Om objektive og subjektive data

De sociale videnskaber er optaget af, hvad mennesker siger, hvad de gør, og hvad de siger om det, de (ikke) gør. Til studiet heraf er der en mangfoldighed af kvalitative og kvantitative metoder. Det samme gælder inden for arbejdsmiljøforskningen. I tidligere bidrag har jeg skrevet om potentialerne ved tværvidenskabelig forskning. Det er der heldigvis meget af i arbejdsmiljøforskningen.

Meget arbejdsmiljøforskning tager udgangspunkt i selvrapporterede belastninger i arbejdsmiljøet og deres sammenhænge med en række helbreds- eller arbejdsmarkedsrelaterede udfald. Disse store datasæt er absolut en af de komparative styrker ved dansk arbejdsmiljøforskning. Og det skal de blive ved med at være.

Men selvrapporterede oplysninger om belastninger rejser imidlertid også en række nye og spændende spørgsmål. Er der en sammenhæng mellem det, en person reelt udsættes for, og den opfattelse, personen har?

Overrapportering af fysisk belastning

Derfor er ét af vores allermest spændende forskningsresultater en undersøgelse af de reelle fysiske belastninger ved arbejde (såkaldt objektive målinger), og hvordan arbejdstagerne oplever deres arbejde og konsekvenserne heraf. Det har vi på NFA forsket i.

Det har vi gjort ved at dokumentere medarbejdernes aktiviteter i løbet af en arbejdsdag (ved hjælp af såkaldte accelerometre) og sammenligne med spørgeskemabesvarelser af, hvordan de samme medarbejdere oplevede belastningen i deres arbejde. Resultatet var, at personer med smerter overrapporterede, hvor fysisk belastende deres arbejde var. Imidlertid viste undersøgelsen også, at det var oplevelsen af og ikke den faktiske belastning, der bedst kunne forudsige fremtidige smerter og sygefravær.

Eksemplet her er taget fra en undersøgelse med en relativt lille gruppe arbejdstagere.

Der er meget lærdom i dette eksempel.

For det første er det et godt eksempel på, hvordan metoder fra forskellige videnskabelige discipliner kan berige hinanden ved hjælp af det, man kalder metode- og kildetriangulering.

For det andet fremhæver resultatet nogle af de muligheder, som nye digitale teknologier giver for at skabe banebrydende forskning. Netop nu afprøver NFA digitale accelerometre på en større gruppe arbejdstagere. Teknologien er ikke bare blevet billigere. Data bliver også sendt direkte fra enheden og giver øjeblikkelige informationer til forskerne.

På jagt efter nye digitale teknologier

Det giver helt nye muligheder for at berige eksisterende forskning med nye typer indsigter, der kan korrigere og perspektivere den eksisterende viden – og ikke mindst anvendes til at designe indsatser, der kan minimere belastninger.

Derfor skal vi på jagt efter og afprøve nye digitale teknologier, der frembringer nye og anderledes målinger af, hvad der foregår på arbejdspladserne. Oftest hurtigere, billigere og i større skala end ved at bruge analoge teknologier.

Eksemplet ovenfor viser dog også, at menneskets komplekse natur nødvendiggør, at forskningen vedvarende interesserer sig for både den objektive adfærd og oplevelsen heraf. 

Ikke desto mindre er mulighederne store ved at anvende nye teknologier, der skaber objektive data. Ikke mindst ved at kombinere disse nye typer data med etablerede kilder og metoder. Min forventning er, at arbejdsmiljøforskningen vil gennemgå en mindre revolution i det kommende årti.