Vi giver vores arbejdsmiljø videre til vores børn

Hver gang vi tager en indånding, fylder vi lungerne med den luft, der omgiver os. Luft, der kan være mere eller mindre fyldt med støv, kemikalier, røg, damp og partikler, alt efter hvor vi befinder os, og hvad vi laver. Med et overfladeareal på op til 100 kvadratmeter og et dagligt indtag på omkring 10 kubikmeter luft er lungerne om noget påvirket af vores omgivelser. Få i landet ved mere om, hvad det betyder for helbredet, end Vivi Schlünssen, som er professor i arbejds- og miljømedicinsk epidemiologi på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

– Det er bare et godt organ at forske i, når man gerne vil se på miljøpåvirkninger, forklarer hun som svar på, hvorfor hun har brugt over 25 år på at forske i arbejdsmiljøets påvirkning af lunger og luftveje.

Påvirkelige gener

På nogle arbejdspladser er der allergifremkaldende stoffer – allergener – der kan få medarbejdere til at udvikle astma og allergi, og på andre kan der være store mængder støv, som kan give sygdomme som KOL.

Med årene er det dog blevet mere og mere tydeligt for hende, at mange af de påvirkninger, der afgør, hvem der bliver syge på arbejdspladsen, og hvem der ikke gør, sker, længe før vi kommer på arbejdsmarkedet. Nogle gange før vi overhovedet er blevet født.

– Jeg skal stadig øve mig i at erkende, at de her ting skal ses i et livsperspektiv – fra foster til grav – og at vi skal se på hele suppen samtidig. Alle de ting, vi udsættes for både på arbejde og derhjemme, spiller ind, men også vores opvækst og sågar vores forældres opvækst og miljøpåvirkninger spiller ind, forklarer hun.

Forskning har således i løbet af de senere år vist, at livsstilspåvirkninger såsom rygning og måske miljøpåvirkninger såsom svejsning allerede i teenageårene påvirker især mænds fremtidige børns risiko for at udvikle for eksempel astma. Årsagen er epigenetiske ændringer, hvor miljøet kan påvirke genernes aktivitet i de enkelte celler, så de ændres, og disse ændringer kan i visse tilfælde gå i arv til næste generation.
 

– Det viser, at vi på den måde kan give vores arbejdsmiljø videre til vores børn. Det er en ret ny tankegang i arbejdsmiljøforskningen, og det udvider jo forebyggelsesperspektivet helt utroligt meget, hvis det forholder sig sådan, så det er en meget vigtig erkendelse, siger hun.

Fokus på forebyggelse

Det var lidt tilfældigt, at Vivi Schlünssen endte med at blive forsker med speciale i lunger og luftveje. En kollega var i gang med at undersøge nogle forhold for ansatte i træindustrien, og på grund af den inspiration kom den nyuddannede læges ph.d. til at handle om luftvejssygdom og allergi i træindustrien. Men det var ikke tilfældigt, at hun søgte mod arbejdsmedicinen som speciale. Det er et speciale, hvor forebyggelse og årsagsvurdering – og ikke behandling – er i centrum, og det var netop ønsket om at ville forebygge og finde ind til årsagerne til sygdomme, der drev hende.

– Når en patient ses på en arbejdsmedicinsk afdeling med et udslæt eller noget andet, går der et større detektivarbejde i gang for at finde ud af, hvad årsagen er, og om den skal findes på arbejdspladsen. Det syntes jeg var utroligt spændende, og jeg er stadig drevet af det med at finde ind til årsagen, siger hun.

Det var også interessant for et politisk engageret menneske at komme til et medicinsk speciale, der havde det ene ben i den medicinske verden og det andet i samfundsforhold. Som barn af en arbejderfamilie har hun med egne ord et særligt øje for forholdene for ’håndens folk’. Nu kunne hun med sin forskning hjælpe de udsatte på arbejdsmarkedet, der udsættes for træstøv, svejserøg og cementstøv på deres arbejde eller indånder dampe fra maling eller hårfarveprodukter. Dem, som ifølge de seneste års videnskabelige landvindinger altså ikke bare risikerer at påvirke deres eget helbred, men også deres børns. Dette engagement er der stadig.

– Det, der driver mig, er forebyggelse, og med denne viden er behovet for bedre forebyggelse blot blevet endnu tydeligere. Der er allerede en klar social ulighed i sundhed i vores samfund, som kun bliver større, og vi kan nu se, at det risikerer at gå på tværs af generationer.

Vil ikke give dårlig samvittighed

Denne nyere og mere ’holistiske’ tilgang i synet på, hvor sygdommene kommer fra, og erkendelsen af, at livsstil og gener spiller en stor rolle, må nemlig ikke betyde, at arbejdsmiljøet ryger ud af fokus.

– Det vil være en forkert konklusion, at vi ikke behøver at forbedre arbejdsmiljøet, fordi der også er andre ting, der spiller ind. Vi tilbringer trods alt op mod 40 timer om ugen på arbejdet. Vi hjælper ikke nogen, hvis vi ikke bliver klogere, men vi frikender heller ikke arbejdsmiljøet ved at sige, at der er flere faktorer, siger Vivi Schlünssen.

Hun er bevidst om, at der ligger et stort ansvar i at udlægge denne viden til folk uden at vække unødig bekymring. Der er allerede stort fokus på gravides gøren og laden, som kan give skyldfølelse og dårlig samvittighed – nu skal de også bekymre sig om, hvordan de levede, før de blev gravide, og hvilket arbejdsmiljø de giver videre.
 

– Jeg vægter mine ord med omhu, når jeg fortæller om disse ting, for vi bliver i forvejen beskudt med formaninger om ting, vi skal, og ting, vi ikke må. Budskabet handler primært om at forebygge og beskytte i alle livsfaser. At man ikke på arbejdspladsen siger: ’Pjat, de kan klare det, de er endnu unge.’

Allergi bliver stort problem i fremtiden

Som arbejdsmediciner med speciale i lunge- og luftvejslidelser har Vivi Schlünssen brugt meget af sin forskning på de store og udbredte kroniske lidelser som astma, allergi og KOL. Antallet af danskere med astma og allergi er eksploderet i den tid, hun har forsket. Hvor der for 30 år siden var omkring to-tre procent, er det i dag op mod hver 10. dansker, der er ramt af astma, og op imod 20-25 procent har allergi i en eller anden udstrækning. Det bliver en stor udfordring for arbejdsmiljøet i fremtiden, for det betyder, at flere og flere vil støde på stoffer i deres arbejdsmiljø, som de ikke kan tåle.

– Flere risikerer en forværring af deres allergiske sygdom og må undgå bestemte arbejdsopgaver – andre må helt skifte job. Det er jo trist for den enkelte, der må opgive drømmen om at blive dyrlæge eller noget andet, men også som samfund kommer vi til at bruge mange ressourcer på det, vurderer hun.

Hvor KOL ofte opstår efter en lang årrække med store mængder støv eller røg, der langsomt hæmmer lungefunktionen mere og mere, udløses astma og allergi typisk ved, at immunforsvaret reagerer på et bestemt stof – en allergen – som giver reaktionen. Ud over forebyggende medicin handler det derfor for allergikeren og astmatikeren om at undgå at komme i kontakt med det stof, der trigger immunforsvaret. Visse brancher er mere udsatte end andre. Bageren møder mange potentielle allergener – det samme gælder den førnævnte dyrlæge. Men også i erhverv som frisør, i metalindustrien og i produktionen af kemi og fødevarer, hvor de ansatte kan være omgivet af støv og kemi i luften, støder man på ansatte, der udvikler astma og allergi, fortæller Vivi Schlünssen.

– Det er et reelt problem, siger hun og fortsætter:

– For selv om eksponeringen generelt er faldet over årene, og arbejdsmiljøet derfor overordnet set er blevet bedre for lungerne, er der stadigt flere, der får problemer. Mindre allergi hos landbrugselever Landbruget er et erhverv omgivet af allergener fra dyr og planter og støv fyldt med mikrober. Også her vil man derfor forvente, at antallet af medarbejdere med astma- og allergiproblemer er højt. Men det er det ikke.

Vivi Schlünssen og hendes kolleger fulgte 2.000 landbrugselever over tid. I starten af undersøgelsen havde landbrugseleverne langt mindre allergi end en sammenlignelig kontrolgruppe.

– Min kollega, som ledede undersøgelsen, udbrød: ’De har ingen allergi – det giver ingen mening!’ Men efterfølgende har mange studier fra udlandet bekræftet, at de, der er født og opvokset på en gård, har mindre allergi end andre, fortæller hun.

Det viste sig 15 år senere, at landbrugseleverne også som voksne udviklede mindre allergi end andre – især dem, der blev udsat for store mængder bakterier. Da det gik op for Vivi Schlünssen, der havde forsket i organisk støv og dets skadelige virkninger i mange år, blev hun for alvor nysgerrig.
 

– Noget af det allermest spændende som forsker er jo, når noget ikke ser ud, som man forventer. Først troede vi, det måtte være en fejl. Men efterhånden kom erkendelsen, at det selvsamme miljø, der kan udløse astma og give allergiske reaktioner, tilsyneladende også har en beskyttende effekt. Særligt hvis man eksponeres for mange forskellige slags mikroorganismer, som man især finder på gårde med dyr, forklarer hun.

Som nævnt skal man ikke satse på at blive dyrlæge, hvis man har allergi over for pelsdyr eller på anden måde har anlæg for allergi. Så er skaden formentlig sket, og allergien risikerer ovenikøbet at øges med tiden. Men hvis man vokser op blandt dyr – på en gård eller blot i landlige omgivelser – tyder det altså på, at man vil udvikle mindre allergi senere hen, og det at omgive sig med støv fra dyr og planter i voksenalderen altså også kan beskytte.

– Det viser bare, hvor utroligt komplekst det her område er. Vi vil altid råde folk i landbruget til at reducere støvniveauet, for store mængder støv kan som bekendt give KOL. Men støvet har altså også nogle gavnlige effekter. Det er den slags erkendelser, der er med til at gøre forskning spændende – at det ikke er sort/hvidt – og at der hele tiden dukker nuancer op, når vi dykker længere ned i materien, siger Vivi Schlünssen.

Væk fra arbejdsmiljøet

Resultaterne betyder, at hun i en periode skal vende forskerblikket væk fra arbejdsmiljøet. Hun har nemlig sammen med en gruppe kolleger fået midler til at forske videre i forskellene i sygdomsbilledet mellem by og land. Normalt kigger man i den forbindelse på byluftens forurening, og hvilke effekter den har for udviklingen af en række sygdomme, men i dette projekt er blikket vendt den anden vej. De skal i stedet undersøge, om landluften – det at være født og opvokset på en gård – har en beskyttende virkning i forhold til sygdomme som astma, sukkersyge, tarmsygdom og sklerose.

– Vi kommer også til at kigge på luftforurening, men fokus i undersøgelsen er mikroorganismer. Har man mindre risiko for at udvikle en række inflammatoriske sygdomme, hvis man er blevet udsat for en bred vifte af mikroorganismer tidligt i livet? Det tror vi. Måske vi skal til at have flere køer i byerne?