Skræmmekampagner kan føre til frygt og irrationalitet

Landbruget er en af de brancher i både Danmark og Sverige, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker. I sin ph.d.-afhandling undersøger den svenske forsker Catharina Alwall Svennefelt, hvordan arbejdspladsinterventioner og kommunikation har indflydelse på sikkerheden i den svenske landbrugssektor.

Afhandlingen viser, at skræmmende budskaber – den såkaldte fear appeal – ofte bliver brugt af de store organisationer i Sverige til at påvirke sikkerhedsadfærden. Afsenderen præsenterer en trussel, som kan ramme modtageren, hvis man ikke efterlever bestemte anvisninger. Eksempelvis at traktoren vælter, eller at man mister et ben. Men selvom budskaberne kan forbedre den enkeltes viden, kan det være svært at få den viden ud at leve i en kompleks virkelighed på gården.

– Hvis man benytter skræmmende budskaber, kan det måske lede til bedre arbejdsmiljøarbejde, når det handler om almindelige og enkle risici på gården. Men når det handler om mere komplekse problemer, kan det derimod bidrage til frygt og irrationelle beslutninger, siger Catharina Alwall Svennefelt, der er forsker på Sveriges Landbrugsuniversitet.

Undersøgelsen afdækkede, at hvis de trusler, som blev præsenteret, var komplekse, generelle eller indirekte, bidragede de i højere grad til, at den enkelte fandt på handlinger, som måske nok mindskede frygten, men ikke mindskede risikoen.

– Om skræmmende budskaber er effektive eller fører til uønskede handlinger som benægtelse eller forsvar, handler også om den enkeltes kognitive bearbejdningsproces, som er baseret på tidligere erfaringer, evner og attitude, siger hun. Catharina Alwall Svennefelt peger på, at årsagen til det fortsat høje ulykkestal i landbruget blandt andet skyldes, at man ikke ved nok om, hvilke trusler der vækker frygt, og hvordan ansatte i landbruget reagerer, når de føler sig truet. Samtidig understreger hun, at det er vigtigt med en forståelse for kulturen og gruppenormerne på gården, hvis man vil mindske antallet af arbejdsulykker.

Svært at ændre rutiner

Johnny Dyreborg, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, peger på, at konklusionerne fra den svenske doktorafhandling hænger godt sammen med eksisterende forskning, som viser, at viden om et problem ikke nødvendigvis fører til handling.

– Studier gennemført inden for mange brancher viser, at kampagner sjældent påvirker det konkrete arbejdsmiljø. Det kan godt ændre på den enkeltes viden og holdning til forebyggelse, men det påvirker ikke praksis, rutiner og handlingsberedskab. Man ved godt, at noget er farligt, men det er svært at gøre noget ved det.

Det skyldes blandt andet, at vores rutiner ofte er bundet op på det fællesskab, der er på arbejdspladsen, siger Johnny Dyreborg.

– En stor del af vores arbejde består af rutiner, og rutinerne har stor betydning for sikkerheden. Men de kan være ekstremt svære at ændre på. Når man er i en organisatorisk kontekst på en arbejdsplads, er det, man gør fysisk og procesmæssigt, ofte afhængigt af, hvad andre gør. Du er bundet op på en form for praksisfællesskab, som er mere afgørende end den viden, du kommer med, siger han og giver et eksempel:

– Vi gennemførte et studie, som viste, at selvom unge fik konkrete instrukser om, hvordan arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, overtog de lynhurtigt samme vaner som deres garvede kolleger og begyndte for eksempel at løfte mere, end de måtte. Praksis er en meget stærkere kraft end den viden, vi har i hovedet. Man kan nærmest sige, at viden og praksis kører i to forskellige spor, men når vi er rigtig gode, så får vi de to spor til at krydse hinanden og forbedrer arbejdsmiljøet. 

Kilde: ‘Occupational injuries and communications in Swedish agriculture safety interventions’. Find artiklen på slu.se

Om studiet

I ph.d.-afhandlingen ’Occupational injuries and communications in Swedish agriculture safety interventions’ er der blandt andet gennemført spørgeskemaundersøgelser og telefoninterview med mere end 6.000 personer i landbruget, gennemført dybtgående interview med 23 personer og foretaget analyser af kommunikationen i forbindelse med arbejdspladsinterventioner.