Sprog og værktøjer med til at håndtere krævende ­arbejdsopgaver i hjemmeplejen

At støvsuge brødkrummer op fra gulvet kan være en mental pause for nogle social- og sundhedsmedarbejdere. For andre er en god snak med borgeren et tiltrængt afbræk i arbejdsdagen, der giver mening og værdi.

Arbejdsopgaverne i hjemmeplejen stiller forskellige mentale og fysiske krav til medarbejderne. Det er baggrunden for, at forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune har undersøgt, om det er muligt at planlægge arbejdsdagen, så man tager hensyn til både borgerens behov og de fysiske og mentale krav, som arbejdsopgaverne stiller til plejepersonalet.

– Med pilotprojektet var vi interesserede i, om reorganiseringen kan bidrage til en mere optimal fordeling af arbejdsopgaverne. Vi undersøger samtidig, hvad medarbejderne synes om forandringerne, og om ændringen af arbejdsgangene har været mulig at gennemføre, forklarer videnskabelig assistent på NFA Tonje Ludvigsen.

Den nye organisering af arbejdsdagen indebærer blandt andet en ændring i den såkaldte køreliste, som beskriver, hvilke borgere plejepersonalet skal besøge på en arbejdsdag. Med reorganiseringen har forskerne ønsket at undersøge, hvordan man kan sikre en mere optimal planlægning af arbejdsdagen.

– Arbejdsopgaverne styres i høj grad af borgernes behov for hjælp. Nogle arbejdsopgaver er mere fysisk eller mentalt krævende end andre. Derfor kan fordelingen have stor betydning for, hvordan medarbejderne oplever arbejdsdagen, forklarer Tonje Ludvigsen.

Erfaringer sat i system

Forskerne har i samarbejde med medarbejderne klassificeret borgerne efter deres fysiske funktionsevne og deres adfærd. Herefter har man forsøgt at foretage ændringer, så der bliver plads til, at medarbejderne kan få et mentalt og fysisk afbræk i løbet af arbejdsdagen.

Leder af hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune Heidi Stuhaug forklarer, at projektet har givet dem nye redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne:

– Vi har fået fokus på de ting, vi rent faktisk kan forbedre i arbejdsdagen, og vi har fået redskaber, der kan hjælpe os til at lave en bedre arbejdsfordeling. Det har givet os en metodisk tilgang, som vi nu bruger rigtig meget, og som har sat en masse vigtige drøftelser i gang.
Hun peger samtidig på, at ledelsen har fået øjnene op for vigtigheden af at få et sprog for personalets ’tavse viden’:

– Projektet har givet os et sprog for særligt de mentalt hårde opgaver, som medarbejderne har svært ved at tale om, for eksempel hvis de har mange borgere i træk, der taler i en hård tone eller er ustabile. Det, at vi kan tale åbent om det nu, har virkelig fået mange medarbejdere til at sænke skuldrene, for nu kan vi forsøge at organisere arbejdsgangen bedre. På en måde har projektet været med til at gøre den tavse viden mere udtalt og sætte den i system, siger Heidi Stuhaug.

Skal bane vejen for mere forskning

Pilotprojektet i Frederiksberg Kommune bliver startskuddet til et langt større projekt, som skal bredes ud i flere kommuner i Danmark.

– Vi skal bruge den indsamlede viden og erfaringer til at tilpasse vores fremgangsmetoder. I næste fase skal vi også undersøge, om projektet har en effekt på medarbejdernes sundhed. På den måde kan vi kvalificere det store projekt, inden vi går i gang, siger Tonje Ludvigsen og uddyber:

– Ud fra resultaterne kan vi se en høj tilfredshed med projektet blandt personalet. Næsten hver anden social- og sundhedshjælper i projektet synes, at fordelingen af arbejdskrav er blevet forbedret. Det er meget positivt.