Med hjernen på job

Interview 10. sep 2018 - 8 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Hjernen er kroppens kommandocentral. Menneskets mest komplekse organ. Den er altid aktiv og håndterer 10 kvadrillion – eller 10 millioner milliarder milliarder instruktioner i sekundet. Dag og nat. Men hvordan er det egentlig at være hjerne på job? Og er det blevet sværere end for 50 år siden? Vi har spurgt hjerneforsker Troels W. Kjær. 

Hvordan kan hjernen blive glad og motiveret på arbejdet?

Det har hjernen et bestemt system til, belønningssystemet, som sidder i krybdyrshjernen, forklarer Troels W. Kjær. Når det bliver aktiveret, oplever vi behag, veltilpashed og motivation. Alt muligt kan udløse belønninger, et kys, et stykke chokolade eller at løbe en tur.

I arbejdssammenhæng er kunsten at designe en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig glade og belønnede. Mening med arbejdet, at være social, eller at vi får en løn, vi er tilfredse med, er noget af det, der kan aktivere belønningssystemet på jobbet. Hvis ledelsen ikke er opmærksom på det og bare tænker, at tingene skal laves og i øvrigt er ligeglade med, hvordan medarbejderne har det, og om de for eksempel synes, det er kedeligt, så er det et problem, fordi det bliver svært at få motiverede og glade medarbejdere, der har lyst til arbejdet. Ryger motivationen, kan det gå ud over vores fremmøde og vores ønske om at blive i jobbet. Så længe hjernen oplever en glæde ved arbejdet, er det næsten ligegyldigt, hvad vi laver. 

Hvilken rolle spiller den fjerne fortid?

Hjernen er vokset og har udviklet sig gennem mange generationer, men ændringerne sker meget langsomt. Noget af det, vi tidligere havde brug for, fylder stadig meget. Eksempelvis at vågne om natten, hvis der er ulve i nærheden eller at være god til at gå på jagt. På jobbet udfordrer det hjernen, at den så at sige er vokset op i et andet miljø. Når vi er på arbejde, er der en masse kontrol og faste rammer. Vi skal møde til tiden, tjekke så og så mange varer igennem i supermarkedet eller passe så og så mange børn i børnehaven. De rammer er svære for en hjerne, der ikke er vokset op i et miljø med så mange rammer og kontrol. 

Hvad med teknologien?

Jeg mener, at teknologi er en af de ting, der uden tvivl udfordrer hjernen. Vores hukommelse bliver lidt sløv af, at der er mange ting, vi ikke behøver at huske, fordi vi bare lige kan gå på nettet. Vi skal lære at styre teknologien, så det ikke er den, der styrer os, men ingen af os kan forestille os, at vi ikke lige kan google. Tidsmæssigt er hjernen også sat på en prøve af teknologien. Vi trykker ’send’, og så er mailen faret tre gange rundt om jorden og kommet ind i modtagerens postkasse. Vi kan ikke se trinene, og sommetider svarer vi, før vi har tænkt os om. Var der gået fire postgange frem og tilbage, skulle vi nok have nået det. 

Blå bog:

  • Troels W. Kjær er 52 år.
     
  • Hjerneforsker, overlæge på Sjællands Universitetshospital og professor på Københavns Universitet.
     
  • Er bl.a. kendt fra DR1- programmerne ’De skjulte talenter´, ´Kongerigets klogeste´ og ´Sundhedsmagasinet´.
     
  • Er forfatter til flere bøger som fx ’Hjernestarter – sådan træner du din hjerne´ og ’Knivskarp – Træn din hjerne på 6 uger´, som han har skrevet sammen med skuespiller Mikael Birkkjær. 

 Kan hjernen blive overanstrengt?

Vi ved, at langvarig stress er en overbelastning. Vi kan alle sammen komme i en så belastende situation, at hjernen simpelthen bryder sammen. Der skal vi endelig ikke ud. Typisk sker det, når det såkaldte sympatiske nervesystem kommer til at dominere, og vi har fokus på bekymringer, ting vi ikke når, eller ting, der er gået galt.

To områder på indersiden af tindingelappen bliver påvirket i den situation. Frygtområdet Amygdala bliver overaktiveret, mens Hippocampus, der laver korttidshukommelse til langtidshukommelse, kommer til at fungere dårligere. Derfor føler stressramte  sig ofte urolige og har svært ved at huske. Oftest tager hjernen bare kortvarig skade, men det kan ikke udelukkes, at der kan opstå varige skader efter langvarig stress. 

Kan man egentlig tale om, at hjernen er doven?

Ja, som udgangspunkt. Den kan godt lide rutiner og vil egentlig bare gerne have, at tingene kører, som de plejer. Men den kan kede sig, hvis vi laver det samme igen og igen. Så oplever den ikke belønning.

Lav både rutineting, for det har den det godt med, men prøv også noget nyt. Det gør hjernen stærk. Tænk på din hjerne, som du tænker på dine biceps. For at holde dem i form, skal du bruge dem, og det samme gælder hjernen.

Den er organisk, og visse funktioner kan udvikle sig, men der er områder, vi glemmer at opdyrke – måske fordi vi tænker, de ting ikke er interessante, eller fordi vi synes, vi er dårlige til det. Gør vi det ikke, bliver vi dårligere og dårligere. Men det er godt at træne de områder og netværk i hjernen, som har med den funktion at gøre – om det så er tal, navne eller at tale med mennesker. Når vi træner hjernen, styrker vi forbindelser og netværk, og pludselig er det nye nerveceller, der laver noget sammen og bliver bundet tættere sammen elektrisk, og så kan vi knække nye koder og tænke på en ny måde. Så gør noget, du ikke plejer. 

5 tips til at holde hjernen fit på jobbet 

  • Gør noget nyt
     
  • En alsidig arbejdsdag
     
  • Gør noget andet i pausen
     
  • Balancér mellem rutiner og udfordringer
     
  • Der skal være tid til at koble af.
     


Kilde: Troels W. Kjær 

Hvad er en god arbejdsdag for hjernen?

En dag, som er alsidig, og hvor hjernen får lov at blive brugt og komme ud i forskellige hjørner, og hvor den både laver rutiner og gør noget nyt. Men det er også en dag, hvor der er mulighed for pauser, og hvor hjernen ikke er på hele tiden, og hvor den får mulighed for at koble af på en tur ned ad gangen.

Hvor mange pauser, vi har brug for, er individuelt. I pausen er det godt at gøre noget, du ikke gør, når du arbejder. Er jobbet ensomt, er det fint at gå ud til kaffeautomaten og snakke eller måske læse en opdatering på et socialt medie, som også kan få os til at føle os som en del af fællesskabet. Omvendt er det godt at gå lidt for sig selv, hvis jobbet er meget socialt.

Er det præget af uventede begivenheder, kan det være godt at gøre noget forventeligt. Spis for eksempel frokost et kvarter senere eller kør en anden vej på arbejde. Bare det at rykke lidt rundt på rutinerne, stimulerer forbindelser i hjernen, som ellers sygner hen. Gør rummene rene i modsat rækkefølge, eller start i modsat ende af gangen og gå mod uret i stedet for med uret, eller start på 3. sal i stedet for 2. sal. Tag på kursus og lær noget nyt. Pas dine kollegers arbejde under supervision, eller giv dig i kast med en arbejdsopgave, der er lidt anderledes. Sidder du i en reception og tager telefoner, kan du måske begynde også at svare på mails.  

Jobrotation, hvor man skifter mellem forskellige funktioner i løbet af dagen, for eksempel ved en produktionslinje, eller hvor man efter at have samlet bildøre i to måneder skifter til gearkasser, er også godt. Bedst er det at skifte til noget, der ikke minder om det forrige. Det kunne være til en pakkefunktion eller en maleropgave.

Vi er ikke alle sammen sat i verden for at blive Einstein, og vi kan alle sammen komme for langt ud af komfortzonen, hvor vi oplever stress, nedbrud og koncentrationsbesvær. Vi skal acceptere den tryghed, der ligger i rutiner og ikke ud på en evig jagt på præstation og udvikling. Det er forskelligt, hvor mange rutineopgaver en hjerne har brug for i løbet af en arbejdsdag. Men alle jobs har en grad af rutine. Selv det at være rockmusiker eller dronning er en rutine. Træner vi hjernen, skal vi sætte målet efter de udfordringer, vi har. Bliver du sur og kort for hovedet og vrisser ad børnene allerede flere dage, inden du skal i gang med de tal på jobbet, du hader, sker der en aktivering af det sympatiske nervesystem, som ikke er hensigtsmæssig. Det skal du forholde dig til. 

 

6 ting, der er svært for hjernen på jobbet

  • Faste rammer
     
  • Kontrol
     
  • Teknologi
     
  • Mangel på belønning
     
  • Ensformigt arbejde
     
  • Overbelastning 
     

Kilde: Troels W. Kjær 

 Kan hjernen multitaske?

Rent faktisk ved vi, at den ikke er særlig god til at vekseltænke, altså ti sekunder på det ene og ti sekunder på det  andet og så gå tilbage. Det svarer til at svare på mails, tage telefoner og sms´e på samme tid. Forsøg viser, at hvis vi bliver bedt om at skrive J1, J2 osv. i stedet for først at skrive bogstaver og bagefter tal, så tager det dobbelt så lang tid at skrive det samme antal karakterer, og der er flere fejl.

Vi skal ikke lave ting, der minder om hinanden, samtidig. Andre former for multitasking, hvor opgaverne ligger længere fra hinanden, kan være ok. Det kan være at strikke og se tv eller walk and talk. 

Er det blevet sværere at være hjerne i dag?

Jeg tror, det er sværere end for 50 år siden. Forventningerne til os stiger og stiger, fordi vi er så tilgængelige. Vi kan ikke bare gå lidt rundt på gangene, og så er der ingen, der ved, hvor vi er – eller lige komme en halv time for sent, uden det bliver opdaget. Der er masser af viden om os hele tiden. Om vi producerer det, vi skal, og om vi gør det godt nok. Mange steder bliver vores mødetid registreret, der kan være lydoptagelser, og vi skal svare på mails og tage telefonen, uanset hvor vi er. Vi er altid til stede. Lige nu har jeg fire telefoner tændt, mens jeg egentlig er i gang med noget andet. Akuttelefonen, arbejdsmobilen, fastnettelefonen og den private mobil, slutter Troels W. Kjær.

Værd at vide om hjernen 

Hjerner er forskellige – og er mere end arv og gener. Kost og motion har også betydning. Områder i hjernen kan vokse som en muskel, hvis den bruges og udfordres. Så dannes der nye nerveceller og forbindelser. Omvendt kan ubrugte områder skrumpe med den konsekvens, at vi bliver dårligere og dårligere til forskellige funktioner.

 

Hjernen vejer 1,4 kilo, den består af ca. 80 milliarder nerveceller, og den bruger ca. 20 procent af kroppens energiforbrug, når kroppen er i hvile, både dag og nat. Man taler om menneskets tre hjerner, der groft sagt ligger ovenpå hinanden i den rækkefølge, de er udviklet gennem tiden:

  • Neocortex er den nyeste del. Den kontrollerer processer på højeste niveau: logik, kreativitet og sprog
     
  • Det limbiske system eller følelseshjernen består bl.a. af områder som Amygdala og Hippocampus. Områderne er hjemsted for vrede, frygt, forsvar og hukommelse.
     
  • Krybdyrshjernen sørger for sikkerhed og overlevelse og styrer funktioner som åndedræt, blodtryk, flugt, føde og parring. Det kontrolleres via – det autonome nervesystem, som består af det sympatiske- og parasympatiske nervesystem – samt hormonsystemerne. Det sympatiske system får kroppen til at reagere på fare, mens det parasympatiske normaliserer forholdene, når en fare er overstået. Det er vigtigt at skifte mellem de to. Er vi for længe i det sympatiske system risikerer vi at gå vi ned med stress.

     

Kilde: Troels W. Kjær

Opdateret 25. mar 2021