Tema Dette er en test på tema

Nyheder 21. jan 2020 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto:
  • Hvis vi er i god form, forbedrer det formentlig både vores langtidshukommelse og vores impuls­kontrol

  • Du behøver ikke at gennemføre en ironman, for at din hjerne har gavn af træningen

Hvis vi er i god form, forbedrer det formentlig både vores langtidshukommelse og vores impuls­kontrol, viser nyt studie blandt kontoransatte. Men du behøver ikke at gennemføre en ironman, for at din hjerne har gavn af træningen.

“How wonderful it is that nobody need wait a single moment before starting to improve the world.”

Der er mange gavnlige effekter ved at hoppe i træningstøjet, men måske kan træning også være med til at gøre os roligere og bedre til at huske. I et nyt studie fra Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Stockholm (se boks) fik 362 kontormedarbejdere testet deres kognitive evner og tjekket deres kondital. Resultatet viste, at dem med middelgod eller høj kondition præsterede bedre end dem med dårligere kondition, når det kom til langtidshukommelse og impulskontrol.
– Studiet viser, at der er en sammenhæng mellem kondition og tankemæssig formåen hos folk i den erhvervs­aktive alder, siger Maria Ekblom, der er forskningsleder ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Stockholm.

Hvad er PTSD?

  • PTSD er en psykisk sygdom.
  • Sygdommen kan opstå, efter at man har været involveret i eller vidne til voldsomme eller traumatiske begivenheder, hvor man har følt stærk rædsel, hjælpeløshed og frygt for sit eget eller andres liv.
  • Men forskning fra blandt andet Odense Universitetshospital viser, at også faggrupper som socialpædagoger, fængselsbetjente, ambulancereddere og andre faggrupper, som hyppigt og over en længere periode oplever ikkelivstruende men følelsesmæssigt stærkt belastende hændelser, kan udvikle PTSD.  
  • PTSD er kendetegnet ved tre hovedgrupper af symptomer. Én er ufrivillige genoplevelser af de hændelser, man har været ude for. For eksempel i form af mareridt eller flashbacks. En anden hovedgruppe er en stresstilstand, hvor man konstant er på vagt og holder øje med omgivelserne for at se, om der er fare på færde. Den tredje hovedgruppe handler om undgåelsesadfærd. Her undgår man for eksempel steder, der minder én om traumet. Og man vil ikke tale om eller tænke på de ting, der er sket. 

Ikke nødvendigt med en ironman

Forskerne så dog ingen fordele i at være ekstremt veltrænet. Sammenhængen mellem kondition og kognitive evner kunne kun ses op til et vist niveau. 
– Det mest unikke ved studiet er, at det identificerer en øvre grænse for, hvor højt konditallet behøver at være. Studiet viser, at der er en sammenhæng mellem kondition og de kontoransattes præstationer op til et kondital på 43-44, siger Maria Ekblom. 

Hun forklarer, at det kan være svært at sige, præcis hvor meget man skal træne for at nå et konditionstal på 44, da vores kondition bestemmes af både genetik og adfærd. Alle skal derfor ikke træne lige meget for at nå samme niveau.
– Man må dog gå ud fra, at de fleste, som træner, så de bliver forpustede i mere end 30 minutter, tre gange om ugen, har et konditionstal, der er højere, siger Maria Ekblom.

 

Highlight box Toggle Actions Title

Highlight box Toggle Actions TitleHighlight box Toggle Actions TitleHighlight box Toggle Actions Title

Derfor brugte man forsøgspersoner

29 sunde og raske personer deltog i undersøgelsen. De kørte med som passagerer tre dage med elektrisk tog og tre dage med tog trukket af diesellokomotiver– seks timer hver dag.

– I dette studie brugte vi frivillige forsøgspersoner, som ikke var ansat af DSB. Man ved, at nanopartikler, som for eksempel dieselpartikler, kan blive i lungerne rigtig længe. Vi kunne derfor risikere, at nogle medarbejdere ville have et højere basis-niveau fra de mange år, de havde kørt dieseltog, så vi ikke kunne måle nogen effekt af det kontrollerede forsøg. Derfor brugte vi forsøgspersoner, der ikke havde tidligere eksponering, siger professor Ulla Birgitte Vogel, NFA.

Der er dog stadig brug for mere forskning for at være sikker på resultatet.
– Ud fra studiet kan vi ikke vide, hvad der er årsag og virkning. Vi ved, at dem med højere kondition præsterer bedre i kognitive test. Det betyder sandsynligvis, at bedre kondition fører til bedre korttidshukommelse og impulskontrol. Men det kan også betyde, at hvis man har lav impulskontrol, har man sværere ved at være vedholdende med sin træning. 

Et godt afbræk

Andre studier peger  også på, at træning kan påvirke hjernen positivt. Ifølge Lars L. Andersen, professor i muskler og led på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er der ikke tvivl om, at man efter en omgang fysisk træning har mere ro i kroppen.
– Hvis man har stillesiddende arbejde, der er stressende, kan det være et godt afbræk i arbejdsdagen at træne fysisk. Det gælder såvel træning, der får pulsen op, som træning, der styrker musklerne, siger han. 

 

Opdateret 17. feb 2021

Vil du vide mere?