GRØN SEKTOR: Hvordan undgår vi arbejdsmiljøproblemer i den grønne sektor?

Vi genanvender og sorterer mere, ligesom der i stigende grad bliver tænkt i bæredygtige løsninger for energi. Tænketanken Concito er kommet med et estimat, som viser, at den forventede jobefterspørgsel i den grønne sektor i Danmark vil stige fra 30.000 til 50.000 nye job årligt frem mod 2030. Og ifølge Det Internationale Energiagentur forventer man massive globale investeringer i grøn energi de kommende år.

– Der er en omstilling i gang, som peger mod en mere bæredygtig verden, og det er positivt for miljø og klima. Men vi skal samtidig huske at holde øje med arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøet, når der sker forandringer. For vi ved, at der kan være nogle problematiske stoffer i de materialer, som eksempelvis medarbejderne i genanvendelsesbranchen arbejder med. Det kan være tungmetaller i batterier, flammehæmmere i elektronik og bakterievækst i madaffald, siger Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed på Aarhus Universitet.

– Det er vigtigt at have fokus på både håndtering og forebyggelse – og være opmærksom på, at der på sigt kan opstå nogle nye typer eksponeringer, fordi vi skal genanvende nye ting med nye kemiske sammensætninger. Hvordan genanvender vi eksempelvis solceller, som der er nanopartikler i?

En branche i udvikling

I både Danmark og Europa er der forskningsprojekter i gang, som undersøger, hvad den grønne omstilling betyder for medarbejderne. Blandt andet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor der inden for det mikrobiologiske forskningsområde er ved at blive gennemført en række studier, som drejer sig om netop dette.

– Hvis der ikke er styr på arbejdsmiljøet, risikerer medarbejderne at blive udsat for mikroorganismer, som kan gøre dem syge – eksempelvis med luftvejsproblemer og diarré. Den mikrobiologiske eksponering, vi har fokus på, er hovedsageligt via luften, men i enkelte studier har vi også et fokus på håndhygiejne, fortæller Anne Mette Madsen, der er seniorforsker på NFA.

Blandt andet har forskningsgruppen et ph.d.-projekt, hvor man undersøger arbejdsmiljøet på rensningsanlæg, som producerer biogas. NFA samarbejder også med det norske forskningsinstitut STAMI om to projekter, hvor det ene handler om genanvendelse af boreslam og det andet om affaldssortering.

– Genanvendelsesbranchen er under udvikling, og derfor er det godt at samarbejde med andre lande, der kunne have anlæg, som er relevante for danske virksomheder at anskaffe, understreger Anne Mette Madsen.

300 bakteriearter og 40 svampearter

NFA har for nylig publiceret et pilotstudie, som beskæftiger sig med medarbejdere, der arbejder med bioaffald. I studiet var forskerne ude ved to forskellige forbehandlingsanlæg. Forbehandlingsanlæg er der, hvor man omdanner madrester til såkaldt ’biopulp’, som kan benyttes til biogas.

– Generelt fandt vi høje koncentrationer af bakterier, svampe og endotoksin i luften, og i nogle tilfælde var de så høje, at det kan være problematisk for de ansatte. Vi identificerede næsten 300 arter af bakterier og 40 arter af svampe, og visse af disse ved vi kan give infektioner, luftvejsproblemer og dårlig mave, fortæller Pil Uthaug Rasmussen, som er postdoc på NFA og førsteforfatter på studiet.

– Eksponeringen var højere i det ene af de anlæg, vi undersøgte, hvilket jeg tror kan skyldes forskelle i, hvordan anlæggene er opbygget. Det kan indikere, at man vil kunne reducere eksponeringen i nogle områder af anlæggene, eksempelvis ved at lukke forskellige processer mere inde.

Fundene fra studiet har betydet, at forskerne nu er gået i gang med en udvidelse af projektet, hvor de skal kigge på forbehandlingsanlæg i hele Danmark og undersøge sammenhængen mellem eksponeringen for mikroorganismer og medarbejdernes helbred.

Mere præcise metoder

De seneste år er der sket meget med metoderne i den mikrobiologiske arbejdsmiljøforskning, og forskerne regner med, at vi fremover bedre vil kunne vurdere, hvilken risiko der kan være, når man bliver udsat for bakterier og svampe i arbejdsmiljøet. Det er vigtig viden, for det gør, at vi kan blive bedre til at forebygge, at medarbejderne bliver syge, fortæller Anne Mette Madsen.

– Der er blevet udviklet nye og bedre metoder til at identificere mikroorganismer, og på NFA har vi arbejdet videre med metoderne og tilpasset dem, så de nu kan anvendes til at karakterisere menneskers eksponering i arbejdsmiljøet. Tidligere arbejdede man på at kvantificere det totale antal svampe eller bakterier i en eksponering. Nu kan vi identificere mere præcist, hvilke svampe og bakterier der er i en eksponering, siger Anne Mette Madsen.

– Det betyder, at vi nemmere kan vurdere, hvilke eksponeringer der er problematiske. Er der eksempelvis nogle mikroorganismer, som er særligt ’dårlige’, eller handler det i højere grad om den mængde, man bliver udsat for? Undgå at skabe nye problemer Det er som nævnt ikke kun i Danmark, vi prøver at blive klogere på, hvad den grønne omstilling betyder for arbejdsmiljøet. Også andre steder i Europa pibler forskningsprojekter frem om genanvendelse og grøn sektor.

– Der er et stort europæisk forskningssamarbejde i gang i øjeblikket, som går under akronymet PARC (Partnership for the Assessment of Risk from Chemicals, redaktionen), hvor man kigger på genanvendelse. Det betyder, at der er mange projekter, hvor man på forskellig vis undersøger området, fortæller Karin Broberg.

Hun er professor og tilknyttet Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin på Lund Universitet og Instituttet for Miljømedicin på Karolinska Institutet og er selv i gang med at forske i arbejdsmiljøet for medarbejdere, der genanvender metal.

– Det er godt, at vi genanvender mere og passer bedre på miljø og klima, men vi skal jo helst undgå at skabe nye problemer undervejs. Det er et område, vi ikke ved så meget om – og derfor bliver det også spændende, når vi får resultater fra de mange forskningsprojekter.

Gør rent som på et mejeri

Torben Sigsgaard er enig i, at det bliver spændende at se, hvad de nye forskningsprojekter kommer med af viden. Han var selv med til at gennemføre et af de første forskningsprojekter om genanvendelsesbranchen i samarbejde med Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen i sidste halvdel af 1980’erne.

– Det er positivt, at der er kommet et fornyet fokus på genanvendelse. Da vi gennemførte projektet, var genanvendelse en ret ny tanke, og i dag er der kommet både flere anlæg og flere medarbejdere til, ligesom vi indsamler flere fraktioner.

– Det bliver interessant at se, om man genfinder nogle af de gamle problemstillinger, eller om der måske er sket nogle teknologiske fremskridt, som har betydet forbedringer for arbejdsmiljøet. En af de ting, som det gamle projekt satte en tyk streg under, var, at hygiejne og rengøring er vigtigt, fortæller Torben Sigsgaard.

– Selvom det er et simpelt råd, at man skal sørge for en ordentlig hygiejne, er det et vigtigt råd. Når man arbejder med genanvendelse, skal man gøre rent som på et mejeri, hvor man gør rent og vasker ned efter hver arbejdsdag.

 

Kilde:

PubMed.gov

‘A characterization of bioaerosols in biowaste pretreatment plants in relation to occupational health’.

Doi: 10.1016/j.wasman.2021.06.009

Kilde:

bibliotek.dk

’Arbejdsmiljøforhold ved genanvendelse af affald’