Forflytninger giver store belastninger i plejesektoren

Forflytninger af patienter og svage borgere er en væsentlig del af det daglige arbejde for mange i sundheds- og plejesektoren. En gangbesværet borger skal hjælpes på toilet, en patient skal højere op i sengen, en anden skal hjælpes om på siden. Alt sammen er det kilde til belastninger for de social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker, der udfører dem, og ofte fører det til skader.

Forskning har vist, at social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker, som konsekvent anvender de tilgængelige hjælpemidler ved daglige patientforflytninger, kan halvere risikoen for at få en rygskade. Men når det skal gå stærkt, kan man blive fristet til at springe over i stedet for at lede efter det rigtige hjælpemiddel, og hvordan er det nu også, man bruger det?

I Region Midtjylland har man i flere år kørt parløb med arbejdsmiljøforskere for at få viden til at knække kurven for forflytningsulykker. Regionen har i flere sammenhænge arbejdet sammen med forskere og udviklet en række projekter sammen med dem.

Det har åbnet for en mere undersøgende tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø, mener ergonomisk konsulent Maja Illum fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland:

– Det at have en tæt kobling til forskningen gør, at vi bliver ved med at have en nysgerrighed på, hvad der virker, og hvad vi kan gøre for at blive bedre.

Fem hjælpemidler

Hun giver som eksempel, at et delresultat fra et forskningsprojekt, som nogle af regionens afdelinger deltog i, blandt andet viste, at medarbejderne belastede kroppen mere, når de brugte et bestemt hjælpemiddel til en forflytning, end når de lod være med at bruge det. 

– Det må betyde, at medarbejderne har brugt det forkert. At de mangler det håndelag, det kræver at bruge det rigtigt. Og så må vi jo give det ekstra fokus, siger hun.

Det er et stort logistisk arbejde at få alle til at bruge de nødvendige hjælpemidler.

Hun står selv for en del undervisning i brugen af hjælpemidler. Her er det vigtigt, at den basale teknik er på plads, og at alle gør det på den mindst belastende måde.

Regionen har fundet frem til, at fem hjælpemidler kan bruges til 90 procent af alle forflytninger, så derfor bliver der satset på grundig uddannelse og efteruddannelse i de fem, så alle kan bruge dem og hjælpe hinanden.

Her i undervisningslokalet kalder man dem ’De fantastiske fem’. Et forskningsprojekt viste, at tilgængelighed er vigtigt for, om der bliver brugt hjælpemidler, så det blev der også sat fokus på, så det ikke bliver for tidskrævende og besværligt at bruge dem.

– Vi har oplevet, at der er blevet indkøbt smarte dyre hjælpemidler, som endte med at stå i kælderen, fordi ingen vidste, hvordan de skulle bruges. Det er en udfordring at holde et højt vidensniveau på dette område, fordi der er hyppig personaleudskiftning. Derfor holder vi det enkelt med de samme fem hjælpemidler, så alle ved, hvordan de skal bruges, forklarer Maja Illum.

Bruge kræfter på det, der virker

Kontorchef Jonna Pedersen fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland peger på to overordnede effekter af at have en tæt kobling til forskningen med sig i arbejdsmiljøarbejdet. Den ene er forvisningen om, at man lægger kræfterne det rigtige sted.

– I en hektisk arbejdsdag er det nu engang bedst at løbe efter det, man ved virker. Det gælder ikke mindst i et presset sundhedsvæsen, siger hun.

En anden fordel er, at det er nemmere at komme igennem med forslag til nye arbejdsgange eller større arbejdsmiljøtiltag, hvis man kan henvise til, hvad forskning viser.

– Det er lettere at bede en afdelingssygeplejerske om at afsætte 130 sygeplejersker til seks timers undervisning, hvis man kan henvise til, at det har en effekt. Hvis man kan dokumentere, at det kan betale sig, forklarer hun.

Får pengene tre gange igen

Region Midtjyllands tilgang ser da også ud til at virke og netop betale sig. Over syv år fra 2013 til 2020 lykkedes det regionen at sænke antallet af ulykker på grund af forflytninger med 30 procent og det deraf følgende sygefravær med 70 procent, og tallet er fortsat faldende. Det er en stor besparelse i en personaletung sektor som sundhedssektoren.

Et hurtigt skøn fra Jonna Pedersen siger, at 10.000 ansatte i regionen arbejder med forflytninger. I et forflytningsprojekt i regionen kom man frem til, at udgifterne til en øget indsats på forflytningsområdet, som for eksempel indkøb af ekstra hjælpemidler og øget træning og instruktion i brugen af dem, kom over tre gange igen på grund af hurtigere arbejdsgange og lavere sygefravær. 

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen – heller ikke i Region Midtjylland. Selv om hjælpemidlerne har hjulpet til at få bugt med mange af de alvorligste forflytningsulykker, sker der stadig en stor daglig belastning, hvilket er skyld i smerter i ryg, nakke og skuldre hos de ansatte.

I det daglige arbejde sker det stadig ofte, at hjælpemidlerne bliver sprunget over, når det skal gå hurtigt, eller det drejer sig om en mindre forflytning. I det lange løb hober belastningerne sig op, så Maja Illum ser stadig et potentiale i at fortsætte fokusset på brugen af de fem hjælpemidler. Men det kan ikke gøre det alene.

– Jeg tror, vi rykker rigtig godt med forflytningsindsatsen her i Region Midtjylland, men der er stadig ting, vi mangler at blive klogere på og dygtigere til, og det skal vi blandt andet blive i samarbejde med forskningen, siger Maja Illum. 

Sådan letter liften løftet

Forskningsprojekt viser, hvor meget hjælpemidler mindsker belastningen under patientforflytning. Mange skader kan undgås, hvis de bruges mere, siger forsker bag undersøgelsen. 

Patientforflytninger udgør en af de største fysiske arbejdsbelastninger i social- og sundhedshjælperes og sygeplejerskers arbejdsdag. Det er veldokumenteret, at hyppige forflytninger øger risikoen for rygskader og muskelsmerter, og det er især kombinationen af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og høje fysiske spidsbelastninger, der menes at være problematisk.

Tidligere forskning har vist, at social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker, som konsekvent anvender hjælpemidler ved forflytninger, kan halvere risikoen for at få en rygskade. Derfor har der i de seneste år været stort fokus på tilgængeligheden og brugen af hjælpemidler for at mindske sundhedspersonalets fysiske belastning på jobbet.

Den forskning følges nu op af rapporten ’Forebyggelse af rygsmerte og forflytningsulykker ved brug af hjælpemidler på danske hospitaler’, som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, i samarbejde med blandt andet Region Midtjylland. Her har man undersøgt, hvor meget forflytningerne belaster medarbejderne, og hvor meget brugen af hjælpemidler kan aflaste.

NFA-studiet er det første, som har målt og sammenlignet den fysiske belastning ved patientforflytninger med forskellige tekniske hjælpemidler i en rigtig arbejdssituation. Bag undersøgelsen står forsker Jonas Ørts Vinstrup.

– Vores målinger viser, at patientforflytninger udført med tekniske hjælpemidler som loftlift og intelligent seng er forbundet med væsentlig lavere fysisk belastning end forflytninger uden hjælpemidler, siger Jonas Ørts Vinstrup.

Personale ofte fysisk udmattede

På baggrund af målingerne anbefaler han, at plejepersonalet bruger hjælpemidler, hvor det kan lade sig gøre, for at mindske den fysiske belastning i en allerede fysisk betonet hverdag. Målingerne viste nemlig også, at plejepersonalet ofte var fysisk udmattede efter endt arbejdsdag.

Det er bestemt ikke altid, at der anvendes hjælpemidler, når der er travlt i hverdagen. 53 procent af de i alt 540 observerede patientforflytninger foregik uden brug af hjælpemidler, forklarer Jonas Ørts Vinstrup.

– Ved at følge personalet i deres rutiner på afdelingen og stuerne blev det hurtigt tydeligt for os, hvor varieret, hektisk og krævende plejearbejde kan være. Når plejerne ikke brugte hjælpemidler, var grunden for det meste, at udstyret ikke var tilgængeligt, eller at patienten var tilstrækkeligt selvhjulpen, siger han og fortsætter:

– Konsekvent brug af hjælpemidler er afgørende for at mindske antallet af forflytningsskader, men det kræver, at hjælpemidlerne er til rådighed, når man skal bruge dem. Det er altså vigtigt, at ledelsen tilrettelægger arbejdet, så plejepersonalet nemt og hurtigt kan anvende hjælpemidlerne. 

 

Kilde:

nfa.dk

’Forebyggelse af rygsmerte og forflytningsulykker ved brug af hjælpemidler på danske hospitaler – En prospektiv kohorteundersøgelse blandt plejepersonale’.