Leder Danmarks ambitiøse klimamål bliver indfriet

En milliard dræbte dyr i de australske skovbrande. Et tal, vi knapt kan forstå, mens vi irriteret sparker til et muldvarpeskud. Samtidig er det måske forbigået vores opmærksomhed, at menneskeheden har udløst arternes sjette masseuddøen.

Dårskaben er til at tage at føle på, for tilsyneladende kniber det gevaldigt med at forstå selv de mindste sammenhænge om betingelserne for liv på kloden. Eller også – og det er nok snarere det, der er tilfældet på vore breddegrader – egoismen stor­trives. Så vi iler videre til det, der giver håb.

Det gør intentionerne bag den danske klimalov, der har samlet et bredt flertal i Folketinget om at nedbringe udslippet af klimagasser med 70 procent frem mod 2030. Det positive er blandt andet, at flertallet er så bredt, at Danmark rent faktisk kommer til at realisere det globalt set meget ambitiøse mål.

Når det vil lykkes, er det, fordi målsætningen bygger på allerede iværksatte initiativer. En sværm af initiativer i eksempelvis Kina, hvor der i dag kører en halv million el-busser, og hvor der stilles høje krav til, at nyt byggeri har det mindst mulige energiforbrug. Vi sætter en parentes om, at samme land fortsat opfører kulkraftværker, og vi sætter en kulsort bjælke over USAs regering, der har meldt sig ud af klimakampen. Vi sætter derimod vor lid til de mange store amerikanske byer, der selvstændigt har taget vidtgående initiativer, og til de fonde, der har bevilget milliardbeløb til forskning i vedvarende energi og energieffektivitet.

Det er også værd at bemærke, at mange af verdens førende internationale koncerner nu meget skarpt formulerer, at politikerne skal se at få sat tempoet op. Den folkelige og erhvervsmæssige opbakning er der. Det gav den tidligere Mærsk-direktør, nu bestyrelsesformand for Unilever (170.000 ansatte), danskeren Nils Smedegaard Andersen, udtryk for i DRs P1 forleden: »Jeg er alvorligt bange for konsekvenserne for vores planet, hvis der ikke handles omgående«, sagde han. 

For ham og andre koncernchefer står der en bundlinje på spil. Vores rovdrift på kloden har nået et punkt, hvor fødevarer nu bliver dyrere. I Indien lever de groft sagt af løg og ris. Prisen på løg er flerdoblet det seneste års tid. Spørgsmålet er så, om vi – de mest velnærede – er parate til at betale prisen. Danskerne er teoretisk set, viser undersøgelser. Det er krystalklart, at den meget gennemgribende omkalfatring af danskernes måde at leve og producere på må og skal ændres for at opfylde det ambitiøse mål. Store, nødvendige ændringer er i vente.