Fleksible kontorpladser kan øge risiko for fysiske gener

Nogle medarbejdere skal hver morgen finde sig en ledig computer og kontorstol, fordi arbejdspladsen har indført fleksible pladser. Det giver højere risiko for et ergonomisk dårligere arbejdsmiljø, end hvis der er tale om faste pladser.

Det konkluderer den svenske forsker Viktoria Wahlström, som sammen med en forskningsgruppe ved Umeå Universitet har forsket i variation, fysisk aktivitet og ergonomi i en svensk kommune. Her undersøgte de, hvad der skete, da en gruppe medarbejdere blev flyttet fra cellekontorer til et fleksibelt kontormiljø. Der er indhentet data og gennemført interviews seks måneder før og 18 måneder efter flytningen.

– Efter flytningen er det blevet mere udbredt med smerter i nakke og skuldre, siger Viktoria Wahlström. Udfordringen er, at computerbord, kontorstol og skærm skal tilpasses den enkelte.

I praksis bliver ansvaret den enkeltes

Flere medarbejdere oplever især, at kontorstolen er en udfordring, fordi indstilling både tager tid og er vanskelig at håndtere.

– Mange rapporterer da også, at de har oplevet en ringere siddekomfort og kropsholdning efter flytningen. Det skyldes, at de bare sætter sig på stolen uden at indstille den, og så ender de måske med at sidde i en dårlig arbejdsstilling dagen lang. Eller de sætter sig med den bærbare i et loungemiljø, som ikke er skabt til computerarbejde, siger hun og tilføjer, at flekskontoret indebærer, at der sker en forskydning i, hvem der får ansvaret for det ergonomiske arbejdsmiljø.

– Arbejdsgiverens ansvar er selvfølgelig ikke til diskussion, men i praksis bliver det op til den enkelte medarbejder at sørge for at få indstillet stolen og computeren korrekt, når dagens arbejde begynder ved en ny plads, siger hun.

Mere fysisk aktivitet

På den positive side nævner forskeren, at fleksible arbejdspladser kan være med til at give mere bevægelse i hverdagen.

– Men hvis du hver morgen går mange skridt for at finde et sted at sidde, kan det ende med frustration og stress. Hvis man i stedet går rundt, fordi man selv har valgt det, og man gør det, uden at det påvirker effektiviteten negativt, så er det selvfølgelig positivt, siger Viktoria Wahlström og uddyber:

– At bevæge sig lidt mere hver dag kan helt sikkert have en positiv langtidseffekt på sundheden, men det kan ikke opveje en ringere arbejdsstilling, som kan give smerter i nakke og skuldre. Derfor er det så vigtigt at skabe de rette ergonomiske betingelser ved overgangen til flekskontoret. Det skal være enkelt for eksempel at indstille bord og stol, ligesom personalet skal have betingelserne i form af undervisning for at kunne gøre det.   

Kilde: Viktoria Wahlströms forskningsresultater er en del af forskningsprojektet ’Är aktivitetsbaserat flexkontor bra för alla?’ AktiKon. Resultaterne indgår i hendes doktorafhandling, som offentliggøres november 2019.