Forskere: Begræns brug af spray i rengøringsbranchen

Ansatte i rengøringsbranchen har en øget risiko for at udvikle astma, og det kan skyldes kemien i rengøringsprodukterne. Særligt udsat bliver man, hvis man bruger sprayprodukter. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Forskerne ønskede at kigge nærmere på rengøringsbranchen, da man i flere internationale studier har set, at rengøringsassistenter oftere har astma og astmalignende symptomer sammenlignet med ansatte i de fleste andre jobgrupper. Studierne er dog ofte uspecifikke, og oplysninger om både helbredseffekter og eksponering for rengøringsmidler er oftest selvrapporterede og dermed behæftet med en vis usikkerhed.

Derfor har danske forskere fra NFA ønsket at blive klogere på sammenhængene blandt andet ved at se på helbredseffekterne ved de enkelte indholdsstoffer og astmaforekomst i danske registre, og de har set på, hvor stor en rolle brugen af spray spiller.

For selv om det ikke er klart, hvilke kemikalier, processer eller mekanismer der ligger bag de internationale tal for øget astma, så tyder det på, at der er en sammenhæng med brugen af sprayprodukter, vurderer forskerne i rapporten ’Sprayprodukter, kemiske stoffer og astma i rengøringsbranchen’.

Seniorforsker Marie Frederiksen fra NFA er projektleder på undersøgelsen:

– I rengøringsbranchen gør man allerede meget for ikke at bruge spray, og det er vores håb, at vi med dette projekt kan skubbe yderligere på processen med at begrænse brugen af sprayprodukter.

Øget forekomst af astma hos unge

Forskernes undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem arbejde i rengøringsbranchen og øget forekomst af astma blandt unge i rengøringsjob. Ved at se på de helt unge i branchen (16-20 år) kunne man se, at jo længere tid de var ansat i et rengøringsjob, jo større var astmaforekomsten.

Denne sammenhæng kunne man ikke se samlet på alle ansatte, hvilket forskerne tilskriver den såkaldte ’healthy worker effect’. Det betyder, at man kommer til at måle på de ’raske’, der er blevet i branchen, og ikke fanger alle dem, der har forladt branchen på grund af helbredet. 

– Vi kan ikke se på de sundhedsdata, vi har, om folk har brugt spray i arbejdet, så vi kan ikke sige, at folk bliver mere syge af at bruge det. Men vi kan sige, at de bliver mere udsat for de skadelige stoffer, hvis de bruger spray. Hvis du ikke bruger spray, er du ikke nær så udsat, og så giver det ikke et lige så stort problem. Det giver en rigtig stor risiko at spraye stofferne rundt, og nogle gange er det måske ikke nødvendigt, siger Marie Frederiksen.

Trykdåser er værst

Til rapporten har seniorforsker Per Clausen blandt andet undersøgt, hvordan rengøringsmidler på spray påvirker luften omkring den, der bruger sprayen. Det foregik i et klimakammer, hvor måleinstrumenter målte partikelindholdet i luften, når en rengøringsspray havde været i brug. 

Her kunne han se, at partikler fra rengøringsmidlerne hang i luften længe efter brugen. I undersøgelsen skelner man mellem trykdåser og sprayflasker med manuel pumpe – en såkaldt ’triggerspray’. Det høje tryk i en trykdåse gør, at partiklerne er mindre, og det betyder, at de hænger i luften endnu længere tid og har større risiko for at trænge ned i lungerne. Forskerne advarer derfor mod at bruge spray, når der gøres rent.

– Det er de kemiske stoffer, der mistænkes for at kunne give astma. Men sprayen gør, at man bliver eksponeret for alle de kemiske stoffer, der er i produktet, siger Per Clausen og fortsætter:

– Hvis man skal bruge sprayprodukter, så anbefaler vi i det mindste, at man sprayer ned i en klud. Det hjælper ikke, hvis den bliver holdt 10 centimeter fra sprayen. Den skal helt ned i kluden – en centimeter – så kan vi måle en 90-procents reduktion af partiklerne i vores forsøg, siger Per Clausen.

Forsigtighedsprincip

Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke kemiske stoffer der er i rengøringsprodukterne. Undersøgelsen viser, at ætsende syrer og baser er særligt skadelige, og det samme gælder de såkaldte kvaternære ammoniumforbindelser, som er det aktive stof i mange desinficerende midler.

Men mange af stofferne i rengøringsmidlerne ved man ikke særlig meget om, og derfor heller ikke hvordan de virker på luftvejene, da der ikke findes ret mange undersøgelser, forklarer Marie Frederiksen.

– Så vores anbefalinger bygger også på et forsigtighedsprincip: Stofferne er naturligvis ikke så problematiske, hvis de ikke kommer i luftvejene, så derfor advarer vi mod at bruge spray – så bliver man ikke så eksponeret, og så kan der ikke ske helt så stor skade, siger hun. 

Kilde:

’Chemicals inhaled from spray cleaning and disinfection products and their respiratory effects. A comprehensive review’. 

Doi: 10.1016/j.ijheh.2020.113592