Fængsels og politibetjente er på psykisk hårdt arbejde

Vold, trusler og andre voldsomme hændelser er en del af arbejdslivet for mange ansatte i politiet og Kriminalforsorgen. Hændelserne spænder bredt, men kan for eksempel handle om ulykker med alvorligt tilskadekomne børn, overfald på en selv eller en kollega, eller at man oplever én, der har forsøgt at begå selvmord. Det viser en forskningsrapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som har kortlagt hændelserne og undersøgt, i hvilket omfang de ansatte får psykiske belastningsreaktioner som depression, angst og PTSD (posttraumatisk stress).

– Voldsomme, også livstruende, hændelser er udbredt i politiet og Kriminalforsorgen. Af dem, der oplever hændelserne, er der en mindre gruppe, som får psykiske belastningsreaktioner. Både blandt polititjenestemændene og især blandt fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, som er håndværkere ansat i fængsler, siger Britt Østergaard Larsen, der er forsker i VIVE.

Hændelser hober sig op

Ifølge rapporten opfylder 13,5 procent af de nuvæ- rende ansatte fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre diagnosekriterierne for PTSD, og 5,4 procent har fået en psykiatrisk diagnose for PTSD eller lignende reaktioner på svær belastning. Blandt de nuværende polititjenestemænd opfylder 3,7 procent diagnosekriterierne for PTSD, og to procent har fået en psykiatrisk diagnose.

– Der er ofte en forståelse af, at det er en enkelt voldsom hændelse, som kan give PTSD. Men blandt dem, vi har interviewet til forskningsprojektet, handler det oftest om flere hændelser, der hober sig op over tid, indtil de pludselig rammer rigtig hårdt. For nogle medarbejdere kan de første episoder ligge 10-20 år tilbage, siger Britt Østergaard Larsen.

En overraskende forskel

Britt Østergaard Larsen fortæller, at det ikke kommer bag på forskerne, at der er en gruppe medarbejdere i politiet og Kriminalforsorgen, som er psykisk belastede, da tidligere internationale undersøgelser også peger på dette. Forskellen på forekomsten af psykiske belastningsreaktioner i de to jobgrupper, som begge er udsat for mange voldsomme hændelser, var dog uventet.

– Det er første gang, vi får sammenlignelige danske tal for psykiske belastningsreaktioner i henholdsvis Kriminalforsorgen og politiet, og vi ved faktisk ikke, hvorfor der er så stor forskel på de ansatte i de to organisationer. Det kan eksempelvis handle om, hvem der søger ind, hvilke hændelser de bliver udsat for, hvilke organisatoriske og strukturelle forhold de møder eller en kombination. Det vil vi meget gerne undersøge fremadrettet.
 

Presset på tid

Rapporten viser også, at mere end 80 procent af alle polititjenestemænd, fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre har oplevet at blive truet på arbejdspladsen i løbet af deres ansættelse. Samtidig har over 60 procent af polititjenestemændene oplevet, at deres liv har været i fare. For fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre gælder det for en tredjedel.

– I både politiet og Kriminalforsorgen er der en oplevelse af, at arbejdet er blevet mere psykisk belastende de seneste år, og at man er blevet mere presset på tid. Det betyder, at det kan være svært at nå de små pauser imellem opgaverne, hvor man kan tale med kollegerne, hvis man har været udsat for en voldsom oplevelse. Travlheden går blandt andet ud over den uformelle støtte, som er væsentlig for at bearbejde svære oplevelser, siger Britt Østergaard Larsen.