Vi skal have mere fokus på smerter

Der er mange, der har ondt. Totalt set har hver tredje danske lønmodtager haft smerter inden for de seneste tre måneder, og fem procent har været begrænset i arbejdet på grund af smerter. Og kigger man på lønmodtagere over 50 år, er det hver anden, der har smerter mindst dagligt eller ugentligt. Blandt de, der er plaget af smerter, svarer 20 procent, at smerterne begrænser dem i deres arbejde. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Og står det til professor i arbejdsmiljø og smerter ved NFA Lars Andersen, skal vi tage det alvorligt.

– For den enkelte forringer det livskvaliteten at have kraftige smerter, men det påvirker også samfundsøkonomien og arbejdspladserne i form af sygemeldinger, så der vil være store gevinster for alle, hvis vi kan mindske smerterne og blive bedre til at håndtere dem, siger han.
Smerte er ifølge professoren en beskyttelsesmekanisme, der er udviklet gennem evolutionen for at beskytte os mod skade. Det er hjernens måde at fortælle på, at der er noget, vi skal gøre anderledes. Smerter er komplekse og skyldes genetik og livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, motion, overvægt og stress. Men de kan også skyldes arbejdet. Især fysisk hårdt arbejde øger risikoen for, at smerterne begrænser én i muligheden for at udføre arbejdet, fortæller Lars Andersen.

En hel dag på kontorstolen kan også være belastende for kroppen. 

– Man kan godt blive træt og øm i nakken og skuldrene af at sidde foran en computerskærm hele dagen, specielt hvis man er i en stresset periode, siger professoren, som samtidig er optaget af, hvad vi kan gøre for både at forebygge, at smerterne opstår, og håndtere dem, når de kommer. 

– Smerter er en del af livet og en vigtig beskyttelsesmekanisme. Men vi skal gøre, hvad vi kan, for at forebygge kroniske smerter, og så skal vi blive bedre til at håndtere smerter på arbejdspladserne, siger Lars Andersen.

Og det handler ifølge professoren om at skabe en bedre balance mellem de krav, der stilles i arbejdet, og det, vi kan klare som individer. Ud over at minimere risikofaktorer som tunge løft, vrid og bøj i ryggen og ensidigt gentaget arbejde handler det også om at vænne sig til at tænke i, hvad der kan styrke os og ruste os til arbejdsopgaverne, og om at tilpasse arbejdet, når vi bliver ældre, hvis vi skal kunne klare arbejdet til pensionsalderen.

– Fra vi er cirka 40 år, mister vi én til to procent af vores muskelstyrke hvert år. Vi skal tænke mere i, hvad der kan styrke kroppen og gøre den stærkere, i kombination med at vi forbedrer arbejdsmiljøet. Der er altså flere brikker i puslespillet til et sundt og sikkert arbejdsliv, siger Lars Andersen. 

 Træning kan mindske smerter markant

Et af de områder, som Lars Andersen har forsket meget i, er træning og smerter. Han er kandidat i idrætsfysiologi og var med egne ord skolet i, at smerter skal trænes væk, som det er kutyme for eliteidrætsudøvere, inden han rettede blikket mod arbejdspladser og begyndte at forske i, om træning også virker for ansatte med smerter. Sammen med sit team har han nu testet, om træning virker på smerter hos en række forskellige jobgrupper som slagteriarbejdere, laboranter, social- og sundhedsarbejdere, kontoransatte, bygningsarbejdere og sygeplejersker. 

Undersøgelserne viser, at styrketræning rettet mod de muskler, man har ondt i, mindsker smerterne markant. For dem, som styrketrænede intensivt tre gange tyve minutter om ugen, reducerede det smerterne med 80 procent. De, som udførte en enkelt øvelse i to minutter om dagen, fik reduceret smerterne med cirka en tredjedel.

– Det er selvfølgelig en stor gevinst ikke at have så ondt. Men det betyder også, at det er nemmere at passe sit arbejde, fordi smerterne ikke i samme grad hæmmer den enkelte i at udføre arbejdet, og gør, at man måske undgår at melde sig syg, siger han. 

Lars Andersen glæder sig over, at andelen af danske lønmodtagere, som er blevet tilbudt små motionsaktiviteter som for eksempel træning med elastikker eller rygøvelser via deres arbejdsplads, ifølge de seneste tal fra NFA er steget fra 15 procent i 2012 til 22 procent i 2018. Til gengæld får syv procent færre tilbud om motionsaktiviteter eller ugentlig motion, så det i 2018 var 31 procent, der fik det tilbud. 

– Det er positivt, at der er en stigning i småøvelser, da det er nemt at implementere på arbejdspladsen som en aktiv pause sammen med kollegerne og chefen. Men under alle omstændigheder er der stadig mange, der ikke får et tilbud om træning, og de fleste har brug for det, fordi det kan være svært at finde energi og tid til at gå i fitnesscenter efter arbejde, siger han. 

Mere effektivt at træne på jobbet

Og arbejdspladsen er et godt sted at træne, viser Lars Andersens forskning. For selvom øvelserne i princippet kan udføres alle steder, viser en undersøgelse fra 2018 blandt social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker, at det er mere effektivt at træne på jobbet. I undersøgelsen blev deltagerne delt i to grupper, hvor den ene gruppe skulle træne hjemme og den anden sammen med kollegerne på jobbet. Undersøgelsen viser, at de, der hev i elastikker og løftede håndvægte på arbejdet, trænede dobbelt så meget og fik markant mindre ondt end dem, der trænede hjemme.

– Det er bare nemmere at få det gjort, når en kollega hiver én med, og det bliver en fast rutine, hvor man også lige får set kollegerne. Det er sværere, efter at børnene er lagt i seng, og man er træt efter en dag på jobbet, siger Lars Andersen. 

Og allerbedst er det, hvis træning bliver gjort til en del af kulturen på arbejdspladsen.

– Hvis arbejdspladsen bare stiller elastikker eller et motionsrum til rådighed, og det er op til den enkelte at bruge det, vil de fleste først gøre det, når de har fået ondt. Det er der, vi er mest motiverede, viser en af vores undersøgelser. Men hvis man gør træning til en integreret del af arbejdspladskulturen, vil man over tid kunne få flere og flere med, også dem, der ikke har ondt, siger Lars Andersen, hvis forskning også viser, at træning med kollegerne styrker samarbejdsrelationerne.

 Nogle steder kan man ligefrem integrere motion og bevægelse på jobbet med arbejdsopgaverne. 

– Vi ser det for eksempel i nogle børnehaver, hvor pædagogerne får rørt sig i løbet af dagen gennem de aktiviteter, de laver med børnene. Det samme kan man forestille sig på et plejehjem. Her kan de ansatte måske træne sammen med beboerne. De ældre kan bevæge armene uden belastning eller en meget let elastik, mens de ansatte kan bruge strammere elastikker eller vægte. På den måde kan en svækket 90-årig sagtens træne med en frisk 20-årig, siger Lars Andersen.

På andre arbejdspladser vil det være nødvendigt at tage tid ud til træning og tænke i aktive pauser.

– Vi har vist på tværs af jobgrupper, at det er muligt at udføre styrketræning i løbet af arbejdsdagen sammen med kollegerne. Og det vil komme arbejdspladsen til gode at prioritere det, fordi det vil skabe bedre balance mellem kravene i arbejdet og medarbejdernes fysiske kapacitet, siger Lars Andersen. 

Og på flere arbejdspladser gør man det allerede. For eksempel i Københavns Kommune, der har indført træning i arbejdstiden for medarbejdere i ældreplejen som en arbejdsmiljøindsats og en slags fysisk kompetenceudvikling. Formålet med indsatsen er at forbedre og forlænge medarbejdernes arbejdsliv.

Selv træner Lars Andersen sommetider med kollegerne i sit forskningsteam i motionsrummet på NFA. Så udfører de for eksempel pullups på skift. Det er en øvelse for ryg og arme, hvor man bruger armene til at løfte kroppen op. En gang imellem løfter de også lidt vægte. 

– Vi styrketræner ikke efter et fast program. Bare når vi har lyst. Vi er jo en flok idrætsfysiologer og fysioterapeuter, og det er ikke i mit team, vi mangler motivation til at gå i træningscentret. Men vi har gjort det til en fast rutine at tage en hurtig walk and talk efter frokost for at vende små og store sager, mens vi gør noget godt for kroppen og fællesskabet, siger Lars Andersen. 

Social skævhed i træning på arbejdspladsen

Kigger man på, hvem der får tilbudt motion i arbejdstiden, er der en social skævhed.  Undersøgelsen SeniorArbejdsLiv viser nemlig, at det i højere grad er personer med højere uddannelser og stillesiddende arbejde end dem med korte uddannelser og manuelt arbejde. For ansatte over 50 år er det 17 procent af dem med stillesiddende arbejde, der bliver tilbudt motion på jobbet, mens det er otte procent af dem med fysisk hårdt arbejde. 

– Det er et paradoks, for personer med fysisk hårdt arbejde har endnu mere brug for træning, fordi der er en større ubalance mellem kroppens kapacitet og de fysiske krav i arbejdet, specielt når man kommer op i årene og mister noget muskelstyrke, siger Lars Andersen.

Samtidig har smerterne større konsekvenser for medarbejdere med det fysisk hårde arbejde.

– Har man smerter og fysisk hårdt arbejde, vil man have sværere ved at klare arbejdet, end hvis man har smerter og et job, der ikke er så fysisk hårdt. Men man kan sige, at alle generelt bør træne for at forebygge smerter.