Tysk indsats mod håndeksem virker
-
Færre tyske lønmodtagere bliver alvorligt syge af håndeksem, og flere fastholdes i deres erhverv end tidligere. Det viser ny dansk rapport, som har undersøgt, hvordan Tyskland og Danmark håndterer den stigende udfordring med håndeksem forskelligt.
I Danmark er håndeksem den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse og udgør 1/3 af alle anerkendte erhvervssygdomme. I cirka halvdelen af tilfældene fører det til skift i erhverv eller udstødning af arbejdsmarkedet. Tendensen er stigende. Det gælder også i Tyskland, som i 2005 iværksatte et forebyggelsesprogram netop mod arbejdsrelateret håndeksem. Indsatsen har været en succes. Det fremgår af et dansk projekt, der har sammenlignet det danske og tyske arbejdsskade- og behandlingssystem. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Resultaterne er overdraget til et ekspertudvalg i Beskæftigelsesministeriet, der er i færd med at udrede arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. En del af det tyske forebyggelsesprogram går ud på, at patienter med svær arbejdsrelateret håndeksem indlægges i tre uger. Tyske forskere har fulgt indsatsen fra begyndelsen, og resultaterne – tre år efter – viser god effekt, fortæller ph.d. studerende og læge Jojo Biel- Nielsen Dietz, der er en af forskerne bag projektet.
Fastholder og sparer penge
– Tre år efter indlæggelsen er 82,7 procent af personerne med svært arbejdsrelateret håndeksem i arbejde, 75 procent af dem i samme erhverv. De samlede udgifter til rehabilitering og revalidering er ifølge de tyske forskere faldet med cirka 75 procent, siger Jojo Biel-Nielsen.
Det var netop disse opsigtsvækkende resultater, der var baggrunden for det danske forskningsprojekt.
– Vi kan ikke implementere den tyske model fuldt ud. Eksempelvis er det ikke muligt at indlægge patienter med arbejdsbetinget håndeksem i tre uger under danske forhold. Men der kan forhåbentligt være dele, der kan inspirere. Behandlingsforløbet for to tyske patienter med den samme grad af erhvervsbetinget håndeksem vil for det meste være ens, siger Jojo Biel-Nielsen Dietz og supplerer:
– I Danmark er der jo flere veje igennem systemet. Det betyder, at danske patienter kan ende med meget forskellige behandlings- og udrednings- og undervisningsforløb.
Fokus på forebyggelse
Jojo Biel-Nielsen Dietz hæfter sig ved, at Tyskland og Danmark adskiller sig i forhold til lovgivning, og i den måde arbejdsskadesystemerne er organiseret på.
– I forhold til lovgivning er den mest iøjnefaldende forskel, at forebyggelse har forrang for rehabilitering og udbetaling af erstatning. I den danske lovgivning er forebyggelse ikke en del af AES´ opgave. Samtidig er det i Danmark – i modsætning til Tyskland – politisk bestemt, hvad der skal satses på i forhold til forebyggelse, siger forskeren og peger samtidig på en anden markant forskel:
– I Danmark er der mange forskellige aktører, der har ansvaret for hver sin del af forebyggelse, behandling, udbetaling af erstatning og eventuel revalidering af erhvervssygdomme. Det er ikke en enkelt institution, der har det overordnede ansvar. I Tyskland samles ansvaret for alle funktionerne og udgifter til håndtering af arbejdsrelaterede udgifter i den Berufsgenossenschaft (BG), som patienten i kraft af sit arbejde hører ind under. Jojo Biel-Nielsen Dietz forklarer, at tyske patienter med erhvervsbetinget håndeksem kun kan få udbetalt erstatning, hvis vedkommende ikke kan blive i sit erhverv.
– Det medfører et incitament til at hjælpe patienterne, så de ikke må skifte branche, siger Jojo Biel-Nielsen Dietz.