Exoskeletterne kommer måske

Exoskeletter. Ordet klinger i de flestes ører nok mere af science-fiction og superheltefilm end af arbejds-miljø. Men på en række danske arbejdspladser er man begyndt at bruge den nye teknologi for at forsøge at aflaste medarbejdere med fysisk belastende arbejde, og nu følger forskere op med en række forsøg for at se, om teknologien kan komme de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft til livs.

Exoskeletter er en bærbar, mekanisk konstruktion, der øger en medarbejders fysiske kapacitet (se boksen nedenfor). En af forskerne bag forsøgene er postdoc
Mikkel Brandt Petersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Han er sammen med en større gruppe kolleger i gang med at undersøge nytten af exoskeletter i tre brancher præget af fysisk hårdt arbejde, nemlig blandt lagerarbejdere, murere og tømrere.

– På papiret ser exoskeletteknologien lovende ud. Ifølge producenterne af de exoskeletter, vi bruger i undersøgelsen, kan de reducere den anvendte muskelkraft markant ved visse typer løft. Der er også gennemført en række laboratorieforsøg, der viser, at teknologien har et lovende potentiale til at reducere belastningen i nogle udsatte muskel-grupper, siger han og fortsætter:

– Men der mangler flere videnskabelige under-søgelser i felten. Så vi vil se, om exoskeletterne også kan bruges i det daglige arbejde, og hvordan man 
i så fald bedst kan implementere dem.Det er jo altafgørende, at medarbejderne vil bruge dem og betragter dem som en støtte, så de ikke ender med at ligge og samle støv. Det skal være nemt og intuitivt at tage dem på og indstille dem, og de skal være komfortable at have på – ellers tror jeg ikke, de bliver brugt.
 

Til gengæld advarer han mod at have for store forventninger til, hvad exoskeletterne gør én i stand til, og mod at tro, at de er en genvej til effektiviseringer. Det kalder forskerne ’den ergonomiske fælde’. Fælden opstår, når man af hensyn til medarbejderne reducerer en belastning i arbejdsfunktionen, og der derefter opstår en forventning om, at man vil kunne arbejde hurtigere eller klare mere krævende opgaver. I tilfældet med exoskeletter kan der for eksempel være en forventning om at kunne løfte mere end hidtil eller arbejde i længere tid med armene over skulderhøjde.

Det vil være en fejl i forhold til at forebygge, at medarbejderne bliver nedslidte, siger Mikkel Brandt Petersen.

– Exoskeletter gør dig ikke til en supermand. Forhåbentlig ’bare’ lidt mindre slidt, siger han.

Kan hjælpe de mest sårbare 

Exoskeletter kan have mange udformninger og funktioner, men fælles for teknologien er, at det er et hjælpemiddel, der spændes fast på kroppen, hvor det hjælper med at udføre bestemte bevægelser. Det kan for eksempel være spændt på ryggen og ud langs dine arme, hvor det assisterer, hver gang du løfter armene, og samtidig overfører belastningen fra de mere udsatte skuldre ned til de stærkere hofter og ben. 

Så på samme måde som elcyklen, der ikke cykler for dig, men giver et tilstrækkeligt stort skub til, at du når frem uden svedigt tøj og ømme lår, er håbet, at exoskelettet kan tage nok af den fysiske belastning ved en række arbejdsgange til, at man kan undgå gener og smerter hos medarbejderne på flere arbejdspladser.

Forskning har således vist, at medarbejdere med fysisk belastende arbejde har forøget risiko for smerter, sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. På et arbejdsmarked, hvor det ovenikøbet forventes, at vi skal blive endnu længere end tidligere, er det netop dem med de fysisk krævende job, der er mest udsatte.

Ifølge seniorarbejdslivsundersøgelsen fra 2019 angiver 27 procent af mænd og 37 procent af kvinder over 50 år i fysisk belastende arbejde, at de forventer at forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi de ikke længere er i stand til at klare deres job. Forskning viser, at det især er medarbejdere i job med mange tunge løft, mange statiske positioner eller hyppigt gentagne bevægelser, der er i risiko for at udvikle smerter på grund af arbejdet, forklarer Mikkel Brandt Petersen.

– Men det er netop også i de situationer, at exoskeletterne er mest brugbare. Måske kan de spille en rolle i at reducere belastningen i nogle af de mest anstrengende arbejdsfunktioner. Så derfor synes vi, at det bestemt er værd at undersøge, siger han.

Brugernes oplevelse er vigtig

I et andet af de højt belastende erhverv herhjemme – slagteri – har man netop afsluttet et lignende forsøg. I et samarbejde mellem Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, og slagterikoncernen Danish Crown har man i over to uger ladet udvalgte medarbejdere bruge et exoskelet.

Formålet med undersø­gelsen har i lighed med NFA’s undersøgelse været både at måle den faktiske reduktion i belastningen hos medarbejderne og samtidig se på, hvordan de udvalgte medarbejdere oplever de nye hjælpemidler. Jeppe Frost Andersen fra Regionshospitalet Gødstrup har stået for undersøgelsen på slagteriet.

– Vi ville både måle de akutte effekter: Altså om vi kunne måle en umiddelbar reduktion i belastningen hos de medarbejdere, der brugte exoskeletter – og implementerbarheden: Altså om de fungerer ude på gulvet, og om medarbejderne bruger dem, siger han.

Derfor blev muskelaktiviteten målt hos medarbejderne ved hjælp af elektromyografi, både før og mens de benyttede exoskelettet på slagteriet. Man havde udvalgt de arbejdsstationer, hvor medarbejderne arbejder med løftede arme, som exoskelettet kunne understøtte. Man fandt et exoskelet, der passede til opgaverne, og afprøvede det i to uger. Sideløbende blev medarbejdere, ledere og mellemledere interviewet om deres oplevelser og vurderinger af de nye hjælpemidler.

Målingerne undervejs var ifølge Jeppe Frost Andersen umiddelbart positive med en aktivitetsreduktion på op til 27 procent i visse muskelgrupper. Men han er alligevel i tvivl om, hvorvidt det alene er nok til at fjerne risikoen for smerter på arbejdspladsen.

– Vi ved fra forskningen, at smerter i muskler og led kan skyldes en lang række af ting – og ikke bare fysisk anstrengelse. Det handler også om organiseringen af arbejdet, om ledelse og faktisk også om det psykiske arbejdsmiljø. I undersøgelsen forsøger vi jo primært kun at reducere på et enkelt parameter, siger Jeppe Frost Andersen.

Svært at implementere

Mikkel Brandt Petersen mener heller ikke, at brugen af exoskeletter vil fjerne konsekvenserne af fysisk belastende arbejde for altid.

– Nej, det tror jeg ikke. For det første kender vi ikke konsekvenserne af brugen på længere sigt, og i vores projekt undersøger vi også kun den umiddelbare effekt. Exoskelettet virker som nævnt primært ved at overføre belastningen fra ét sted på kroppen til et andet. Hvad det betyder på langt sigt for resten af kroppen, ved vi ikke, forklarer han og fortsætter:

– For det andet er de designet til at støtte i én bestemt type bevægelse: løft med ryggen, hævede arme eller hjælp til at gribe og så videre. Så skelettet er noget, du tager på til en bestemt type opgave – ikke noget, du har på hele dagen. Normalt betragter vi variation i arbejdsfunktionen som en god ting, men man risikerer, at skeletterne hurtigt opleves som mindst lige så meget til besvær som til hjælp. Så implementeringen er det store issue.
 

Tilbage på slagteriet er det netop et af problemerne i forbindelse med undersøgelsen. På trods af at Jeppe Frost Andersen kan måle, at exoskelettet reducerer muskelbelastningen hos medarbejderne, var nogle af de efterfølgende evalueringer forbeholdne. Det blev blandt andet oplevet som en unødig forsinkelse at skulle tage skelettet på og af ved de hyppige rotationer mellem de forskellige arbejdsstationer. Arbejdstempoet er højt på et slagteri, og en forsinkelse på en station giver forsinkelse på flere andre stationer.

I evalueringerne oplevede flere af forsøgspersonerne, at de blev hæmmede i deres bevægelser på grund af skelettet og måtte indrette deres bevægelser efter skelettet snarere end omvendt. Mens andre gav udtryk for, at den støtte, de fik af skelettet, gav dem mere kontrol og hjalp med løftet, men måske ikke nok til, at det opvejede bøvlet. Andre igen var dog positive.

Foretrækker automatisering

Efter endt forsøgsperiode og afrapportering fra forskerne vælger Danish Crown dog at indstille forsøgene med exoskeletter.

Pressechef Jens Hansen siger:

– Det har været spændende at prøve exoskeletter af i vores produktion, men som det ser ud nu, er det ikke en vej, vi kommer til at forfølge. De dele af produktionen, hvor exoskeletterne kunne være relevante, arbejder vi i stedet på at automatisere med robotter, fordi det løser udfordringen med de tunge løft en gang for alle, siger han, men holder dog en dør på klem:

– Vi vil dog følge udviklingen af exoskeletterne fra sidelinjen, og vi kan bestemt ikke afvise, at vi kommer til at arbejde med dem igen på et senere tidspunkt. Jeppe Frost Andersen tror stadig på potentialet.

– Skeletterne kommer til at kunne mere og mere, de bliver stadig mere bevægelige og får flere aktive dele. Men det vil stadig være meget opgavespecifikt. Det handler om at finde det helt rigtige skelet til den rigtige opgave, og så handler det derfra om at få det til at blive en del af hverdagen, siger han.

Mikkel Brandt Petersen har endnu ikke alle data fra NFA’s undersøgelser eller evalueringer fra deltagerne i forsøgene, men også han tror, at det bliver en teknologi, vi kommer til at se mere til i fremtiden.

– Exoskeletter har potentialet til at gøre arbejdet mindre belastende for dem på gulvet. Men måske går der nogle år, inden de kan bruges dér, hvor behovene er størst.