GRØN SEKTOR: Forskere undersøger, hvad man indånder, når man sorterer husholdningsaffald

Internationale kortlægninger har peget på, at medarbejdere, der arbejder med sortering og genanvendelse af affald, kan risikere at blive udsat for sundhedsskadelige niveauer af kemiske og mikrobiologiske stoffer. Man ved dog meget lidt om, hvordan det ser ud i Danmark.

Det vil et nyt forskningsprojekt lave om på. Projektet, som går under navnet ’GENANVEND’, udspringer fra Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital, og gennemføres som et ph.d.-projekt i samarbejde med Aarhus Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lund Universitet.

– Der er et mismatch mellem den forskning, som er gennemført i det eksterne miljø, og den, som er gennemført i arbejdsmiljøet. Vi ved, at det eksempelvis kan være problematisk, hvis vi lader affaldet ligge på store lossepladser, og næste skridt er, at vi som samfund gerne vil genanvende mere for at passe bedre på miljøet. Men hvad betyder den øgede genanvendelse for dem, som arbejder med det? Det vil vi gerne undersøge, siger Karoline Kærgaard Hansen, som er projektleder på studiet og ph.d.-studerende på Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital.

Et billede af, hvad medarbejderne indånder

Forskerne har ad to omgange været ude på 12 forskellige virksomheder, der arbejder med sortering og genanvendelse af affald. Her har de blandt andet indsamlet blod- og urinprøver samt gennemført lungefunktionsundersøgelser.

– Vi mødte medarbejderne tidligt om morgenen og påsatte målere med filtre, som kan registrere inhalerbart støv. Målerne sidder ved indåndingszonen (øverst på brystet lige under den ene skulder), så de er så tæt på medarbejdernes mund og næse som muligt, samtidig med at det er muligt at udføre sit arbejde, som man plejer. Pointen er, at måleren suger luft ind, så der samles støv på filteret, og på den måde giver den et billede af, hvad medarbejderne indånder i løbet af en arbejdsdag, siger Karoline Kærgaard Hansen.

– Vi vil gerne sammenligne de stoffer, medarbejderne indånder, med analyserne af resultaterne fra blodprøverne. For det gør, at det er muligt at se, om der kan være en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og tidlige tegn på sygdom. Virksomhederne, som forskerne besøgte, arbejdede med forskellige typer genanvendelse, og på nogle virksomheder fik medarbejderne påsat ekstra målere, som er særligt sensitive over for bestemte eksponeringer.

– Hvis man arbejdede med organisk materiale, fik man et ekstra filter på, der måler svampe og bakterier, og hvis man arbejdede med plast, fik man et filter på, som kan måle mikroplast. Vi har også været på arbejdspladser, der håndterer det affald, der er klassificeret som ’farligt affald’. Her fik medarbejderne et silikonearmbånd på, der kan måle flammehæmmere, som er en overfladebehandling, der findes på elektronikprodukter.

Fascinerende indblik

Når der var pause i løbet af arbejdsdagen, blev målerne også sat på pause – og her fik forskerne mulighed for at interviewe medarbejderne:

– Vi spurgte blandt andet ind til, om de var rygere, og om de havde symptomer, som var knyttet til deres lungefunktion og mave-tarm-funktion, siger Karoline Kærgaard Hansen.

– Som forsker har det været interessant at få et indblik i, hvad der sker, fra vi smider vores affald ud, til det måske indgår som plast i en stol. Jeg har fået stor respekt for de medarbejdere, som håndterer vores affald. Jeg tror, mange ikke tænker over, at nogle af processerne foregår manuelt, og at det faktisk betyder noget, om vi lige skyller vores affald, inden vi smider det ud.

Resultater og forebyggelse

Selvom forskerne nu har været ude på arbejdspladserne for at indsamle data, er projektet langtfra færdigt, fortæller Karoline Kærgaard Hansen, som regner med at aflevere sit ph.d.-projekt i slutningen af november 2023.

– Vi er i øjeblikket i gang med analyserne – og det er da lidt fascinerende, at når man i et metodeafsnit skriver sætningen: ’Blodprøven blev analyseret for metaller’, så ligger der et halvt års arbejde bag, siger hun. Hun fortæller, at der har været lidt ’bump’ på vejen i projektet:

– Vi var ret udfordrede i begyndelsen på grund af coronakrisen, hvor vi ikke kunne komme ud på virksomhederne grundet nedlukning. Derudover var der en del laboratorier, som var ramt af nedlukninger og forsyningsvanskeligheder, fordi det tilbehør, som skal benyttes til vores analyser, er det samme, som man benytter til Covid-test. Krigen i Ukraine har også gjort det sværere for laboratorierne at få de rigtige forsyninger. Men vi håber, at det er noget, som vi kan nå at indhente.  

– Når vi har de endelige resultater, skal vi se, om der er noget, vi kan gøre for at forebygge risici i arbejdsmiljøet, og så skal vi ud på arbejdspladserne og fortælle om vores resultater, så de kan få mulighed for at justere på processer og arbejdsgange, som måske er problematiske.