Medarbejdere bliver klemt når sygdom rammer familien

Mange oplever på et tidspunkt i livet, at et nært familiemedlem bliver syg og har brug for ekstra hjælp. Men selvom det er givende og meningsfuldt at passe på dem, man holder af, kan det også være vanskeligt at navigere mellem fuldtidsjob og pasning.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at når vi passer vores syge ægtefælle eller gamle forældre, er der større risiko for, at vi selv bliver syge. Blandt andet så forskerne en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme samt en risiko for at ændre adfærd og eksempelvis få et storforbrug af alkohol.

– Vi mener, at det hænger sammen med, at man som pårørende er i en fysiologisk stresstilstand. Ofte vil man også sove mindre og dårligere, eksempelvis hvis man skal op om natten for at passe den syge, siger professor på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod, der har ledet forskningsprojektet og forsker i, hvordan de store kriser i livet påvirker os. Ifølge forskningen spiller arbejdspladsen en vigtig rolle for, om vi bliver syge af de ekstra pasningsforpligtelser.

– Hvis man har et dårligt psykisk arbejdsmiljø er risikoen for, at ens helbred og adfærd bliver påvirket større. Men vi kan også se, at hvis man er på en arbejdsplads med et støttende arbejdsmiljø i form af social støtte og fleksibilitet, så kan arbejdet være med til at beskytte, forklarer Naja Hulvej Rod.

Synlig ledelse

Især er det vigtigt, at ledelsen tør være synlig, når en medarbejder er udfordret på hjemmefronten, forklarer Naja Hulvej Rod.

– De her livskriser sker for næsten alle i løbet af livet, men det kan være svært for ledelsen at håndtere. Det er ikke sådan, at lederne skal til at være psykologer, men det handler om at sige: Nu støtter vi op om dig. Jeg er også sikker på, at man får en mere loyal og glad medarbejder på sigt, hvis medarbejderen ikke bliver stemplet som sårbar, fordi vedkommende har en hård periode derhjemme, siger hun.

At sygdom i medarbejdernes nære familie kan være svært at håndtere, er også noget, som Anders Raastrup Kristensen oplever. Han er lektor på CBS og har igennem sin forskning i arbejde og familieliv kontakt til en række danske virksomheder. Blandt andet kan sygdommen opleves som et tabu.

– Man taler ikke om, at man har en syg forælder eller ægtefælle på samme måde, som man taler om, at børn kan være en belastning. Det opleves mere privat, siger han. For arbejdspladsen kan det også være vanskeligt, at pasningen ofte ikke er tidsafgrænset, men kan vare i mange år.

– Ledere, der ikke selv har stået i en lignende situation – eksempelvis meget unge ledere - kan have svært ved at sætte sig ind i, hvor meget det fylder at have pasningskrævende familiemedlemmer, siger han. Anders Raastrup Kristensen vurderer, at meget få virksomheder har en politik om, hvordan man håndterer, at en medarbejder har alvorlig sygdom i den nære familie. Og netop det at have en politik kan være godt, fordi det kan skabe en øget synlighed.

– Vi kommer til at se mange flere medarbejdere, som står i en situation, hvor de har en pasningskrævende forælder. Det skyldes, at vi skal blive på arbejdsmarkedet arbejdsmarkedet i længere tid, men også at vi får børn senere, og at vores forældre derfor vil nå en pasningskrævende alder, imens vi selv stadig er på arbejdsmarkedet.

Læsset kan vælte

Anders Raastrup Kristensen forklarer, at når familien bliver syg, kan det føles som en stærk ekstra belastning, der kan være med til at tippe læsset i den svære balance mellem arbejde og familieliv.

– Generelt set er det familielivet, der tilpasser sig arbejdspladsens deadlines og tidskrav, men sygdom i den nære familie stiller nogle krav, som gør, at man bliver nødt til at håndtere tingene på en anden måde. Det kan være ens gamle mor, som har en aftale på sygehuset, som man skal med til midt i arbejdstiden, siger han og fortsætter:

– At være pårørende fylder i dit liv og tager den tid, hvor du ellers kunne restituere eller slappe af. Og så er det følelsesmæssigt en belastning. Hvis man har familiemedlemmer, der er meget syge, vil man jo ofte gerne være der hele tiden, og det fylder meget i ens tanker, hvor det måske før var arbejdet, der fyldte meget.

Hænger i med neglene

I Kræftens Bekæmpelse nikker de genkendende til, at det kan være svært for de pårørende at håndtere balancen mellem arbejde og familieliv. Mette Lise Petersen er socialrådgiver på Kræftlinjen, hvor hun er i kontakt med pårørende og kræftramte.

– De pårørende ringer blandt andet om praktiske problemer som mulighed for at tage med den syge på hospitalet i arbejdstiden eller tage orlov. Nogle fortæller også, at de har svært ved at koncentrere sig på arbejdet og nemt mister fokus, siger hun. Det sker ofte, at hun taler med pårørende, der er så belastede, at de overvejer at sygemelde sig.

– Jeg talte eksempelvis med en kvinde, som stod op midt om natten for at gå på arbejde. Når det så blev morgen, tog hun hjem i nogle timer og hjalp sin syge mand, og når hun var færdig, tog hun ind på arbejdet igen. Hun prøvede virkelig med det yderste af neglene at holde fast i sit job, siger hun. Mette Lise Petersen forklarer, at for mange betyder det meget at kunne holde fast i arbejdet, da det repræsenterer en normalitet i en hård periode.

– Folk står i en sårbar situation og er bange for at miste deres job. De giver udtryk for, at der er en stor tryghed i at have et arbejde. Det kan også være rigtig rart at være sammen med kolleger, der spørger ind og er der for en. Men det kan være meget forskelligt, hvordan arbejdspladserne er til at hjælpe de pårørende. Nogle arbejdspladser er meget støttende og gode til at møde medarbejderen med fleksibilitet. Andre har svært ved at forstå den situation, medarbejderen står i. 

 

Kilde: Forskningsprojektet "Samspil mellem psykisk arbejdsbelastning og familiemæssige krav". Find rapporten ved at søge på projektets titel på www.at.dk.