Er det tid til mere ulykkesforskning?

Alle kan være enige om, at arbejdsulykker kun efterlader tabere. De er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger. Sagt med andre ord, så koster arbejdsulykker liv, tabt arbejdsevne og mindre produktivitet. Det efterlader både virksomheder og arbejdstagere som tabere. 

Lad os kort opsummere tallene. Arbejdsulykker udgjorde i 2019 62 procent af de samlede erstatningsudgifter fra Arbejdsskadeforsikringen. I alt blev knap 2,5 milliarder kroner tildelt. I 2020 blev der anmeldt 46.353 arbejdsulykker med sygefravær til Arbejdstilsynet. Herunder var 36 dødsulykker. Der er ikke sat kroner og øre på det samlede produktivitetstab. Det er almindeligt kendt, at tallet ydermere dækker over et stort mørketal. Dertil kommer en lang række nærvedulykker. 

Derfor er der også opstillet et nationalt mål om at nedbringe antallet af ulykker og styrke sikkerhedskulturen. Tilsvarende er der opstillet forpligtende måltal i en række særligt udsatte brancher. 
Området er således også et prioriteret område i den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning i perioden 2021-2030. Med andre ord er vi forpligtet til at bidrage til at skabe et evidensbaseret grundlag for en målbar reduktion i antallet af arbejdsulykker. 

Forskningen på området foregår, klogeligt, i et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter, virksomheder og deres arbejdsmiljø- og sikkerhedsorganisationer. Forskningen har også peget på en række greb, som virksomheder kan benytte for at forebygge ulykker og styrke sikkerhedskulturen. Vi ved noget, men ikke nok.
I mine øjne er det paradoksalt, at området er et relativt lille forskningsområde i Danmark. Alle står til at vinde, hvis vi sammen lykkes med at identificere indsatser, der kan reducere omfanget af arbejdsulykker. 

På NFA har vi lavet et forskningsprogram, som skal styrke evidensgrundlaget omkring forebyggelse af arbejdsulykker med fokus på, hvordan sikkerhedskultur og relaterede proaktive arbejdsmiljøindsatser kan styrkes på arbejdspladserne. Vi har tradition for et tæt samarbejde med andre forskningsmiljøer på området. 
I en tid, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft, er der behov for, at ingen er på sidelinjen på grund af ulykker. Tillige er der bred politisk efterspørgsel efter forskningsviden og handling. Vi har en unik mulighed for at placere ulykkesforskningen centralt på landkortet – og ikke mindst skabe et stort samfundsmæssigt aftryk med forskningen.