Få redskaber til at styrke trivsel og opgaveløsning i en coronatid

Arbejdslivet ændrede sig drastisk for mange ledere og medarbejdere, da den første coronanedlukning blev sat i værk i marts 2020. Nogle skulle pludselig arbejde hjemmefra, mens andre skulle møde på job i en forandret verden. Et nyt forskningsprojekt har undersøgt, hvordan det påvirkede trivslen og arbejdsfællesskaberne i de første måneder af coronakrisen. 

Projektet er baseret på interview med 116 ledere og medarbejdere, og resultaterne viser blandt andet, at mange arbejdspladser fik både trivsel og opgaveløsning til at fungere på trods af krisen. Det fortæller ph.d. og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Malene Friis Andersen, der er leder af projektet.

– De formåede at gennemføre en relativt vellykket omstilling på vanvittigt kort tid. Flere havde en oplevelse af, at man var ’rykket tættere sammen i bussen’ og havde strakt sig lidt ekstra, især i den første tid. Flere sagde også, at de fik en tættere relation til deres ledere og kollegaer, siger hun.

Forskerne mødte dog også ledere og medarbejdere, som følte sig ensomme og glemt. De, der arbejdede på distancen, kunne opleve, at arbejdstid og privatliv flød sammen, mens flere, der mødte på job, næsten følte sig heldige, fordi det gav struktur og normalitet midt i krisen, fortæller Malene Friis Andersen.

– Men en del fortalte også om smittebekymring, ikke så meget for selv at blive smittet, men for enten at smitte deres kollegaer eller bringe smitte hjem til deres nære og kære, siger hun.

Ledere på overarbejde

Mange medarbejdere i studiet oplevede et øget behov for ledelse.

– De havde blandt andet brug for, at lederen så og anerkendte, at de løste deres arbejdsopgaver under de ekstraordinære betingelser. Hos dem, der mødte på arbejde, var der også et øget behov for synlighed – at lederen for eksempel også mødte op for at vise, at ’det her er vi sammen om’, fortæller Malene Friis Andersen og tilføjer, at netop sidstnævnte kunne være vanskeligt grundet restriktionerne.

En del ledere oplevede at være på overarbejde både tidsmæssigt og følelsesmæssigt.

– Der skulle udarbejdes nødvagtplaner, økonomi skulle genbesøges, og der skulle tages stilling til, hvor mange spritdispensere der skulle stilles op på arbejdspladsen. Lederne skulle også rumme alle de forskellige følelser hos medarbejdere, der både kunne være bange og sprudle af energi. Lederne skulle hjælpe til at finde ro og håb i det svære, samtidig med at de selv var mennesker i en verdensomspændende krise med de samme bekymringer som deres medarbejdere, siger forskeren.

Mathed i kollegafællesskabet

På baggrund af resultaterne har forskerne udviklet redskaber og råd til, hvordan trivsel og opgaveløsning kan understøttes i en tid, hvor mange har arbejdet under ekstraordinære forhold i mange måneder. Redskaberne ligger på coronatrivsel.dk, og forskerne håber, at arbejdspladserne vil bruge dem til at starte en dialog om, hvordan det går, fortæller Malene Friis Andersen.

– Som leder er det vigtigt at være opmærksom på, at coronakrisen er en såkaldt emergerende krise – en krise, der udvikler sig. Det gør, at medarbejdere kan reagere forskelligt på forskellige tidspunkter. Man kan derfor ikke bare gøre det samme nu, som man gjorde i begyndelsen. Der er kommet en mathed i kollegafællesskabet, så nu handler det om, hvordan man kan reetablere og vedligeholde de vigtige relationer, siger hun.

Redskaberne vil også kunne bruges som inspiration efter krisen, hvor relationerne stadig har stor betydning.

– Vi ved fra forskningen, at relationer er vigtige i ’fredstid’ – at social støtte og faglig sparring i kollegafællesskabet betyder noget for, om vi trives generelt. Resultaterne i dette projekt peger på, at relationerne måske er endnu vigtigere i krisetid, siger Malene Friis Andersen.

I foråret udkommer de næste resultater af projektet, og de kommer til at have et læringsperspektiv og se fremad.

– Vi har blandt andet spurgt vores interviewpersoner om, hvad de håber selv at lære, og hvad de håber, at samfundet lærer af coronakrisen. Der er et håb om, at vi ikke bare skal ’back to normal’ efter krisen, men ’back to better’. På baggrund af vores interview og eksisterende litteratur vil vi gerne udvikle en redskabskasse til, hvordan man kan forsøge at gøre netop det.