Aktive pauser giver bedre trivsel på jobbet

Arbejdsliv 13. sep 2021 - 7 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Svendsen
  • Korte pauser, hvor medarbejderne bevæger sig, leger sjove lege eller praktiserer mindfulness, er en del af Nestlés medarbejdersundhedsprogram.

  • Pauserne, der foregår via en digital platform, har været ekstra værdifulde under Covid-19-pandemien.

  • Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at de kan fremme den mentale trivsel og virke beskyttende mod stress.

Der bliver grinet og prustet i det store mødelokale. Ind imellem grineturene kaster de otte mødedeltagere koncentrerede blikke mod en video, der kører på endevæggen, mens de svinger med armene, bøjer i knæene og løfter benene. På computerskærmene på bordet kan man se mødets øvrige deltagere, der er med virtuelt og udfører de samme øvelser.

– Det her er da en af de lidt hårde, bemærker en af kvinderne, mens hun træder frem i en ’lunge’, og kollegerne giver hende ret.

Energiboost midt i mødet

Vi er på fødevarekoncernen Nestlés danske kontor i Ørestaden, hvor morgenmadsproduktteamet er i gang med en aktiv pause. Den foregår via en digital platform, og i videoen, som er synlig for alle mødedeltagere, guider en kvinde deltagerne gennem forskellige øvelser. I dette tilfælde er formålet at få et energiboost midt i det timelange møde. De kunne også have valgt andre videoer med fokus på mindfulness eller strækøvelser for ømme ’computermuskler’.

This describes the image

 

Julia Neergaard Laursen er Innovation Projects Lead i Nestlé i Norden og har stået i spidsen for implementeringen af de aktive pauser. Hun forklarer:

– Der er mange forskellige pauser, så man kan vælge dem, der passer til ens behov. De kan være en del af et fysisk eller virtuelt møde med kolleger, eller man kan lave dem alene, når man synes, hjernen har brug for et break i løbet af arbejdsdagen. 

De eneste pauser var kaffepauser

Det overordnede formål med de aktive pauser er at fremme trivslen og sundheden hos medarbejdere med stillesiddende arbejde. Derfor passer tiltaget godt ind i NCouragers, som er Nestlés medarbejdersundhedsprogram, fortæller Julia Neergaard Laursen. Hun var ansvarlig for programmet, da den digitale platform blev implementeret i januar 2020.

– Vi arbejder meget ved computeren, og jeg har ofte reflekteret over, hvorfor i alverden vi også skulle sidde så meget ned, når vi havde møder – og hvorfor de eneste pauser var, når vi hentede kaffe. Da jeg stødte på Pleaz, tænkte jeg, at nu skulle vi simpelt hen gøre noget ved at bryde den stillesiddende adfærd, siger hun.

Lockdown vendte det hele på hovedet

Sundhedsprogrammet NCouragers har Nestlé haft i en årrække, og det har indeholdt tiltag som elastiktræning, ’walk and talk’-møder og interne sundhedskonkurrencer. Da Covid-19 og lockdown ramte i marts 2020, blev det hele vendt på hovedet, og de digitale aktive pauser fik pludselig en endnu større værdi, fortæller Julia Neergaard Laursen: 

– Alle skulle arbejde hjemme og kunne derfor ikke deltage i de motionsinitiativer, der normalt bliver tilbudt. Vi så potentialet i at have en digital platform, som alle kan logge ind på. På den måde kunne vi fortsat inspirere til at holde aktive pauser, nu blot fra hjemmearbejdspladserne, enten alene eller virtuelt sammen med kolleger.

En digital pauseplatform

  • Den digitale platform Pleaz består af et videobibliotek, som medarbejdere kan logge ind i og der blive guidet gennem en aktiv pause alene eller i et team. 
  • De aktive pauser varer 1-10 minutter og er inddelt i kategorier som teambuilding, mindfulness, styrke, stræk, kontoryoga og sjove udfordringer. Der er ikke behov for særligt udstyr eller træningstøj.

Kilde pleaz.io


Julia Neergaard Laursen har været i dialog med udviklerne bag Pleaz og givet feedback under hele startfasen, og platformen har på den måde fundet sin nuværende form i samarbejde med Nestlé. Hun oplever, at kollegerne får meget forskelligt ud af de aktive pauser.

– For nogle handler det om en tiltrængt mental pause, mens aktiviteterne for andre er med til at afhjælpe muskelsmerter, der typisk kommer af at sidde meget foran en skærm. Og så giver pauserne mulighed for at grine sammen, fordi de indimellem involverer bevægelser, der udfordrer koordinationen eller balancen, siger hun og fortsætter:

– Når man griner sammen, giver det et socialt samvær, der ikke er arbejdsrelateret, og det tror jeg, vi alle har brug for. Følelsen af at tilhøre et socialt fællesskab er endnu vigtigere i en periode, hvor vi sidder så langt fra hinanden fysisk.

En levedygtig løsning mod stress

Et nyt studie fra Københavns Universitet (KU) har undersøgt de aktive pausers effekt på det mentale helbred hos medarbejdere med stillesiddende arbejde, og resultaterne er positive. Det fortæller Stefano De Dominicis, der er adjunkt ved KU, mentaltræner og kognitiv adfærdsterapeut samt leder af studiet.

– Resultaterne viser, at aktive pauser er en levedygtig og smidig løsning til at bekæmpe stress og øge trivslen hos kontoransatte, både på kontoret og ved hjemmearbejde. Det er et vigtigt fund set i lyset af de øgede stressniveauer, kontoransatte har oplevet under Covid-19-pandemien, siger han.

Markant bedre trivsel

I studiet har deltagerne været inddelt i en interventionsgruppe, som har holdt mindst én aktiv pause via den virtuelle platform i løbet af arbejdsdagen, og en kontrolgruppe, som ikke har holdt aktive pauser. Ved projektets begyndelse var de to grupper sammenlignelige i forhold til stressniveau. 

– Vi målte deres overordnede trivsel før og efter interventionen som summen af en række spørgeskemamålinger af deres mentale, fysiske og sociale trivsel. Efter tre måneder så vi en markant bedre overordnet trivsel hos den gruppe, der havde holdt aktive pauser. Forskellen mellem de to grupper var 67 procent, fortæller Stefano De Dominicis.

This describes the image

 

Ser man isoleret på målingerne af stress, fandt forskerne, at den inaktive gruppes stressniveau efter de tre måneder var 11 procent højere end hos den aktive gruppe.

– Interventionen foregik i løbet af vinteren 2020/2021, altså under den anden store nedlukning, hvor mange også havde deres børn i hjemmeskole. Det interessante er, at mens den inaktive gruppe havde et øget stressniveau efter denne periode, var niveauet uændret hos gruppen, der holdt aktive pauser. Det er derfor muligt, at de aktive pauser har haft en beskyttende effekt og hjulpet til at klare de stressfaktorer, vinteren bragte med sig, siger Stefano De Dominicis.

De samlede resultater af studiet forventes offentliggjort sidst på året, og adjunkten håber, at resultaterne kan inspirere flere arbejdspladser til at benytte sig af aktive pauser.

– Jeg kan kun anbefale at holde aktive pauser. De er en god investering i både fysisk og mental trivsel, siger han. 

En usynlig lim

Hos Nestlé i Norden er oplevelsen også, at de aktive pauser er godt givet ud. Virksomheden har netop udrullet tiltaget globalt, så flere end 270.000 medarbejdere på verdensplan nu har mulighed for at logge på den digitale platform. På det danske kontor oplever HR-manager Pernille Nordquist, at pauserne – ud over at skabe ophold i siddetiden – spiller en vigtig rolle for fællesskabsfølelsen.

– Vi sidder fysisk på tre etager i huset, så man kan godt opleve at være adskilt, og det har selvfølgelig også gjort sig gældende med hjemmearbejdet. Men det at mødes på tværs af afstande og afdelinger gennem de aktive pauser gør, at man får snakket om noget andet. Man kan beskrive dem som en usynlig lim, der spreder sig ud i organisationen, siger hun.

Gode råd til at indføre aktive pauser

  • Vær tålmodig. Det tager tid at implementere nyt.
  • Oplys om pausernes effekter, og husk at der er forskellige behov. For nogle vil det vigtige være, at pauserne giver et smil på læben, for andre at de kan løsne musklerne op. Brug de argumenter, der når ud til flest muligt.
  • Ledelsen skal bakke op og gå forrest. Studiet fra KU viser, at hvis ledere selv holder aktive pauser og har en positiv indstilling, vil medarbejderne følge med. Ledelsen skal også gøre det tydeligt, at sundhed er en vigtig værdi på arbejdspladsen.
  • Find ambassadører blandt medarbejderne, der tror på de aktive pauser. Brug også gerne nudging – små ’puf’ i den rigtige retning. Det kunne for eksempel være posters på væggene, der minder om aktive pauser. 

Kilder: Julia Neergaard Laursen, Innovation Projects Lead i Nestlé i Norden, og Stefano De Dominicis, adjunkt på KU, mentaltræner og kognitiv adfærdsterapeut.


Mens nogle medarbejdere er frontløbere og meget engagerede i de aktive pauser, er der også en gruppe, som ikke synes, at det er noget for dem. Og så er der en stor gruppe midtimellem, der kan ’prikkes til’, som Pernille Nordquist udtrykker det:

– Det er især denne gruppe, vi prøver at få inspireret til at komme i gang, fordi det her er noget, vi tror på. Og vi tror også på, at den sidste gruppe nok skal komme med senere. Mange fortæller, at man ikke kan tænke sig til, hvad det kan give at holde pauserne. Det giver først mening, når man har prøvet det. Vi kan nærmest se på kollegerne, når de kommer tilbage efter en aktiv pause, at de har fået et helt andet energiniveau. 

Opdateret 13. sep 2021