Tænk som en designer, og løs komplekse arbejdsmiljøproblemer

To forskere fra DTU har med inspiration fra designverdenen udviklet en metode, hvor medarbejdere og arbejdsmiljøprofessionelle sammen kan konkretisere problemerne i arbejdsmiljøet på en arbejdsplads og finde de rette løsninger. Det kan for eksempel være at ændre arbejdsgange, der skaber arbejdspres, eller indrette en arbejdsplads anderledes for at mindske fysisk belastning. Metoden hedder Designtænkning og adskiller sig ifølge udviklerne fra andre faciliteringsværktøjer ved at lægge en stor vægt på at afdække problemerne, inden man begynder at lede efter løsninger. 

Forskerne har afprøvet metoden på fire forskellige arbejdspladser. De udgiver nu på baggrund af blandt andet disse erfaringer en guide, som arbejdspladser og rådgivere frit kan bruge. Håbet er, at metoden kan hjælpe med at afklare nogle af de meget komplekse problemstillinger, der er i arbejdsmiljøet, og dermed være med til at skabe bedre løsninger. Det siger lektor Ole Broberg fra DTU Management.

Ikke altid den bedste løsning

– Designtænkning er god til at løse komplekse problemer, hvor der umiddelbart er flere løsninger, fordi der bliver lagt vægt på at forstå problemet og analysere det til bunds. Det er det, man bruger størstedelen af tiden på. Min erfaring er, at mange arbejdsmiljøprofessionelle har det med hurtigt at springe til løsningerne. Men så får man ikke altid den bedste løsning, og man får ikke altid alle med, siger han.

Han har undervist i systemdesign og brugerinvolvering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i mange år og kunne se, at designudviklingsteknikkerne flere og flere steder blev brugt til at løse komplicerede problemstillinger andre steder. Da både han og hans kollega Sisse Grøn i mange år har beskæftiget sig med arbejdsmiljøemner, lå det ligefor at udvikle metoden til et værktøj til at løse arbejdsmiljøproblemer.

Inddrager og samskaber

Metoden består grundlæggende af en række workshops – kaldet designsprint – hvor medarbejdere og arbejdsmiljøprofessionelle sammen først analyserer og indsnævrer problemstillingen og senere afprøver og indkredser løsningsforslag. 

For postdoc Sisse Grøn var det især metodens vægt på medarbejderinddragelse og samskabelse, der gjorde, at hun syntes, den var oplagt at bruge i en arbejdsmiljøsammenhæng.

– Jeg er generelt optaget af, hvordan man kan inddrage medarbejderne i løsningen af arbejdsmiljøproblemer, og her har metoden nogle rigtig gode værktøjer. Der er værktøjer til samskabelse, værktøjer, der hjælper alle typer medarbejdere til at tænke kreativt, værktøjer til at arbejde visuelt, så man nemmere kan få alle med på, hvad der sker, siger hun og fortsætter:

– Ved at inddrage medarbejderne i at konkretisere problemerne og finde løsninger bliver der skabt et medejerskab, når løsningerne skal implementeres, og det ved vi skaber bedre resultater, siger Sisse Grøn.

Kræver professionel ledelse

Guiden, de to DTU-forskere nu udgiver, bygger på et forskningsprojekt, hvor designtænkningsmetoden blev afprøvet på fire arbejdspladser. Inden da blev de involverede arbejdsmiljøprofessionelle oplært i metoden, og de to forskere tænker da også, at værktøjet skal bruges af arbejdsmiljøprofessionelle.

– Metoden tilbyder en ny form for problemløsningsproces – en struktur, hvor medarbejderne bliver styret igennem en række workshops, og det kræver erfaring at gøre sådan noget. Man skal være vant til at facilitere, ellers bliver det svært, siger Ole Broberg.

På de fire arbejdspladser blev metoden brugt til at løse både ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer, og forskerne mener, den sagtens kan bruges på andre områder også.

– Metoden er god til at konkretisere noget, der til at starte med måske er lidt luftigt og ukonkret. Efterhånden som man arbejder med det, bliver det pillet ned i nogle delelementer, hvor man kan se, hvad der er realistisk at gå videre med, og hvor man vil få mest ud af at sætte ind, forklarer Sisse Grøn, og fortsætter:

– Så vi forestiller os, at man også kunne bruge metoden i arbejdet med sikkerhed og ulykkesforebyggelse, mens den nok ikke bør bruges i for eksempel chikanesager eller konkrete konflikter, som jo er meget konkrete og personlige.  

Find guiden på designthinking.dtu.dk