Min forskning har været en øjenåbner

Når Mette Korshøj – formentlig om mange år – sætter punktum for karrieren som arbejdsmiljøforsker, håber hun at have bidraget til, at både arbejdstagere og arbejdsgivere kan opretholde og forbedre deres sundhed via jobbet.

– Det lyder smukt at sige, at man også vil bidrage til at nedbringe nedslidningen blandt danske arbejdstagere. Men nedslidning er et luftigt begreb, som hverken er veldefineret eller kvantificerbart, så hvordan ville man vide, om der er sket en ændring, når man ikke kan måle det?

Hendes pejlemærke i den forskning, hun bedriver ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, er, at den skal nytte og gavne arbejdstagerne. Vejen til arbejdsmiljøforskning begyndte i sin tid med en praktik på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hun var med til at indsamle data blandt rengøringsassistenter i det såkaldte FINALE-projekt.

– Jeg blev meget overrasket over den generelle sundhed hos rengøringsassistenterne, og især hvor dårlig kondition de havde, i forhold til hvor aktive de var i løbet af en arbejdsdag. Der var noget, der ikke stemte, og det vakte min nysgerrighed, husker Mette Korshøj. Det førte til både speciale og en ph.d. i arbejdsfysiologi, nærmere bestemt sammenhænge mellem fysisk aktivitet i arbejde og risiko for hjertekarsygdom, og hvorvidt en forbedret kondition kunne mindske risikoen for hjertekarsygdom.

Siden har forskellige forskningsprojekter betydet, at hun er blevet dedikeret til at forbedre arbejdsmiljøet og den generelle sundhed blandt især medarbejdere med ingen eller kort uddannelse.

– Hvis deres fysiske formåen ikke er på toppen, risikerer de at miste jobbet og tilknytningen til arbejdsmarkedet i højere grad end dem med skrivebordsarbejde. Rengøringsassistenten, brolæggeren eller tømreren kan ikke bare sætte sig ned på en stol og udføre deres job, hvis knæet er slidt. Kroppen er deres kernekompetence. Derfor forsøger jeg at udbrede den viden, eksempelvis når jeg diskuterer mine forskningsresultater med blandt andre arbejdsmiljøinteressenter, klinikere eller arbejdstagere.

Sundhedsmiljø hos rengøringsvirksomheder

I dag står Mette Korshøj blandt andet i spidsen for ITASPA-projektet, hvor forskere for første gang afprøver det australske koncept 'WorkHealth Improvement Network' (WIN) i en dansk kontekst. Det sker med en såkaldt arbejdspladsintervention på tre rengøringsarbejdspladser i ISS, hvor omkring 70 medarbejdere deltager.

– Det har været en stor øjenåbner, hvilke dele af arbejdsmiljøet deltagerne selv har valgt at arbejde på, siger Mette Korshøj. ITASPA står for 'Integreret tilgang til arbejdsmiljø, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen'. Formålet er at reducere muskel- og skeletbesvær og forbedre psykisk velbefindende og sikkerheden på arbejdspladsen via en arbejdspladsintervention bygget på det australske WIN-koncept.

– Det handler om, at kerneopgavens udførelse skal organiseres, så den bidrager til ens sundhed, sikkerhed og trivsel, siger hun. Integrationen af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er i Danmark indlejret i begrebet 'sundhedsmiljø'. Begrebet fandt for nogle år siden fodfæste i danske forskningsmiljøer. Inspirationen kommer fra USA og Australien, hvor der er udviklet koncepter med betegnelsen 'Total Worker Health' (TWH) og 'WorkHealth Improvement Network' (WIN).

TWH handler om integration af sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og organisation, samt at alle arbejdsmiljøtiltag skal tage højde for de arbejdstagere, de er rettet mod, samt kontekst og organisering. WIN bygger oven på TWH med sparring på tværs af deltagende virksomheder i et netværk og en systematiseret planlægning, dataindsamling, evaluering og implementering via PDSA-modellen, der står for 'Plan, Do, Study, Act-cyklussen', og SMART-konceptet, 'Specific, Measurable, Achievable, Relevant and Time limited'.

ITASPA-projektet gik i gang i 2020 og er nu i den afsluttende fase. Derfor kan Mette Korshøj ikke løfte sløret for de endelige konklusioner. Derimod fortæller hun gerne om, hvordan projektet er drevet og om udfordringer, styrker og potentialer.

Systematik er en stor styrke

Ifølge Mette Korshøj har det vigtigste omdrejningspunkt været de tre arbejdsgrupper, der består af medarbejdere, mellemledere og arbejdsmiljø-, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter fra hver af de tre deltagende arbejdspladser. De har løbende deltaget i forskellige workshops. Der har også været afholdt kvartalsvise netværksmøder, hvor arbejdsgrupperne har udvekslet erfaringer og ideer og givet hinanden feedback. Desuden har der været en styregruppe bestående af repræsentanter fra ISS’ hovedorganisation, ledelse og HSE, som er blevet briefet undervejs.

– Arbejdsgrupperne har selv besluttet sig for de tiltag, som de ønskede at sætte fokus på. Efterfølgende har arbejdsgruppen udvalgt et til to forslag, som de har udviklet arbejdsmiljøtiltag på baggrund af. Arbejdsgrupperne har systematiseret planlægning, gennemførelse, evaluering og succeskriterier via SMART og PDSA-modellen, så de kunne vurdere, om tiltaget skulle skrottes, justeres eller implementeres.

– Denne systematik har efter min opfattelse været en stor styrke, blandt andet fordi tiltagene er justeret og evalueret, så man kun implementerer tiltag, der gavner, siger Mette Korshøj, der har sparret med arbejdsgrupperne om dette forløb. Sammensætningen af arbejdsgrupperne er en anden styrke, der sikrer, at tiltagene udvikles til de specifikke medarbejdergrupper og kerneopgaver, samt at der bliver orienteret og sparret både opadtil og nedadtil i organisationen.

– Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere ved eksempelvis, hvilke tiltag der måtte være på vej i organisationen. Medarbejderrepræsentanterne har fået nyttig information og generel viden om virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og forskellige arbejdsmiljøpolitikker, så de tiltag, de udvikler, kan bygge oven på det allerede eksisterende. Derfor kalder vi nogle gange de her møder for 'arbejdsmiljøkompetencegivende'. Her kan de menige medarbejdere også finde ud af, hvor der kan være støtte og sparring at hente i forhold til de udfordringer, de måtte opleve i hverdagen.

– Jeg synes, det er et ret genialt koncept, fordi arbejdsmiljøtiltagene udarbejdes i skræddersyet form og i en form, som tager højde for kerneopgaven for de medarbejdere, hvor indsatserne gennemføres, samt den hverdag og den kontekst, som de arbejder i.

Rengøring er ikke bare rengøring. Der er ret store forskelle på, hvor rengøringen udføres, og hvordan medarbejdersammensætningen er.

Lavpraktiske tiltag virker

En indsats har eksempelvis haft fokus på pakning af rengøringsvogne.

Problemet var – de steder, hvor man delte rengøringsvogne – at mange mødte ind til vogne, der ikke var pakket ordentligt, og der kunne eksempelvis mangle rengøringsartikler. Men det rettede en indsats op på.

– Ud over gevinster i forhold til fysiske udfordringer handlede det i høj grad om forbedringer på det psykosociale område. Resultatet var blandt andet, at folk i højere grad følte sig anerkendt og respekteret, når vognene var pakket med de rette rengøringsartikler.

Mette Korshøj husker et andet eksempel med gulvmopper. På et møde i en af arbejdsgrupperne foreslog en medarbejder, at man indkøbte specielle mopper til rengøring af skridsikre gulve med noprede overflader.

– Disse mopper er mere skånsomme for kroppen, da moppen glider lettere, vognene blev lettere, fordi disse mopper kræver mindre vand, og på den måde blev rengøringen pludselig også mere bæredygtig, ligesom kvaliteten af rengøringen steg.

Man kan sige, at det er et banalt og meget lavpraktisk tiltag, men jeg synes, det er helt fantastisk, at så lille et tiltag som 'bare' at skifte moppen giver så mange fordele, siger hun og uddyber:

– Det er jo netop også det, der er kernen i WIN-konceptet. Hvis medarbejderne var kommet og havde spurgt mig, hvad de kunne gøre for at reducere den fysiske arbejdsbelastning ved at mobbe den type gulv, kunne jeg sikkert være kommet med flere gode forslag. Men jeg havde nok ikke tænkt på at skifte moppen, fordi jeg ikke er tæt på kerneopgaven og dagligdagen i en sådan grad, at jeg ville have kunnet pege på denne enkle løsning. På det mere generelle plan har Mette Korshøj også observeret en række andre positive og overraskende gevinster.

– Vi har arbejdet med en medarbejdergruppe, der ikke er vant til at blive hørt eller spurgt til råds i forbindelse med udvikling af arbejdsmiljø. Det tog også lidt tid, inden de fik mod til at tage ordet. Men det lykkedes. Under projektforløbet har vi bemærket, at de er blevet mere kritiske og åbne over for selv at gøre noget for at forbedre deres egen arbejdssituation og sundhed. Det er en meget positiv sidegevinst, at man under et sådant forløb får opbygget et selvværd, så man ikke bare fortsætter med at lade sig nøje. Det gør mig rigtig glad.

Mette Korshøj forklarer, at forskerne sideløbende med implementeringen af diverse tiltag har gennemført en videnskabelig evaluering ud fra et overordnet spørgeskema og måling af højde, vægt og blodtryk. Disse data bliver holdt op imod selve rammesætningen for afprøvning af kravene i WIN-konceptet om at forbedre sundheden.

Der er intet quickfix

ITASPA-projektet er støttet af Den Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond i Region Sjælland. Det slutter til foråret, og når der på et tidspunkt foreligger en afslutningsrapport med konklusioner og anbefalinger, bliver den tilgængelig på regionens hjemmeside. Men ifølge Mette Korshøj må virksomhederne ikke forestille sig, at de herefter 'bare' kan anvende konceptet i håbet om et quickfix.

– Der vil eksempelvis være behov for at afprøve konceptet i andre brancher, som har en markant anderledes hverdag end rengøringsassistenter. Men jeg er overbevist om, at konceptet vil kunne integreres i tillæg til det danske arbejdsmiljøsystem, siger hun og tilføjer:

– Det kræver nok også en kulturændring at gøre samtlige medarbejdere bevidste om, at man som enkeltperson, men også som en del af en medarbejdergruppe, kan yde sit til at optimere arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed.