mig uovervindelig. Jeg er evigt taknemmelig for den hjælp, jeg fik, siger Lasse Kjems.

Mulighed for at være sig selv

Kollegaerne har stor betydning for, at Lasse Kjems trives på sit arbejde. Han betegner sig selv som en ’atypisk autist’, der siger hej til alle på sin vej rundt i huset og godt kan lide at smalltalke.
– Her er en behagelig stemning med respekt for hinanden. Jeg er rimelig ekstrovert, så jeg har efterhånden et ret stort netværk, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg spørger også kollegaerne, om de har lyst til at spise frokost sammen med mig, og det er også lidt atypisk for en autist, siger Lasse Kjems.
I forhold til sin diagnose har han brug for, at kollegaerne bare er sig selv og har forståelse for hans situation, fortæller han.
– Vi taler ikke rigtigt om diagnosen, så på den måde deltager jeg på lige vilkår med alle andre, men hvis de skulle have nogle spørgsmål, er de selvfølgelig velkomne til at stille dem. Det er også en stor hjælp for mig, at nye kollegaer får en introduktion til mig og min situation gennem min chef og min mentor. Noget af det, der gør det rart at arbejde her, er, at jeg har mulighed for at være den, jeg er, og at der er forståelse for og accept af en som mig.
Forståelsen kan Lasse Kjems for eksempel have brug for, når han kommer til at overtænke noget, han har sagt i løbet af en arbejdsdag.
– Det kan udfordre mig, at jeg nogle gange ikke har det helt store overblik, men kan komme til at gå og tænke for meget over små ting, som har mindre betydning. De kan blive blæst ret meget op i mit hoved, hvor de så kører rundt. Har jeg sagt noget, som måske kan misforstås? Men når jeg så spørger dem, jeg har sagt det til, siger de: ’Pyt, det skal du overhovedet ikke tænke på, det kunne ikke misforstås’.

"Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået mulighed for at bruge og udnytte mine evner."

- Lasse Kjems

Samtidig med at Lasse Kjems på grund af sin diagnose har nogle særlige behov, oplever han også fordele ved at opfatte verden anderledes end de fleste.
– Jeg er detaljeorienteret med en ret høj sans for kvalitet, og jeg har en god hukommelse, siger han og giver et eksempel på en succesoplevelse på jobbet:
– Jeg skulle hjælpe en engelsk kollega med at læse korrektur på nogle følgesedler til produkter, hvor teksten stod på hindi. Jeg skulle sammenligne teksten med en anden færdig tekst på hindi, og jeg fandt nogle graverende fejl – selv om jeg ikke kunne forstå sproget. Fejlene blev rettet, så de ikke var på de færdige produkter, som skulle sendes ud på markedet. Her følte jeg virkelig, at jeg gjorde en forskel, og hende, jeg hjalp, var også meget glad. Det var rigtig rart, at selv om jeg ikke kunne læse hindi, så havde jeg øje for detaljerne og kunne se på bogstaverne, at der var fejl. 
I løbet af interviewet understreger Lasse Kjems flere gange, hvor meget det betyder for ham at have muligheden for at gøre en forskel og være en del af en arbejdsplads og et team af kollegaer.
– Jeg glæder mig hver dag til at gå på arbejde, og jeg synes, at der er en god arbejdsglæde herude. Det kan du godt sætte en tyk streg under, siger han.