Stina Vrang Elias: Den måde, vi mennesker bliver mødt på, betyder enormt meget

Interview 26. apr 2019 - 10 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Svendsen
  • Som ny bestyrelsesformand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) skal Stina Vrang Elias være med til at sikre brugbar arbejdsmiljøforskning til gavn for de danske arbejdspladser. Hun fortæller om sine tanker, og hvordan hun selv skaber et godt arbejdsmiljø for de ansatte, som hun er direktør for i Tænketanken DEA. 

2,8 millioner danskere går hver dag på arbejde. Arbejdspladsen er altså en rigtig vigtig del af mange danskeres liv. Så at få lov til at være med til at sikre, at vi har et godt arbejdsmiljø i Danmark, det gør mig stolt og ydmyg.

"Jeg er også optaget af at have en stemning, der indebærer, at man går hen til en kollega. Man går ikke væk, hvis nogen har brug for hjælp og støtte."

Ordene falder præcist og velovervejet. Vi sidder i Stina Vrang Elias’ kontor i Tænketanken DEA, hvor hun har været administrerende direktør siden 2009. Her arbejder cirka 20 ansatte med analyser inden for tidlig indsats, uddannelse, forskning og innovation. Hun har selv været med til at formulere alt fra persona-  lepolitik til, hvilke møbler og farver der er. På væggen i hendes eget kontor hænger en enkel illustration med citatet: ”Greatness isn't born. It's grown” af Daniel Coyle. Teksten er sat med hvide bogstaver på en rød-orange baggrund. Citatet inspirerer hende dagligt, fortæller hun.

Kontoret rummer også en moderne chaiselong, grå med designerpuder i lime, grå og turkis. Men den er mere til pynt end gavn, erfarer man hurtigt. Vi er nemlig i selskab med et energisk menneske, der stortrives med at arbejde og få nye udfordringer.

For at understrege, at der er noget om snakken, farer hun op af stolen og henter en tale, som en ledelseskollega og samarbejdspartner holdt for hende, da hun fyldte 50 år for nogle år siden.

Hun læser en bid op: ”Det at arbejde for Stina er som at stige ombord på et højhastighedstog i topfart. Stina skovler som den utrættelige fyrbøder spandevis af kul ind i kedlen – eller hvad de tog nu kører på – og med vind i håret og blikket stift rettet mod nye horisonter, drøner vi derudaf i røg og damp. Vi andre hænger som regel fast med det yderste af neglene i et forsøg med at holde trit…”

– Jeg synes, det er et privilegie af få lov til at være med til at udvikle og skabe forandring. Jeg trives, når jeg arbejder, siger Stina Vrang Elias og tilføjer, at hun er god til at holde fri i hvert fald om lørdagen.

– Der er stor forskel på mit liv i dag og for ti år siden. Min erfaring er, at man får en robusthed med årene, som gør, at man sover godt om natten.

Blå bog: Stina Vrang Elias

  • Født 1966
     
  • Cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter 1995
     
  • Projektleder i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 1995-97
     
  • Analytiker ved Oxford Research A/S 1998-99
     
  • Forskellige stillinger i Dansk Industri 1999-2005
     
  • Underdirektør i Tænketanken DEA 2006-09 og administrerende direktør fra 2009-
     
  • Formand for Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) 2015-
     
  • Formand for ekspertgruppen for voksen-, efterog videreuddannelsessystemet (VEU) 2016-2017
     
  • Medlem af Disruptionrådet 2017-2019
     
  • Bestyrelsesformand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø februar 2019-

 Et godt grin gavner

Mange sætninger rundes af med en smittende latter. Vi er i nemlig også på besøg  hos et menneske, der kan grine af sig selv. Men som også har fundet ud af, at et godt grin kitter medarbejderne sammen. En af DEA’s værdier er et engageret fællesskab. Hun har erfaret, at en morgensang ved ugens begyndelse skaber et godt fundament for at leve op til den værdi:

– Min filosofi er, at vi måske ikke synger særlig godt hver især, men sammen lyder det faktisk ret godt. Samtidig bliver man i topgodt humør af at synge. Selv når vi synger sange, der lyder virkelig dårligt. Jeg kan sige, at det at synge ’Køb bananer’ af Kim Larsen måske lyder let, men den er faktisk ret vanskelig at synge. Men så får man jo grinet sammen fra morgenstunden, og det gør altså en forskel. Det er lettere at skabe resultater sammen med en, som man lige har stået og grinet sammen med.

Latteren bølger atter gennem kontoret, da Stina Vrang Elias bliver spurgt, om hun også vil være en syngende bestyrelsesformand?

– Jeg vil ikke tvinge mine bestyrelseskollegaer til at synge sammen med mig, men jeg lægger meget vægt på, at vi i fællesskab kan rigtig meget, siger hun.

– Jeg kender NFA som en vigtig og meget relevant forskningsinstitution med mange utroligt dygtige og dedikerede medarbejdere. Så jeg vil gøre mig umage og være grundig. Og jeg vil gå i dialog, siger Stina Vrang Elias og tilføjer, at hun her og nu især er optaget af at finde en ny direktør for NFA, da hun står i spidsen for ansættelsesudvalget. Samtidig ser hun frem til den politiske afklaring i kølvandet på Ekspertudvalgets anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.

– Der er mange ubekendte set fra NFA’s side. Ny bestyrelsesformand, ny direktør og ny indretning af arbejdsmiljøarbejdet. Det føles formentlig usikkert og udfordrende. Det, jeg håber på, er, at det også giver nye muligheder, og at det bringer andre perspektiver i spil.

Godt modtaget på NFA

Den nye bestyrelsesformand blev udnævnt i februar måned, og hun har besøgt NFA flere gange, hvor hun med egne ord er blevet taget rigtig godt imod. Det vil hun gerne kvittere for:

– En medarbejder kom hen og sagde, at han havde hørt mig i radioprogrammet ’Søndagsfrokosten’ på P1. Han fortalte, at han synes, jeg gør det rigtig godt, og så føjede han til: ”Vi glæder os til, at du skal være vores nye bestyrelsesformand”. Det, synes jeg bare, var rigtig sødt sagt, og det mindede mig om, at den måde, vi mennesker bliver mødt på, betyder enormt meget. Det betyder rigtig meget – både for vores motivation og for hvor gode vi kan blive. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg gerne vil gøre det godt for NFA’s medarbejdere, for de danskere, der går på arbejde, men også for arbejdsmarkedets parter, for ministeriet og politikerne.

Vejen til at nå det mål går i Stina Vrang Elias’ optik gennem tillidsfuld samtale og dialog.

– Den måde, jeg især arbejder på, er ved at tale meget med dem, som jeg arbejder sammen med. Sikre mig, at vi har samme forståelse af, hvad det er for en situation, vi er i. Og nogle gange skal man være pragmatisk, hvis der er behov for det.

Hun nævner, at det er klart, at en bestyrelse sammen med direktionen ville skulle gå ind og se på de eksisterende indsatser.

"Jeg har været på arbejdspladser, hvor det ikke var en legitim grund at gå klokken 14, hvis der for eksempel var fest i børnehaven. I stedet sagde folk, at de skulle til læge eller tandlæge. I DEA ønskede jeg en mere åben og tillidsfuld kultur."

– Hvilke bevillinger har vi? Vi kan ikke alt. Hvor er det så, vi vil lægge trykket, hvor er det, vi i særlig grad ser, at der er behov for at intensivere indsatsen? Disse valg træffer vi også i tæt dialog med ministeriet om, hvorvidt det nu også er i den retning, de ser det. NFA skal udvikles som en del af ministeriets samlede indsats, netop fordi det er en sektorforskningsinstitution, understreger hun og fortsætter:

– Men man har også den her særlige opgave, hvor man skal indgå i et tæt samspil med den praktiske verden og få forskningen omsat til gavn for danskernes arbejdsmiljø. Der er allerede rigtig meget  god viden både om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men hvordan kan vi få omsat forskningsresultaterne endnu bedre til praksis? Det tænker jeg, at bestyrelsen skal have fokus på – det vil være min ambition, siger Stina Vrang Elias. Hun er overbevist om, at det ligger i klar forlængelse af det fokus, som den tidligere formand og direktion havde.

Stort personligt nederlag

Når Stina Vrang Elias en dag slutter som bestyrelsesformand, håber hun, at vi alle sammen er blevet klogere på, hvordan man som arbejdsgiver og arbejdstager kan undgå, at stress udvikler sig til den epidemi, som der tales så meget om. Hun trækker en parallel til sin egen rolle som arbejdsgiver: 

– Jeg har haft nogle medarbejdere, som er blevet sygemeldt med stress. Det har jeg oplevet som et stort personligt nederlag, fordi jeg ikke synes, at jeg har stillet de rigtige rammer op. Jeg kunne godt tænke mig, at NFA i endnu højere grad bidrager med viden til, både hvordan ledelse og medarbejdere sammen får løst opgaven med at skabe arbejdspladser, hvor vi som mennesker, trods det at vi er forskellige, formår at spille hinanden gode og løse vores opgaver i et godt og bæredygtigt arbejdsfællesskab uden at gå ned med stress. Det er et fælles ansvar at forebygge stress. 

I samme åndedrag konstaterer hun, at den seneste undersøgelse ’Arbejdsmiljø’ og Helbred 2018’ viser, at færre danskere oplever mobning end i 2012. Det samme gælder for hårdt fysisk arbejde og tunge løft. 

– Der er altså parametre, hvor det går den rigtige retning. Og her tænker jeg, at det er fordi, arbejdspladserne har fået brugbar viden fra forskerne. Det er et godt tegn, konstaterer hun. 

"Bestyrelsen i NFA skal ses og opfattes som et tilskud og en samarbejdspartner for direktionen, som man har en løbende dialog og fortrolig samtale med."

Nye områder skal spottes 

En af de største arbejdsmiljømæssige udfordringer er ifølge Stina Vrang Elias, at vi skal arbejde længere i takt med den stigende levealder. Her er det eksempelvis en udfordring, hvordan vi fastholder motivationen og arbejdsglæden uden, at det bonner ud med søvnproblemer og psykisk nedslidning. 

– Derfor er det utrolig vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad der sker ude på arbejdspladserne, så vi i tide finder ud af, hvor vi har behov for mere viden både i forhold det fysiske- og psykiske arbejdsmiljø. Det kræver et tæt samspil med blandt andre BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet samt Beskæftigelsesministeriet. Spørgsmålet er, hvordan vi så sørger for, at NFA har mulighed for at forfølge det forskningsmæssigt? 

I den forbindelse formulerer hun en række spørgsmål, der skal fokus på: ”Hvordan spiller NFA arbejdsmarkedets parter gode til at træffe beslutninger? Hvordan spiller vi sammen ministeriet og politikerne gode til at træffe beslutninger for det arbejdsmarked, som betyder så meget for samfundet og så mange danskere?” 

– Jeg har ikke svarerne endnu. Her og nu vil jeg sige, at bestyrelsen i NFA skal ses og opfattes som et tilskud og en samarbejdspartner for direktionen, som man har en løbende dialog og fortrolig samtale med. Vi er ikke en kontrolinstans, men selvfølgelig skal vi sikre, at der eksempelvis bliver udarbejdet et korrekt årsregnskab. 

Ledelsen sætter stemningen 
Selv om Stina Vrang Elias ikke er arbejdsmiljøforsker, har hun et bud på, hvad der kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Fra begyndelsen af sit job som administrerende direktør har hun stræbt efter, at medarbejderne kan være på arbejdspladsen, som de mennesker, de er, og med de livsvilkår de nu engang står midt i samtidig med, at der skal skabes resultater. 

Hun understreger, at vi skal være ærlige om udfordringer med at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Det er ikke altid nemt, men vi skal overkomme det ved fælles hjælp. Hvor både arbejdsgiver og arbejdstager har ansvar for, at det kan gå op. 

– Jeg har været på arbejdspladser, hvor det ikke var en legitim grund at gå klokken 14, hvis der for eksempel var fest i børnehaven. I stedet sagde folk, at de skulle til læge eller tandlæge. I DEA ønskede jeg en mere åben og tillidsfuld kultur. Og da den første mandlige medarbejder kom og sagde: ”Nu går jeg til fest i børnehaven”, så vidste jeg, at der var noget, vi gjorde rigtigt. 

– Jeg er også optaget af at have en stemning, der indebærer, at man går hen til en kollega. Man går ikke væk, hvis nogen har brug for hjælp og støtte. Det gælder både faglige- og sociale ting. Uanset om man er en lille eller en stor organisation, så skal man tænke over, hvad det er for en stemning, man har, og hvordan man taler til hinanden. Og de gode takter udgår fra ledelsen, slutter Stina Elias Vrang.

Opdateret 24. feb 2021