Digitalisering og arbejdsmiljø

Perspektiv 19. dec 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Svendsen

I en svensk kommune bliver første runde jobsamtaler gennemført af en robot, der er drevet af kunstig intelligens. Formålet er at give alle ansøgere lige muligheder for at få jobbet. Vi mennesker er fejlbarlige og forudindtagede skabninger, der slæber en masse ubevidste præferencer med ind i alle livets gerninger.

Vi befinder os netop nu i den fjerde industrielle revolution. En revolution, der fundamentalt er ved at ændre vores sociale liv og vores arbejdsliv. Flere brancher gennemgår lige nu kraftige forandringer. Hele tilgangen, den underliggende forretningsmodel og tilhørende kompetencer er sat under et gevaldigt pres.

Disse forandringer er drevet af digitalisering. Såvel private som offentlige virksomheder arbejder med, hvordan digitale teknologier som kunstig intelligens, IoT-sensorer, robotics, virtual reality med videre kan understøtte, udvikle og endda grundlæggende forandre vilkårene i forskellige brancher. Det er ikke kun de industrielle erhverv, der påvirkes. Stort set alle erhverv vil blive påvirket.

Også traditionelt vidensintensive professioner som læger, advokater og forskning vil undergå store forandringer. I 2018 gennemførte management consulting-mastodonten McKinsey en tankevækkende analyse, hvor man analyserede mere end 2.000 arbejdsopgaver i 800 jobgrupper. Hovedkonklusionen var, at cirka 30 procent af arbejdsopgaverne hos 60 procent af jobgrupperne kunne automatiseres med kendte digitale teknologier.

Fem procent af alle jobgrupper kunne fuldt automatiseres med kendte teknologier. På globalt plan vil cirka 15 procent af arbejdsstyrken miste deres job til digitalt drevet automatisering. I halen af dette vil vækst, nye arbejdsopgaver og nye typer job opstå. Hastigheden af disse forandringer er uden historisk sidestykke. Løbende og hastig forandring er blevet et livsvilkår.    

Hvad betyder det så for arbejdsmiljøet? Meget. Digitale teknologier er ikke i sig selv gode eller dårlige. Som den famøse hammer kan de være et effektivt værktøj til at udrette meget godt (for eksempel reducere fysiske belastninger, håndtere monotone opgaver og så videre), men i hænderne på den forkerte kan de gøre ubodelig skade (for eksempel overvågning af medarbejdere, diskriminering af mennesker med videre).

Nylig forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger blandt andet på, hvordan brancher, der er drevet af digitale løsninger, udfordrer den traditionelle arbejdsgiver-arbejdstager-model. Selve vilkårene på arbejdsmarkedet undergår i disse år forandringer. Der er derfor al grund til at forske i digitaliseringens konsekvenser for arbejdsmiljøet. De (u)tilsigtede positive og negative konsekvenser.