Arbejdsulykker skal forebygges på organisations­­­niveau  

Det hidtil største studie af sin art bekræfter nu, at ulykkesforebyggelse rettet mod gruppe- og organisationsniveau er mere effektiv i forhold til at forbedre sikkerhed og reducere arbejdsulykker end indsatser rettet mod den enkelte medarbejder. 

Studiet, der er publiceret af det ansete Campbell Collaboration, er et såkaldt systematisk review, der samler evidens fra en række studier til ét stort studie.  
Og det er ikke et hvilket som helst review. Det er til dato det mest omfattende, der er produceret. En moppedreng på godt og vel 200 sider. 

Alt er med

Men hvad er det, seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og kollegerne fra USA og Europa har villet undersøge?   

– Vi ville sådan set opsamle al viden om tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker – det har været formålet med det her review, svarer han. 

Og det er der en god grund til. Arbejdsulykker resulterer årligt i flere end 380.000 dødsfald på verdensplan. Rapporterede ikkedødelige arbejdsulykker beløber sig til cirka 3,2 millioner tilfælde om året – i EU alene. I Danmark er antallet de seneste 10 år stort set uændret og har ligget på omkring 40.000 anmeldte arbejdsulykker – fraregnet arbejdsulykker, der er relateret til smitte med Covid–19. Og evidensen for, hvad der virker til at forebygge arbejdsulykker, er relativt begrænset. Så derfor var Johnny Dyreborg og de øvrige forskere opsat på at grave dybt.   

– Fordi det er et systematisk review, var vi forpligtet til at søge på alle sprog og lige så langt tilbage, som man har registreret studier i de databaser, vi kigger i. En af dem går tilbage til 1806, så man kan godt tillade sig at sige, at vi har forsøgt at få alt med, forklarer Johnny Dyreborg. 

Bøvl og tilfredsstillelse

Forskerteamet søgte efter videnskabelige artikler, der evaluerede forskellige tiltag inden for ulykkesforebyggelse. De fandt frem til 65.000 artikler. Efter en systematisk udvælgelsesproces blev 485 kvalificerede studier inkluderet til en gennemgang af effekter af sikkerhedstiltag. 100 af dem var af tilstrækkelig metodisk kvalitet til at indgå i de endelige analyser.

– Det er jo på mange måder det mest bøvlede, men også det mest spændende, jeg har lavet i mange år, siger Johnny Dyreborg. 

– Det er det af to grunde. For det første fik vi løst nogle metodiske problemstillinger omkring, hvordan man rent faktisk kan undersøge det her. Det, vi har gjort, som jo er rimeligt ambitiøst, er, at vi har kigget på alle typer af sikkerhedsinterventioner – ikke kun dem, der for eksempel har med adfærd eller tekniske tiltag at gøre.

Tanken med det var, at vi kunne give myndigheder, arbejdsmiljøprofessionelle og organisationer et samlet overblik over de mest effektive virkemidler i forebyggelsen af arbejdsulykker.

– Den anden del er, at vi faktisk er lykkedes med at få skrevet de her ting sammen til en artikel med et interessant resultat, der kan skabe grundlag for nogle relativt klare anbefalinger til praksis. Vi forventede som udgangspunkt, at adfærdsbaserede tiltag havde større effekt, men de viste sig at have en meget usikker effekt. Tiltag, der kun fokuserer på individet, står faktisk meget svagt.

De organisatoriske tiltag der­imod står meget stærkt – og særligt dem, hvor man kombinerer flere tiltag samtidigt eller inkluderer tekniske tiltag, forklarer han.

Sats på organisationen

Hvis man kan tale om en overordnet konklusion på det meget omfattende og grundige review, er den følgende: Tiltag, der skal forebygge arbejdsulykker, er mere effektive, når de er rettet mod gruppe- eller organisationsniveau frem for mod det enkelte individ.    

Sikkerhedstiltagene får størst effekt, hvis der fokuseres på at fremme sikrere arbejdsmiljø, maskiner, værktøjer og arbejdsforhold i stedet for at fokusere på, hvordan risici kan reduceres på det personlige niveau. Det er ikke, fordi træning og viden ikke kan have betydning for sikkerhed i arbejdet, men det kan ikke stå alene som sikkerhedstiltag. Det nytter ikke, at man har den rigtige viden eller de rigtige tekniske hjælpemidler, hvis der ikke er mulighed eller motivation for at anvende det på arbejdspladsen. 

– Det viste sig, at når man indfører nye sikkerhedstiltag, så er der den hovedregel, at jo mere man lader det være op til den enkelte medarbejder ikke at træde ved siden af i forhold til at honorere sikkerhedspolitikken – for eksempel via adfærdsbaserede tiltag, hvor korrekt sikkerhedsadfærd belønnes – jo mindre sikkerhed får man, uddyber Johnny Dyreborg. 

– Det er ikke hensigtsmæssigt, for der er andre kræfter, der spiller ind, i forhold til hvorvidt man får taget de sikkerhedshensyn, man bør – eksempelvis oplevelsen af, at det vigtigste er at blive færdig til tiden, siger han.      

Udskift farligt med mindre farligt 

Den ideelle situation er ifølge Johnny Dyreborg den, at man designer arbejdsprocesserne, sådan at risikoen for arbejdsulykker minimeres mest muligt: 

– Fra dette systematiske review ved vi nu, at de største effekter netop fås med substitution og tekniske tiltag, hvor farligt arbejde erstattes med mindre farligt arbejde. Der er et eksempel fra Sverige, hvor en virksomhed fik lagt en papirproduktion om, så man ikke længere kunne få fingrene i maskinerne og komme til skade. Der fik man mere end halveret arbejdsulykkerne. 

Her ville nogle så måske indvende: ’Jamen, er der noget nyt i det?’ Vi så det jo med asbest. Når man fjernede asbest fra arbejdsmiljøet, så kunne man selvfølgelig ikke komme til skade med asbest længere. 

Den logik køber Johnny Dyreborg. Men det ændrer ikke ved, at der er processer i virksomheder, der med fordel kan ændres – også selvom man ikke er i stand til at udskifte det ’farlige’ med noget ’mindre farligt’.

– Når man kan gøre sikkerheden på arbejdspladsen uafhængig af de daglige beslutningsprocesser og arbejdskrav, så har man den højeste forebyggelsesgrad. Og det kan man selvfølgelig ikke altid. Men det er godt at have aspektet med, siger han.

Rimer på STOP

Reviewets konklusioner går godt i spænd med STOP-forebyggelsesprincippet, der oftest forbindes med farlige stoffer eller materialer, men som er lige så relevant for arbejdsulykker og andre arbejdsmiljøproblemer. 

STOP står for ’substitution, tekniske foranstaltninger, organisatoriske foranstaltninger og personlige tiltag’, og princippet hjælper til, at man som virksomhed prioriterer foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt.

– Man starter med substitution (udskifte skadelige arbejdsprocesser med mindre skadelige) og går videre til de mindst effektive, de personlige tiltag, såsom værnemidler som en sidste udvej. 

– Dette forebyggelsesprincip er afgørende vigtigt for en vellykket systematisk arbejdsmiljøindsats på arbejdspladserne, sådan at de mest effektive tiltag prioriteres først, fortæller Johnny Dyreborg.

– Som virksomhed kan man jo spørge sig selv, om man kan fjerne eller inddæmme eksempelvis støj i stedet for at udlevere høreværn til medarbejderne, siger han. 
Selvom det systematiske review nu er publiceret, og startskuddet lød helt tilbage i 2010, hvor forskergruppen søgte midler til projektet, er det ikke slut endnu. I hvert fald ikke hvis man spørger Johnny Dyreborg:

– Der er nogle steder, hvor vi har solid viden, og så er der steder, hvor vores viden er mere tynd, fordi vi simpelthen ikke har gode nok studier. Og indsamlingen af data sluttede i 2015. De ’videnshuller’ vil vi jo gerne fylde ud, så vi håber på at påbegynde opdateringen af vores review allerede i 2023 eller 2024.  

 

Kilde:    

onlinelibrary.wiley.com ‘Safety interventions for the prevention of accidents at work: A systematic review’.

Doi: 10.1002/cl2.1234