9 grunde til at dine dygtige medarbejdere forsvinder

Nyheder 12. nov 2018 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: Colourbox
  • I hverdagens travlhed tænker du måske ikke så meget over, hvad der egentlig skal til for at holde på dine dygtigste medarbejdere. Her kan du se, hvad der får de bedste til at smutte: 

  1. Det er let at komme til at give dygtige medarbejdere for meget arbejde og for store opgaver uden at give dem øget anerkendelse, mere ansvar og højere titel. Slutteligt kan dygtige medarbejdere føle sig trådt på, og så søger de videre.
     
  2. Små gestusser betyder mere, end de fleste chefer tror. Et klap på skulderen eller ’godt gået’ fortæller, at du ikke tager medarbejderen og vedkommendes gode arbejde for givet.
     
  3. Enhver, der har arbejdet hårdt i mange år, kan føle sig forbigået, hvis en nyansat får for stor og udelt opmærksomhed. Tag ingen for givet.
     
  4. Vil du holde på de gode medarbejdere, skal de have gode kollegaer og en god chef, hvor I udvikler jer sammen.
     
  5. Du skal som chef holde det, du lover. Bryder du for mange løfter, fremstår du uærlig. På sigt er det ikke en chef, en dygtig medarbejder ønsker at arbejde for.
     
  6. Dygtige medarbejdere brænder for deres job. Holder du gang i en dygtig medarbejdes lidenskab for opgaverne, kan du få en dygtig medarbejder til at levere så unikke resultater, at du næppe troede det muligt.
     
  7. Som chef skal du se og interessere og bekymre dig for personen bag opgaverne. Ellers føler en dygtig person sig overset som menneske. Risikoen for, at personen ender med at søge væk, er stor.
     
  8. Dygtige medarbejdere må ikke låses fast uden mulighed for forandring, så begynder de let at vantrives på jobbet.
     
  9. Dygtige medarbejdere stortrives, hvis de får og klarer en ekstra stor udfordring, som de ikke som udgangspunkt havde troet muligt at klare.
     


Kilde: Den internationale managementekspert Donn Caar har listet de 9 punkter op i en blok ifølge Frederiksborg Amts Avis

Opdateret 16. mar 2021