Professor for alt det, man ikke kan se

Interview 2. aug 2021 - 9 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Da forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø som nogle af de første i Europa begyndte at undersøge, hvordan arbejdsmiljøets mindste enheder, nanomaterialer, påvirker vores sundhed, var Keld Alstrup Jensen en af pionererne.

  • I dag arbejder han sammen med kolleger fra hele Europa på at få viden om nanomaterialer og risici med helt fra begyndelsen, når et nyt produkt udvikles, og producenten beslutter, hvad produktet skal bestå af.

Skrevet af: Ida Marie Winge

De sidste mange år har nanomaterialer i stigende grad fundet vej til produktionsvirksomhederne rundtom i Europa. Nanomaterialer kan for eksempel gøre produkter lettere eller mere holdbare, og de benyttes i alt fra elektronik og medicin til store genstande som vindmøller og fly.

Men det er først, når man kigger i mikroskopet, at nanomaterialerne træder frem i deres fulde form. Enten som krøllede og korte, lige og lange eller formet som plader. Nanomaterialer er nærmest ubegribeligt små. Hvis man lægger en lineal på sit bord og forestiller sig, at man deler en millimeter op i en million små dele, så har man en nanometer. Nanomaterialer befinder sig i størrelsesordenen mellem 1 og 100 nanometer.

En slags detektivarbejde

Det er da også i mikroskoperne, at professor Keld Alstrup Jensen og hans kolleger på NFA’s kemigang ofte kigger, når de skal undersøge nanomaterialer og finde ud af, hvordan de risikerer at påvirke medarbejdere, som arbejder med dem. For selvom nanomaterialer har mange kvaliteter, kan nogle af dem være skadelige for vores sundhed. Blandt andet tyder forskning på, at nogle nanomaterialer kan give kræft, og nogle kan påvirke hjertekarsystemet, hvis man indånder dem.

– Man kan godt sige, at vi forsker i alt det, vi ikke umiddelbart kan se, og som vi ofte først ved har skadet os, mange år efter at vi er blevet udsat for det. At arbejde med kemisk arbejdsmiljø er en slags detektivarbejde, hvor vi hele tiden forsøger at finde ud af, hvad der kendetegner forskellige kemiske materialer, og hvad der sker, når de interagerer med kroppen. På den måde kan vi vurdere, hvilke risici der er forbundet med at benytte dem, siger Keld Alstrup Jensen.

– Det er et arbejde, som aldrig slutter. For kemien udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye materialer og teknologier til – og oven i det skal vi kunne forstå, hvad der sker, når der opstår en såkaldt cocktaileffekt, hvor forskellige materialer virker sammen, siger Keld Alstrup Jensen.

Er selv bevidst om risici

Keld Alstrup Jensen har været en del af det kemiske forskningsmiljø på NFA de sidste tyve år. Først som postdoc, så som seniorforsker og fra 2017 som professor. Han var også en af de helt centrale personer, da NFA for cirka 15 år siden som en af de første forskningsinstitutioner i Europa begyndte at interessere sig for nanomaterialers betydning for arbejdsmiljøet.

– Vi kunne se, at nanomaterialer begyndte at komme ud på markedet, og der var flere, som pegede på, at de ville blive fundamentet i mange nye teknologier. Allerede dengang vidste vi, at små partikler kan være skadelige, da vi i en årrække havde undersøgt ultrafine partikler, som er små luftbårne partikler, der for eksempel findes i svejserøg og i bymiljøer med trafikos. Vi mente derfor, at det var vigtigt at få undersøgt, hvad nanomaterialer betyder for arbejdsmiljøet, siger Keld Alstrup Jensen.

This describes the image

I EU var der også en spirende interesse for nanomaterialer, og det gav mulighed for at søge fondsmidler på området. I dag har Keld Alstrup Jensen været en central del af omkring 20 EU-projekter og har ledet et af dem selv.

– Hvert EU-projekt har været et delelement til, hvor vi er i dag forskningsmæssigt. Vi bygger hele tiden videre på den viden, vi har fået fra tidligere. Noget af det, vi for eksempel kigger på nu, foregår i EU-projektet Gov4Nano, hvor vi efter ønske fra Europa-Kommissionen blandt andet forsøger at etablere et risikoledelsesråd, der blandt andet kan hjælpe med at identificere og løse nanoteknologiske problemstillinger mellem virksomheder, regulatorer og forbrugere, som arbejder med nanomaterialer.

De mange projekter om kemisk arbejdsmiljø har da heller ikke kunnet undgå at påvirke Keld Alstrup Jensen personligt. 

– Jeg er generelt nok meget bevidst om risici for støv og kemi. Jeg er i øjeblikket ved at renovere mit og familiens hus i København fra A-Z, og her går jeg ret meget op i at ventilere de rum, jeg arbejder i, og afskærme dem fra resten af huset. Jeg er også meget opmærksom på at bruge maske og andet sikkerhedsudstyr, når jeg arbejder med noget, der støver, fortæller han. 

Risikovurder fra begyndelsen

Som professor i kemisk arbejdsmiljø er risikovurderinger en vigtig del af Keld Alstrup Jensens arbejde. Risikovurderinger handler kort fortalt om at vurdere, hvilke risici der er ved at benytte forskellige kemiske stoffer og materialer, så arbejdspladsen kan iværksætte de rigtige sikkerhedsforanstaltninger og passe bedst muligt på medarbejderne.

– Vi vil gerne nå frem til, at risikovurderingen sker helt fra begyndelsen, når et materiale eller produkt bliver udviklet. På den måde kan forskningsinstitutioner og virksomheder vælge den mindst skadelige kemi. Hvis man først for alvor begynder at risikovurdere, når processen med at skabe et nyt produkt, for eksempel en ny type maling eller en vindmøllevinge, er færdig, og produktet er klar til markedet, er der måske allerede taget udgangspunkt i nogle farlige stoffer – og så er det dyrt og besværligt at ændre det, siger Keld Alstrup Jensen.

Keld Alstrup Jensen

  • Professor i kemisk arbejdsmiljø.
  • Tilknyttet det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden 2000.
  • Ph.d. i geologi fra Aarhus Universitet.
  • Postdocstillinger (Department of Civil and Environmental Engineering, University of Michigan; Department of Nuclear Engineering and Radiological Sciences, University of Michigan, USA; Arbejdmiljøinstituttet, Danmark).
  • 54 år.
  • Gift og har to børn på 10 og 15 år.

En sådan tilgang, hvor sundhedsaspektet bliver tænkt ind fra starten, bliver i fagtermer kaldt for ’risk innovation governance’. Og med tilgangen kan der være mange penge at spare for virksomhederne, forklarer Keld Alstrup Jensen. Ved at tage højde for sikkerhed og sundhed tidligt modvirker man, at ens virksomhed pludselig står med et problem den dag, hvor produktet skal på markedet, og der er nogle centrale krav, man ikke lever op til.

– Hvis man med et værktøj til kemisk risikoledelse kan hjælpe virksomheder såvel som forskningsgrupper med at vælge mindre skadelige nanomaterialer i selve udviklingsfasen – så er både virksomhederne og vi nået langt, forklarer Keld Alstrup Jensen.

Massivt EU-samarbejde

Et værktøj, som er nået et godt stykke vej i forhold til at kunne støtte virksomheder til en tidlig indsats i arbejdet med nanomaterialer, er den såkaldte ’Nano Risk Governance Portal’. Portalen indeholder et modul med vejledninger og testede computermodeller, der kan hjælpe især udviklere og virksomheder med at vurdere, hvilke risici der er ved at producere og anvende nanomaterialer og nanobaserede produkter på forskellige trin i udviklingen.

– Mit håb er, at vi om 10 år er nået til et punkt, hvor kemisk risikovurdering støttet af avancerede computermodeller spiller en stor rolle i den daglige risikovurdering, og at det er en naturlig del af al udvikling af kemikalier og produkter, siger Keld Alstrup Jensen.

’Nano Risk Governance Portal’ blev lanceret som et produkt af det omfattende EU-projekt caLIBRAte, som Keld Alstrup Jensen har været forskningsleder på, og som er foregået i et samarbejde mellem 24 forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og virksomheder fra EU, Schweiz, USA og Sydafrika. Projektet er den foreløbige kulmination på mange års forskning i nanomaterialer.

– caLIBRAte har været en markant milepæl i arbejdet med nanoforskning. Vi er gået fra grundforskning til et niveau, hvor virksomheder og producenter virkelig begynder at kunne bruge forskningen. I projektet videreudviklede vi metoder til at risikovurdere, testede, om de virkede, og fik det overført til praksis, forklarer han.

Viden når frem til praksis

Andre vigtige milepæle i arbejdet med nanomaterialer har været NFA’s bidrag til internationale standarder, fortæller Keld Alstrup Jensen. Standarder er fælles accepterede metoder eller retningslinjer, som gør, at data accepteres af myndigheder og dermed gør det billigere og nemmere at handle sammen på tværs af lande.
En af de standarder, NFA har udviklet, er en støvningstest, som blev accepteret som europæisk standard (EN17199-4:2019) og nu er kandidat til at blive en global OECD-standard. Støvningstesten er en metode til at sammenligne, hvor meget forskellige materialer støver, og hvor fine partikler støvet består af. For medarbejdere, der arbejder med kemi, er det vigtigt, da det har betydning for, hvor meget de risikerer at indånde.

– Helt konkret består støvningstesten af en tromle, som man kan putte forskellige slags pulver i. Mens tromlen roterer langsomt, løftes pulveret op gentagne gange af nogle flanger inde i tromlen. Når det falder ned, dannes der fint støv. Vi kan så måle på støvet med partikelmålere og filtre og ud fra det beregne et støvningsindeks og angive støvpartiklernes størrelse, forklarer Keld Alstrup Jensen.

This describes the image

– Det er jo ret fantastisk, at vi har kunnet aflevere vores viden helt fremme ved praksis på den måde. Sådanne standarder er vigtige, fordi man som virksomhed kan producere harmoniserede data og for eksempel vise, at man lever op til nogle specifikke krav. Samtidig kan det være med til, at produkter kan blive accepteret på tværs af lande, uden at man som virksomhed hele tiden skal gennemføre nye analyser for at kunne leve op til forskellige landes krav.

Genanvendelse kan give nye problemer

Sidste år tog kemisk arbejdsmiljø som forskningsområde et vigtigt skridt ind i spotlyset, da området for første gang siden 2001 kom på den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning. Strategien har Beskæftigelsesministeriet som afsender og er blevet til i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og forskningsmiljøet. 

– Vi har i mange år primært kigget på nanomaterialer, da det var her, vi havde mulighed for at få forskningsmidler. Men der er mange andre områder af det kemiske arbejdsmiljø, som også fortjener fokus. For eksempel er det fortsat vigtigt at holde øje med gammelkendte syndere som PCB, kvarts og asbest. God risikoledelse handler om, at man hele tiden følger op – og det har vi i højere grad mulighed for at gøre nu, siger han.

– Med et stigende fokus på bæredygtighed og klima er der også en central udfordring i genanvendelse. For der kan være produkter, der ikke umiddelbart er skadelige, som pludselig bliver det, når de benyttes på en ny måde.

Keld Alstrup Jensen understreger, at det også fortsat er vigtigt at holde øje med, hvad der bliver udviklet af nye teknologier, og hvordan de kan påvirke medarbejderne. 

– Noget af det sidste nye er de såkaldte ’avancerede materialer’, som for eksempel kan være sammensætninger af en eller flere faste materialer og molekyler, hvor egenskaber først bliver ’vakt til live’, når de er i det rigtige miljø. En sådan teknologi kan for eksempel benyttes i forskellige produktionsprocesser og er også kendt fra medicinsk behandling. 

Opdateret 28. okt 2021