Danske arbejdspladser vil også mærke klimaændringerne

Interview 14. feb 2022 - 11 min læsetid
This describes the image
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
  • Klimaforandringer er ikke bare et problem for kloden, de vil også få betydning for danske arbejdspladser, hvor medarbejderne risikerer at blive overophedede. 

  • Professor Lars Nybo fra Københavns Universitet leder et stort EU-forskningsprojekt. Her har forskerne undersøgt, hvordan fremtidens arbejdspladser kan have sunde og raske medarbejdere.

Det var en fascination af kroppen, der førte til, at professor Lars Nybo valgte at læse humanfysiologi på universitetet. En fascination af, hvordan kroppen fungerer, og hvordan den responderer, når man udsætter den for træning, en ironman eller et cykelløb på 260 kilometer som Flandern Rundt.

En fascination af, hvilke mekanismer der gør, at kroppen bliver træt, og hvordan vi kan sikre, at kroppen har det godt og stadig kan præstere. I mange år forskede han mest i eliteidræt og varmes betydning for sportsudøvernes præstationer.

Men de seneste seks år har han også brugt sin viden som leder af et stort EU-forskningsprojekt HEAT-SHIELD. Projektet undersøger, hvordan europæiske medarbejdere bliver påvirket af stigende temperaturer, når klimaændringerne slår mere igennem.

– Der er mange problemstillinger, der går igen. En ironman på otte timer er mere intens end en dag på arbejdet, men til gengæld kan man så heller ikke lave noget dagen efter. Jobbet skal vi holde til dag efter dag efter dag og helst i 40 år. Det er faktisk også lidt af en ironman, siger Lars Nybo, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Projektet er netop afsluttet. Det har et budget på over 50 millioner kroner og 20 samarbejdspartnere i 11 europæiske lande. Blandt andre sundhedsmyndigheder, virksomheder og økonomer. Projektet munder ud i anbefalinger til at minimere problemer med varmestress ude på arbejdspladserne, så arbejdspladserne stadig kan have sunde og raske medarbejdere og sorte tal på bundlinjen i fremtiden.

Lars Nybo

  • Professor i humanfysiologi i 2012.  
  • Arbejder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
  • Leder af et stort EU-projekt HEAT-SHIELD, der undersøger, hvordan europæiske arbejdere bliver påvirket af stigende og mere ekstreme temperaturer, når klimaændringerne slår mere igennem.
  • Har blandt andet været med til at påvise, at solens stråler påvirker de ydre lag i hjernen, så vores evne til at udføre for eksempel finmotoriske opgaver bliver ringere.
  • Har også vist, at centralnervesystemet fungerer dårligere, når vi er udsat for høj varme.
  • Drømmer om at kortlægge de mekanismer, der gør, at nogle bliver meget hårdt ramt i varmen, mens andre bedre kan klare det.

Vi kan blive overophedede

Når mennesker bliver udsat for høje eller moderate temperaturer kombineret med høj luftfugtighed og stillestående luft, risikerer de at blive overophedede. Det kan føre til varmestress. Hjertet pumper mere, og de nerveceller, der sender beskeder til musklerne om at bevæge sig, bliver varmet op og arbejder dårligere.

I praksis viser det sig ved, at vi sætter tempoet ned, holder flere pauser og har sværere ved at koncentrere os og huske. I milde tilfælde bliver vi trætte og så påvirkede af varmen, at vi ikke præsterer optimalt. Men vi risikerer også at blive udmattede og dejse om eller få et hedeslag og længerevarende symptomer og sygdom.

– I alle de forsøg, vi har gennemført, ser vi, at medarbejdere, som selv siger, at de ikke bliver påvirket af varmen, alligevel sætter tempoet ned. Hvis det er udendørsarbejde, er det typisk ved, at de arbejder langsommere og holder flere uplanlagte pauser og går ind i skyggen, og alle de der små pauser, hvor man ikke lægger mursten eller plukker bær, går ud over produktiviteten, siger Lars Nybo.

De stigende temperaturer bliver især et problem for dem, der arbejder udendørs i længere tid. Det vil også være et problem for dem, der arbejder i industrier med høj varmeproduktion, og for dem med fysisk arbejde, fordi kroppen producerer varme, når vi bevæger os.

Lars Nybo har sammen med kolleger udpeget fem typer erhverv, som kommer til at blive ramt hårdt: Fabrikker med høj varmeproduktion. Landbrug og turisme, hvor medarbejdere arbejder udendørs. Bygningsarbejdere på eksempelvis vejnet og byggepladser. Og transportsektoren, fordi mange lastbiler i Sydeuropa ikke er udstyret med klimaanlæg. De erhverv udgør samlet set over halvdelen af bruttonationalproduktet i EU.

– En temperaturstigning på to grader lyder måske ikke af meget, men problemet er, at temperaturstigningen ikke er spredt ligeligt ud over døgnet og hele året. Vejret bliver mere ekstremt, og der kommer flere varmebølger. I fremtiden vil der være mange flere dage, hvor temperaturerne er så høje, at medarbejdernes produktivitet falder drastisk, fortæller Lars Nybo.

This describes the image

Vil også ramme Danmark

Også i Danmark kommer vi til at mærke det i form af flere varmebølger. Nogle år vil vi måske ikke mærke så meget til det, andre år vil vi have mange varmebølger. Det vil især ramme udvalgte erhverv som for eksempel fabrikker med høj varmeproduktion eller asfaltarbejderen. Formentlig i et omfang, der i gennemsnit svarer til tre uger om året i de brancher, anslår HEAT-SHIELD-projektet.

Hvor højt temperaturen skal stige, før vi bliver påvirket fysisk eller kognitivt, er individuelt. Men varmestress kan opstå fra 21 grader og op. I virkeligheden er den ydre temperatur et dårligt mål. Varmestress handler nemlig om kroppens indre temperatur, som stiger, for eksempel når vi udfører fysisk arbejde. Men én ting er den ydre og den indre temperatur.

Noget andet er den direkte påvirkning fra solens stråler, hvis man arbejder udendørs:

– Vi bliver faktisk påvirket af solens stråler, før vi bliver påvirket af varmen. Strålerne kan påvirke de meget overfladiske lag af hjernen direkte. Og det gør, at vi reagerer langsommere og blive sløve. Hvis vi for eksempel skal styre et eller andet, så ryger noget af finmotorikken, og evnen til at udføre hårdt arbejde er påvirket, også selvom det er simple opgaver. Især i Sydeuropa, men også om sommeren i Danmark er det derfor klogt at være opmærksom på, at de, der arbejder udendørs, skal beskytte hovedet mod solens stråler og for eksempel skal have solsejl hen over byggepladsen og adgang til skygge i pauserne, siger han.

Varmt i produktionshallen  

På en aluminiumsvirksomhed i Jylland har de allerede mærket, hvad en varmebølge er. Virksomheden kører i døgndrift og presser smeltet metal, og det afgiver rigtig meget varme. Temperaturen på fabrikken er året rundt typisk fem til ti grader højere end udendørstemperaturen på trods af de nyeste ventilationssystemer. Hverken økonomisk eller ud fra et bæredygtigt klimaperspektiv er det hensigtsmæssigt at nedkøle luften på fabrikken med aircondition.

Under en varmebølge i 2013 nåede temperaturen over 30 grader i produktionshallen, og flere medarbejdere blev dårlige, mens andre klagede over træthed og udmattelse. Det blev begyndelsen på et samarbejde med HEAT-SHIELD og Lars Nybo, der er kommet med forslag til, hvad der skal til, for at medarbejderne bedre kan klare varmen.

This describes the image

I fremtiden vil virksomheder i Danmark, især fabrikker med høj industriel varmeudvikling, nemlig komme til at opleve flere dage, hvor temperaturen i fabrikshallen bliver så høj, at det påvirker arbejdsmiljøet.

I nogle af studierne fik medarbejdere målt deres indre temperatur med en såkaldt telemetric pill, som man sluger, og som samler data ind i 24 timer. Undersøgelsen gav et overblik over, hvilke medarbejdere der var mest påvirket:  

– Arbejde med høj temperatur kan man godt holde til i kortere tid. Men hvis man udfører manuelt arbejde og for eksempel står ved et samlebånd og pakker, så bliver det et problem, fordi medarbejdernes indre temperaturer er langt højere. Og hos de mest fysisk aktive meget højere end hos ingeniøren, der godt nok befinder sig tættere på varmekilden, men ofte sidder stille, siger Lars Nybo.

Kræver nyt sikkerhedsudstyr

At asfaltarbejderen får det hårdt, hænger sammen med, at han ikke lige kan smide sikkerhedshjelmen eller sikkerhedstræskoene og de lange bukser og gå i shorts og T-shirt, fordi han risikerer at blive ramt af varm asfalt.    

– Det svarer til at tage regntøj på en varm dag, hvor kroppen hverken kan slippe af med sved eller varme, og så risikerer man at blive overophedet. Vi kan sagtens få situationer, hvor det skaber utilpashed og problemer, siger Lars Nybo.

Som led i HEAT-SHIELD har forskerne derfor testet nyt sikkerhedsudstyr og arbejdstøj. For eksempel kasketter, hjelme med køleelementer eller bukser, der stadig beskytter mod for eksempel metalsplinter foran, men som bagpå har et tyndere lag stof, der gør, at man kan slippe af med varmen. Noget så enkelt som at skifte til sportsundertrøjer i stedet for mere traditionelle arbejdstrøjer kan også give en markant effekt i forhold til at komme af med varmen.

– Det kræver specifikke løsninger, alt efter hvilken industri der er tale om. For tøjet skal jo stadig leve op til en lang række sikkerhedskrav, som kan være forskellige, alt efter hvilke risici der er, siger Lars Nybo.  

I Danmark forudser HEAT-SHIELD, at varmebølger kommer til at koste under en halv procent af bruttonationalproduktet i tabt produktivitet. I Sydeuropa er det visse steder seks procent. Og i Qatar er det 50 procent af bruttonationalproduktet. At det er lykkedes at gøre det så konkret, er noget, Lars Nybo er ret stolt af:

– Det er ret policyrelevant viden. Er du statsminister i Danmark eller kansler i Tyskland, kan du se, hvad varmebølger kommer til at betyde lige præcis for dit land, siger Lars Nybo.

Sæt tempoet ned, og drik mere

Når en varmebølge rammer, er de første dage de værste. For efter to til fire dage vil vi have vænnet os mere til varmen, selvom den stadig vil påvirke os, fortæller Lars Nybo:

– Det bedste råd til danske arbejdspladser er at bede medarbejdere om at tage det roligt de første dage. Hvis folk ikke sætter tempoet ned, men insisterer på at nå det samme, risikerer de at blive syge af varmen og have det dårligt de næste 14 dage. Og det vil koste langt mere i tabt produktivitet. Og som arbejdsgiver kan det langt bedre betale sig at give medarbejderne flere korte pauser end at risikere, at de bliver for varme og alligevel sætter tempoet ned – eller værre bliver syge og mister endnu mere effektiv arbejdstid, påpeger Lars Nybo.

– Det er bedre at lægge to minutters pause ind til at drikke noget vand, end at medarbejderne selv tager pausen. For så undgår man, at folk arbejder meget i starten af dagen og så går helt død sidst på dagen, siger han. Som arbejdsgiver er det også vigtigt at sørge for, at medarbejderne har adgang til vand og måske slush ice. Ikke bare i kantinen, men også nede i produktionen eller ude på byggepladsen. Og som medarbejder skal man sørge for at drikke rigeligt hjemmefra:

This describes the image

– Undersøgelsen på aluminiumsvirksomheden viser, at rigtig mange møder ind uden at have drukket nok væske. Men det er lige så vigtigt at drikke nok dagen før som at drikke undervejs, siger Lars Nybo.

Fremover kan der også blive brug for at lægge arbejdet på tidspunkter, hvor det ikke er så varmt. For eksempel ved at starte tidligt om morgenen og udføre det manuelle arbejde der eller holde en pause midt på dagen. Arbejder man udendørs, for eksempel med landbrug, og kan man selv tilrettelægge sin arbejdsdag, kan man formentlig få det til at fungere i Danmark ved at tilrettelægge arbejdet anderledes, mener Lars Nybo.

– Arbejder man derimod ved en produktionslinje, hvor man skal følge et bestemt tempo og ikke bare kan sætte farten ned, vil det øge risikoen for, at man begynder at begå fejl eller bliver dårlig. Det kan føre til flere uheld og arbejdsulykker, hvis man arbejder, når det er meget varmt, siger Lars Nybo.

´I morgen bliver det varmt´

Som en del af Lars Nybos arbejde leverer han også input til rapporter til verdenssundhedsorganisationen WHO og sidder med i internationale fora med andre forskere, sundhedsmyndigheder, vejrtjenester, politikere og embedsmænd.

For eksempel i The Global Heat Health Information Network, som blandt andre WHO står i spidsen for. HEAT-SHIELD ligger nemlig til grund for, at for eksempel sundhedsmyndigheder og vejrtjenester kan komme med gode råd.

– Det kræver infrastruktur, også på danske arbejdspladser, at vi har adgang til koldt vand på arbejdet og hjelme med køleelementer. Medarbejderne glemmer det, indtil det sker. Så de rigtige personer på arbejdspladsen skal kende mulighederne, og medarbejderen selv skal for eksempel vide, at i morgen bliver det varmt, så sørg for at drikke rigeligt allerede i dag, siger Lars Nybo.

Derfor arbejder den schweiziske vejrtjeneste MeteoSwiss, der svarer til DMI i Danmark, som en del af HEAT-SHIELD på at udvikle et varmebølgevarslingssystem ud fra klimatiske data.

De oplysninger kobler man sammen med viden om varmestress, så man kan sende specifikt målrettede varsler og råd til arbejdspladser inden for de forskellige erhverv, når det er relevant for erhvervet og medarbejdernes situation.

Der er også planer om en app, man kan tilmelde sig, så man på de særligt varme dage får et varsel om, hvordan vejret bliver, og hvad man selv kan gøre for ikke at få varmestress. Lidt ligesom med daglige pollental.

– Det får vi også brug for i Danmark. Og vi er faktisk lidt bagud i forhold til varmevarslingssystemer og varmehandlingsplaner. Som regel bliver de udarbejdet for at forebygge, at især ældre dør eller bliver syge. Men når det kommer til folk, der arbejder, har vi brug for at advare allerede ved lavere temperaturer, fordi folk med manuelt arbejde producerer meget varme og bliver påvirket meget tidligere, siger Lars Nybo. 
 

Opdateret 17. feb 2022