Sygeplejersker bruger forsknings­viden til vagtplanlægning

Nyheder 3. feb 2020 - 6 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Børne- og ungeafdelingen på Regionshospitalet Herning tilrettelægger sine vagtplaner med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om skiftende arbejdstider for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed bedst muligt.

Når natten sænker sig over de mere end 100 år gamle lokaler, som huser børne- og ungeafdelingen på Regionshospitalet Herning, bliver der ikke lukket og slukket som på mange andre arbejdspladser. Her kommer børn og unge mellem nul og 17 år ind døgnet rundt med alt fra feber og forkølelse til meningitis. Enten kortvarigt til råd, vejledning og en eventuel recept eller til en indlæggelse på sengeafsnittet.

At arbejdet foregår døgnet rundt, betyder, at størstedelen af personalet arbejder i skiftende vagter fordelt imellem dag-, aften- og nattevagt. De skiftende arbejdstider kan være en udfordring for arbejdsmiljøet og en belastning for medarbejderne. Derfor anvender afdelingen forskningsviden, blandt andet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), til at tilrettelægge arbejdstiden, så medarbejderne bliver skånet mest muligt.

Jævnlig information om risici

Arbejdstid er et emne, som medarbejderne jævnligt taler om på personalemøderne. 

– Vi taler om den viden, vi har på området, og hvad det betyder for os i praksis. Vi gør især meget ud af at informere nye sygeplejersker om risici ved skiftende arbejdstider, og hvordan risiciene kan forebygges, siger afdelingssygeplejerske Sonja Hougaard.

Arbejdstid er også et emne til stort set alle faste samtaler med medarbejderne. Hvad enten det er graviditets-, medarbejderudviklings- eller sygefraværssamtaler.

– Til sygefraværssamtalen spørger jeg for eksempel ind til, om medarbejderens vagtplan kan have været med til at påvirke sygemeldingen, og om der er noget, som afdelingen kan gøre anderledes i forhold til planlægningen, forklarer Sonja Hougaard.

– Nogle medarbejdere vil gerne have deres nattevagter samlet, så de har dem i træk. Men man skal være opmærksom på, om ens ønske bunder i, at det er godt for kroppen, eller om ønsket handler om, at familien forventer det. Det er en dialog, vi har haft igennem alle årene. For hvis man ikke kan sove om dagen og ofte er syg, er det måske bedre at sprede nattevagterne.

Hensyn til familie og fritid

Der er ifølge Sonja Hougaard mange forskellige hensyn at tage højde for, når man arbejder med vagtplanlægning. Et af dem er, at medarbejderne skal have indflydelse på egen arbejdstid. Her er det meget individuelt, hvad sygeplejerskerne ønsker, og der er hensyn til både familie, fritidsinteresser og andet, der skal tænkes ind i det regnestykke.

– Generelt prøver vi at give så meget frihed som muligt til personalet, og vi gør, hvad vi kan, for at tage hensyn til folks ønsker. Både de mere generelle, som kan handle om, at man går til gymnastik om tirsdagen. Og de mere specifikke, som opstår løbende hen over året, for eksempel familiearrangementer. Samtidig er personalet gode til at bytte med hinanden, hvilket giver en stor grad af fleksibilitet, siger Sonja Hougaard.

Hun oplever, at det er vigtigt for trivslen, at medarbejderne kan påvirke deres egen arbejdstid.

– Hvis familie- og arbejdsliv ikke hænger sammen, er man ikke glad for at gå på arbejde.

Den oplevelse bliver bakket op af forskning, der viser, at indflydelse på egen arbejdstid giver bedre balance mellem arbejds- og familieliv og bedre restitution. Men vi kan ikke sige, om indflydelse på arbejdstiden beskytter mod egentlig sygdom, fortæller Anne Helene Garde, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

– Man skal huske, at folk selv kan mærke, om de bliver trætte, men man kan ikke selv mærke, om man har øget risiko for at få for eksempel brystkræft på længere sigt, siger hun.

Færre nattevagter til gravide

Forskning viser ligeledes, at gravide bør være særligt opmærksomme på antallet af nattevagter. Det er også en viden, de trækker på i børne- og ungeafdelingen. 

– Når en medarbejder fortæller, at hun er gravid, taler vi om, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdstiden, så hun ikke kommer op over den ene nattevagt om ugen, som man anbefaler, forklarer Sonja Hougaard.

Nogle medarbejdere vil gerne blive ved med at have et par nattevagter under deres graviditet, fordi de oplever, at der er mere ro, og man nemmere kan tage en powernap. Men det er også muligt at blive taget helt af nattevagterne. En af dem, der ikke har nattevagter under sin graviditet, er sygeplejerske Helle Nordberg Juul, som venter sit andet barn.

– Inden jeg blev gravid, havde jeg både dag- og nattevagter samt et par aftenvagter, og det passede mig egentlig rigtig fint. Men under graviditeten har jeg haft meget kvalme og været træt, og det blev forstærket, når jeg skulle i nattevagt, siger Helle Nordberg Juul. 

Hun har været på afdelingen i tre år, og sidst hun var gravid, blev hun også taget af nattevagterne. 

– Det er jo individuelt, hvad man kan holde til, og det, at jeg ikke har nattevagter mere, gør, at jeg har mere energi, større arbejdsglæde og føler mig bedre tilpas i min krop. Det har helt klart gjort det nemmere at være gravid, at jeg er blevet lyttet til og er blevet mødt af en holdning om, at ’selvfølgelig kan det lade sig gøre’.

Koncern HR bygger bro fra forskning til praksis

På afdelingen holder man sig opdateret med ny viden på flere forskellige måder. En vigtig kilde er Region Midtjyllands Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, der arbejder med at omsætte ny forskningsviden til konkrete tiltag, der kan implementeres på regionens arbejdspladser. På børne- og ungeafdelingen har de eksempelvis haft et temamøde for alle medarbejdere, der arbejder om natten, sammen med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen.

– På temamødet kommer vi ind på forskellige aspekter af det at arbejde om natten. Efter mødet har både medarbejdere og ledelse et fælles vidensgrundlag og god baggrund for at kunne optimere arbejdsmiljøet for natarbejderne, fortæller Thilde Guldberg fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, der står for at facilitere møderne. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, gennemfører også helbredssamtaler med medarbejdere, der har natarbejde, og deltager i en følgegruppe om arbejdstid hos NFA, hvor de hører om de nyeste forskningsresultater og diskuterer, hvordan det kan formidles videre. 

10 råd til et godt liv med natarbejde

Der findes ikke et optimalt vagtsystem. Anbefalingerne skal derfor vægtes indbyrdes for at finde det bedst mulige vagtsystem.

  • Reducer antallet af nætter i træk: Der bør kun arbejdes en-to nætter i træk.
     
  • Gravide anbefales højst en nattevagt per uge.
     
  • Kvinder, som er i behandling for brystkræft eller i aktiv kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde.
     
  • Begræns udsættelsen for skarpt blåt-hvidt lys om natten.
     
  • Brug meget gerne powernap på nattevagter.
     
  • Undgå korte intervaller (syv, otte eller ti timer) mellem to vagter, og tilpas vagtlængden efter arbejdskravene.
     
  • Sørg for, at medarbejder­ne har flest mulige friweekender.
     
  • Roter med uret (morgenvagt, så eftermiddags­vagt og nattevagt).
     
  • Informer medarbejderne i god tid om skiftplanen og eventuelle afvigelser fra den. 
     
  • Det er en god idé med et regelmæssigt skiftsystem, men tillad gerne mulighed for individuel fleksibilitet.

Kilde: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, som i samarbejde med professor Henrik Kolstad, ­Arbejdsmedicinsk Klinik, AUH, har udarbejdet pjecen ’Et godt liv med natarbejde’.

Vidste du, at …

næsten halvdelen af de hospitalsansatte arbejder på andre tider af døgnet end i dagtimerne? Det er et vilkår i flere brancher, men i særdeleshed i sundhedsvæsenet. Det kan være en udfordring for arbejdsmiljøet og en ­belastning for medarbejderne.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

Opdateret 23. jun 2023