Brandslukning kan være kræftfremkaldende

WHO klassificerer nu brandslukning som kræftfremkaldende for mennesker. Det fremgår af den nye liste over kræftfremkaldende stoffer, som er blevet offentliggjort af WHO’s kræftforskningsinstitut, International Agency for Research on Cancer (IARC). Med i IACR-ekspertgruppen sidder Maria Helena Andersen, der til daglig er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun har i næsten et år været med til at gennemgå al den videnskabelige evidens, der er om brandmænd og kræft.

– Det har været vildt spændende at arbejde sammen med forskere fra hele verden og stifte bekendtskab med IARC’s maskinrum. De har nogle ret omfattende processer, som jeg lige skulle lære at forstå, siger Maria Helena Andersen. I alt 25 forskere fra hele verden sad med i den ekspertgruppe, som Maria Helena Andersen var med i. De har nærlæst mere end 2.000 videnskabelige artikler og analyseret og diskuteret indholdet på tværs af gruppen. Herefter har forskerne samlet al viden i forskellige afsnit, som efterfølgende er blevet fagfællebedømt ad to omgange.

– For mig personligt har det været en periode med meget lange og intense arbejdsdage, rigtig meget snak, diskussion og ikke mindst vidensdeling.

Høj påvirkning af sod- og røgpartikler

Ud over Maria Helena Andersens deltagelse i ekspertgruppen har WHO inddraget videnskabelige artikler fra NFA i sit vidensgrundlag for den nye klassificering. De videnskabelige artikler er udarbejdet på baggrund af Biobrand-projektet, som også professor på NFA Ulla Vogel og seniorforsker Anne Thoustrup Saber deltog i.

– I Biobrand-projektet har vi undersøgt, hvordan og i hvilken grad brandmænd og værnepligtige under røgdykkeruddannelsen udsættes for sod og røgpartikler, når de slukker brande. Målingerne viste, at brandfolkenes personlige værnemidler beskyttede effektivt mod inhalation af partikler under brandslukning. Men vi kunne også se, at brandfolk har en højere sod-påvirkning på huden end buschauffører og postbude, siger Ulla Vogel.

Projektet har gennemført målinger på værnepligtige brandmænd under uddannelse, hvor forskerne fandt stærke sammenhænge mellem mængden af sod på huden, sodforbindelser i urin og DNA-skader i blodceller. Biobrand-projektet tyder derfor på, at man vil kunne forebygge sodpåvirkning i arbejdet. Lige nu er forskere fra NFA i fuld gang med Biobrand-2. Et opfølgende projekt, hvor man netop undersøger mulighederne for at forebygge brandmænds optagelse af sodpartikler i stedet for for at forebygge optagelsen af sod-partikler i brandmænd.

Gåture i naturen gavner hjernen

En times gåtur i grønne omgivelser reducerer stressrelateret hjerneaktivitet. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskerne undersøgte 63 raske frivillige før og efter en times gåtur i henholdsvis en skov og en trafikeret shoppinggade i Berlin. Det foregik ved hjælp af funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI). Aktiviteten i amygdala (område i hjernen, som blandt andet frigiver stresshormon) faldt efter en tur i naturen, hvilket tyder på, at naturen fremkalder gavnlige effekter i hjerneregioner relateret til stress.

Ifølge sciencedaily.com er det den første undersøgelse, der beviser årsagssammenhængen mellem natur og hjernesundhed. Interessant nok forblev hjerneaktiviteten efter byvandringen stabil og viste ikke stigninger, hvilket taler imod en almindelig opfattelse af, at eksponering i byer forårsager yderligere stress. Resultaterne er i tråd med en tidligere undersøgelse fra 2017, som viste, at byboere, der boede tæt på en skov, havde en fysiologisk sundere amygdala­struktur og derfor formentlig bedre var i stand til at klare stress.

 

Kilde:    

sciencedaily.com ‘How nature nurtures: Amygdala activity decreases as the result of a one-hour walk in nature’.