Vi binder service i halen på sikkerheden

Når statsministeren trykker på valgknappen, går det meste af Christiansborg i stå. De parlamentariske processer sættes på standby, og alle folketingsmedlemmerne flokkes væk og ud i landet for at føre valgkamp. 

Men der er en medarbejdergruppe på Christiansborg, som altid er på arbejde. Folketingsbetjentene er en lige så fast del af Danmarks historiske parlamentsbygning som inventaret selv. De er der altid. Klar til at levere service og sikkerhed alle dage om året, alle tider på døgnet. Det giver service- og sikkerhedschef i Folketinget Jacob Glahn særlige arbejdsbetingelser som leder. Han kan nemlig ikke samle de 75 folketingsbetjente, han er chef for, i samme rum. For der skal altid være folk på posterne.

– Det betyder, at jeg ikke kan starte arbejdsdagen med at samle mine medarbejdere til et morgenmøde, hvor vi drøfter dagens opgaver og udfordringer. For folketingsbetjentene møder ind på vidt forskellige tider af døgnet, så mandskabet hele tiden er dimensioneret til opgaverne og travlheden. Det er en betingelse for mit job. Når vi har seminarer, er vi for eksempel nødt til at dele det op og køre det samme program over flere seancer, så alle får mulighed for at deltage, siger Jacob Glahn.

Hans arbejdsdag starter oftest kl. 8 med en godmorgenrunde på Christiansborg, hvor han hilser på folketingsbetjentene. Men ellers er meget af Jacob Glahns arbejde distanceledelse. Fordi medarbejderne er spredt i tid i vagtplanen og fysisk på Christiansborgs tusindvis af kvadratmeter. Derfor er han også bevidst om ikke at komme til at virke fjern og fraværende over for sine medarbejdere på trods af arbejdsrammerne.

– Det er vigtigt for det gode arbejdsmiljø, at medarbejderne ved, at døren til mit kontor altid er åben, selvom både de og jeg har travlt til hverdag. Jeg skal altid være synlig, i den forstand at de oplever, at de kan komme til mig med deres bekymringer, og at de har tillid til, at jeg lytter, når de kommer.

Den vigtige trivselsgruppe

Som noget af det første etablerede Jacob Glahn derfor en trivselsgruppe, da han begyndte som service- og sikkerhedschef i 2014. I erkendelse af at det kan være svært at nå hele vejen rundt i det daglige, mødes han cirka en gang om måneden med en række medarbejdere. I trivselsgruppen taler de om forslag til det daglige arbejde, utilfredshed, som skal løses, og planlægning af sociale aktiviteter.

– Trivselsgruppen giver en vigtig føling med, hvad der optager folketingsbetjentene, hvad vi kan gøre bedre og smartere, og hvad de har brug for fra mig som chef. Det sikrer en god kommunikation, og at der er forståelse for hinandens opgaver og udfordringer – og dét er vigtigt for sammenholdet og trivslen.

Fornemmelse for huset 

Folketingsbetjentene varetager Christiansborgs sikkerhed og adgangskontrol og en række såkaldt borgervendte opgaver som omvisninger for turister og undervisning af skoleelever. Men kerneopgaven er at understøtte det parlamentariske arbejde. Og det indbefatter blandt andet at servicere folketingsmedlemmerne i det daglige, og når der er møder i Folketingssalen. Ifølge Jacob Glahn er der et stærkt kollegialt fællesskab og gensidig respekt mellem folketingsbetjentene og folketingsmedlemmerne. Men som folketingsbetjent er det også altafgørende at bevare en professionel armslængde.

– Vi er et serviceorgan, som skal hjælpe folketingspolitikerne. Og det skal man kunne håndtere uden på nogen som helst måde at blive omklamrende. Det er svært at sætte på formel, at ’sådan må du gerne, og sådan må du ikke’ i omgangstonen over for politikerne. Det er en fornemmelse, man skal have for husets frekvens. Vi bruger meget sidemandsoplæring, hvor de rutinerede folketingsbetjente er med til at tune de nye ind på, hvordan de håndterer at understøtte vores parlamentarikeres dagligdag. Det er en delikat balance, hvor alle skal behandles godt, uden at nogen får hverken negativ eller positiv særbehandling.

Kulturbærer

Til daglig runger slottets store, højloftede haller af danmarkshistorie. Men især på valgaftener har Christiansborg en helt særlig summen. Også for folketingsbetjentene. Op til europaparlamentsvalget og folketingsvalget i maj og juni var Jacob Glahns kalender fyldt med forberedende møder. For det kræver grundig langtidsplanlægning og koordinering at få logistikken og sikkerheden til at gå op på valgaftenerne. 

– Særligt på folketingsvalgaftener er buen spændt helt ud, i forhold til hvor mange mennesker der må og kan være på Christiansborg. På valgdagen er der mange ting, vi skal have til at fungere, og det er en meget omfattende og travl arbejdsdag. Men det er også sådan en dag, der er med til at motivere os, og som gør os glade og stolte over vores arbejde. Den slags begivenheder giver os noget at arbejde hen imod, og når det er slut, kan vi klappe hinanden på skuldrene over at have gennemført det med succes, siger Jacob Glahn.

Valgaftenerne er gode for arbejdsmoralen, mener Jacob Glahn. Men for folketingsbetjentene følger der i kølvandet på valgets bølgeskvulp også altid en ekstra arbejdsopgave. Efter valget skal de være klar til at tage imod omkring 60 nye folketingsmedlemmer. Folketingsbetjentene er en blivende faktor på Christiansborgs foranderlige scene, hvor vælgerne stemmer politikerne ud og ind, og nye folk kommer til og sætter sig på de gamles taburetter. 

– Vi har en slags kulturbærende rolle, hvor vi skal byde de nye folketingsmedlemmer velkommen og hjælpe dem med at finde sig til rette. Det kan være noget så 

lavpraktisk som at finde rundt. Vi har en uskreven regel om, at folketingsbetjentene, som sidder ved indgangen, skal kunne genkende de nye medlemmer efter få dage. Så vi også på den måde er opmærksomme på, hvem der måske lige skal have lidt ekstraordinær service i den første tid.

Sikkerhed i et åbent hus

Christiansborg er demokratiets hus. Men det er også et potentielt terrormål. Og det sørger Jacob Glahn for at tale med sine medarbejdere om.

– Det er selvfølgelig en særlig omstændighed, at ens arbejdsplads også er mål for en terrortrussel. Det er jeg meget bevidst om ikke at tale ned. Jeg synes, det er vigtigt, at vi snakker om, hvad og hvordan vi tænker om det. For det kan pludselig ske. Vi laver også øvelser for at være mentalt og praktisk forberedt. Vi skal være bevidste om, hvilket hus vi er ansat i. Uden at det selvfølgelig skal fylde mere, end det behøver.

Jacob Glahn er løbende i drøftelser med øvrige myndigheder om mulige sikkerhedstiltag for at tilpasse Christiansborg til terrortruslen. På Christiansborg Slotsplads er der i år blevet installeret 85 stålpullerter camoufleret i granit, som strækker sig hen over slotspladsen i en halvcirkel. De beskytter mod terrorangreb, hvor lastbiler eller andre køretøjer i høj fart kører ind i en menneskemængde.  

– Vi skal sørge for, at Christiansborg sikkerhedsmæssigt er gearet til den samtid, vi lever i. Men samtidig er det mit, direktionens og præsidiets ønske at sørge for, at vi har et så åbent og tilgængeligt parlament som overhovedet muligt. At arbejde med sikkerhed i et hus, som har et overordnet ønske om at være åbent, giver en konstant udfordring med hensyn til at ramme den rigtige balance, siger Jacob Glahn.

Serviceniveauet er afgørende

Adgangskontrollen ved Folketingets indgang er en af de mange sikkerhedsforanstaltninger, som folketingsbetjentene bemander. Ligesom i lufthavnen skal man igennem en scanningsprocedure for at komme ind på Christiansborg. Den slags kontrol risikerer at sende et distancerende signal til borgerne om, at Christiansborg lukker sig om sig selv, mener Jacob Glahn. Han arbejder derfor ud fra et mantra om, at når han og folketingsbetjentene skruer op på nogle sikkerhedsknapper, skal de også skrue tilsvarende op på nogle serviceknapper.

– Vi binder service i halen på sikkerhed. For det er serviceniveauet, der afgør forskellen på, om det opleves som en mur af sikkerhedsmaskiner eller en varm velkomst af et imødekommende personale. 

Vi kender det fra lufthavnen. Det kan være vildt stressende, hvis personalet ikke håndterer sikkerhedsopgaven med overskud. Men er servicen god, behøver sikkerhed ikke at være et irritationsmoment. Derfor er det en af vores fornemmeste opgaver, at gæst nummer 980 i adgangskontrollen får en lige så god behandling som gæst nummer ét. Så vi er gode repræsentanter for et åbent Christiansborg. 

Plads til specialisering

For at folketingsbetjentene kan levere god service til Christiansborgs besøgende, mener Jacob Glahn, at det er vigtigt med en stærk arbejdsglæde i medarbejdergruppen. Så folketingsbetjentene på den måde kan passe deres arbejde med begejstring, der kan smitte. Derfor har folketingsbetjente stor medbestemmelse i forhold til deres arbejdsopgaver.

Alle folketingsbetjente har været igennem Christiansborgs egen betjentuddannelse, hvor de lærer om alt fra førstehjælp og scanningsprocedure til elementær brandbekæmpelse. Men jobbet som folketingsbetjent er ufaglært arbejde, og medarbejderne har mange forskellige faglige baggrunde. Nogle har tidligere været folkeskolelærere, og andre har været paramedicinere og ambulancereddere. Det giver en bred vifte af kompetencer og interesser. Og det forsøger Jacob Glahn ikke at ensrette, men der gives plads til specialisering, og medarbejderne har stor indflydelse på, hvilke kompetence- og udviklingskurser de kommer på.

– Hvis man er dygtig til at formidle og synes, at det er det sjove, så er det oplagt, at en væsentlig del af ens arbejdsopgaver knytter sig til formidlingsarbejdet. At hver enkelt folketingsbetjent selv er med til at bestemme, hvilken retning vedkommende gerne vil arbejde i herinde, smitter positivt af på vores borgerkontakt og vores serviceniveau.

Indflydelse på uddannelse

Lige nu er Jacob Glahn i gang med at redesigne den grundlæggende betjentuddannelse. Og her er folketingsbetjente også taget med på råd i form af workshops, hvor de kan komme med input til, hvordan den opdaterede betjentuddannelse skal sammensættes.

Selv har Jacob Glahn et ønske om, at den nye version af uddannelsen skal styrke forståelsen af de forskellige parlamentariske processer i huset. 

– Det er måske noget, vi har forsømt lidt før. Forstået på den måde at de, der har arbejdet meget med sikkerhed og adgangskontrol, er rigtig dygtige til det, men måske har de ikke helt fået den nødvendige viden om, hvad der sker oppe i Folketingssalen, så de kan svare på spørgsmål fra borgere. Det kan vi styrke. Og dermed kan vi yde en endnu bedre service.