Mere tværviden­skabelig forskning? Og hvad betyder det så?

Arbejdsmiljøforskningen er karakteriseret ved at have et meget bredt genstandsfelt. Følgelig er forskere fra mange videnskabelige discipliner aktive på feltet. Når jeg ultrakort skal præsentere NFA, plejer jeg at sige, at det er et mikrokosmos på universitetet. Vi har alle fakulteter repræsenteret blandt vores forskere. Vi mangler kun det teologiske fakultet …

De mange videnskabelige discipliner har forskellige videnskabsteoretiske, erkendelsesteoretiske og metodiske tilgange. Det er grobund for spændende muligheder. Og nogle gange spændinger. I den nationale forskningsstrategi er der en klar intention om, at endnu flere forskningsmiljøer (og derved discipliner) skal inviteres indenfor og bidrage til forskningen. Det muliggør nye forskningsspørgsmål, nye teorier, metoder og erkendelser. Vi er selv godt i gang med at etablere et relativt nyt forskningsområde i form af arbejdsmiljø økonomi. Fra flere sider er der en forventning om, at der også skal skabes forskning i arbejdsmiljø på tværs af discipliner.

Dette rummer ligeledes spændende perspektiver og muligheder. Men hvad mener vi egentlig med det? Og hvad vil vi opnå?

Den amerikanske forsker Marilyn Stember har givet kloge bud på, hvad potentialerne er, og hvordan på tværs skal forstås. Hun skelner mellem forskning, der er:

• Intradisciplinær: Hvor forskning bedrives inden for én disciplin, for eksempel medicin.
   
• Krydsdisciplinær: Hvor forskere ser på en disciplin med en anden disciplins briller, for eksempel professionssociologer, der studerer den medicinske videnskab.
   
• Multidisciplinær: Hvor forskere fra forskellige discipliner samarbejder med udgangspunkt i egen faglighed.
   
• Tværdisciplinær: Hvor forskere integrerer viden, teori og metoder fra forskellige discipliner og skaber en syntese.
   
• Transdisciplinær: Hvor forskere skaber en nyt fælles empirisk, teoretisk og metodisk platform hinsides etablerede discipliner – og derved er snublende nær at blive en ny videnskabelig disciplin i sig selv.

Det næste spørgsmål er, hvad vil vi opnå med forskning på tværs. Det kan potentielt være dyrt, bøvlet og uhensigtsmæssigt. Mit bedste bud vil derfor være, at det afhænger af det problem, vi søger at belyse med forskningen.

Den amerikanske evalueringsforsker Michael Quinn Patton er en blandt flere, der skelner mellem simple, komplicerede og komplekse (arbejdsmiljø)problemer. Forsimplet sagt er komplekse problemer dem, hvor den samme løsning giver forskellige udfald fra gang til gang.

Den multi- og tvær- og transdisciplinære forskning rummer potentialer i forhold til at anskue en arbejdsmiljøproblemstilling på nye måder, når forskellige erkendelsesteoretiske metoder møder hinanden. Potentialet gælder især komplekse problemer, hvor der skal findes nye løsninger eller løsninger på aktuelle og fremtidige arbejdsmiljøproblemer. Med andre ord: Lad os gøre mere af det, men lad os gøre det med omtanke, afhængigt af hvilket problem vi søger at løse.