Viden om smerter er afgørende for arbejdsevnen

De fleste får ind imellem ondt i muskler og led, og det kan der være mange forskellige årsager til, fortæller Lars L. Andersen, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

– Både arbejde, fritid, genetik og kroniske sygdomme kan spille ind. På NFA har vi forsket i arbejdsmiljøets bidrag til udviklingen af smerter, og vi kan se, at hårdt fysisk arbejde og tunge løft øger risikoen for at få ondt i kroppen, siger han.

Derudover har tanker og holdninger en vigtig betydning.

– Er man bange for smerterne og overbevist om, at de vil føre til noget negativt, kan det forstærke oplevelsen, så smerterne føles mere intense. Hvis man har mere positive tanker om smerterne og ikke tænker på dem som noget, der nødvendigvis er farligt, kan de tilsvarende føles mindre intense, fortæller Lars L. Andersen.

Det kan være meget ubehageligt at have ondt, men oftest er smerterne ufarlige og forbigående, og de er en del af en vigtig mekanisme, som beskytter kroppen mod potentielle skader.

Bedst at holde sig i gang

– Der er god grund til, at vi får ondt, når vi for eksempel overbelaster kroppen: Det er hjernen, der fortæller kroppen, at der er noget, vi skal ændre, så vi ikke kommer til skade. Derfor er det vigtigt at lytte til de signaler, man får, og ikke være bange for smerten. Tænk i stedet på den som noget, der hjælper en på samme måde, som når man bliver træt i musklerne eller søvnig om aftenen, siger Lars L. Andersen.

Frygt for smerter i sig selv og frygt for at bevægelse gør dem værre, kaldes ’fear avoidance’. Forskning viser, at et højt niveau af fear avoidance øger risikoen for, at vi undgår at bevæge os, når vi har ondt. Dermed øges også risikoen for, at vi melder os syge for at undgå fysisk aktivitet på jobbet, når vi har smerter. Men det er kun sjældent godt at ligge stille i for lang tid ad gangen, når kroppen gør ondt, fortæller Lars L. Andersen.

– I langt de fleste tilfælde er det meget bedre at holde sig i gang og fortsætte sit arbejde i det omfang, man kan tilpasse tempo, løftemængde og så videre. Her har lederen på arbejdspladsen et stort ansvar for, at arbejdsbyrden bliver tilpasset det, den smerteramte medarbejder kan klare, siger han.

Viden flytter holdninger 

Viden om smerter er et effektivt redskab til at mindske niveauet af fear avoidance og hjælpe os til at håndtere smerter bedre. 

– Når man får en øget viden om, hvad smerter er, vil man typisk have en mere positiv holdning til smerter og bevægelse, fordi man får en bedre forståelse for, at smerterne ikke nødvendigvis er farlige. Og så er man også mere tilbøjelig til at holde sig i gang, siger Lars L. Andersen. 

Et eksempel på dette er forskningsprojektet ’Tillid til ryggen – og arbejdet’, som professoren har medvirket i. Her fik en gruppe medarbejdere øget viden om rygsmerter, og det resulterede i, at de fik en mere positiv holdning til smerter, følte sig mindre generet af smerterne, oplevede en bedre arbejdsevne og var næsten dobbelt så tilbøjelige til at gå på arbejde trods rygsmerter som de kollegaer, der ikke fik samme viden. 

Arbejdspladsens viden og håndtering af smerter spiller også en vigtig rolle, fortæller Lars L. Andersen: 

– På dage, hvor man ikke kan udføre sit arbejde som normalt på grund af smerter, kan der være behov for, at arbejdsopgaverne bliver tilpasset, eller at man måske laver nogle andre opgaver, og det har lederen et ansvar for at sørge for. Samtidig er det vigtigt, at kollegaerne kan forstå og acceptere, at man pludselig laver noget andet. Hvis man ikke har støtte og opbakning fra arbejdspladsen, kan man komme til at føle, at man står alene med smerterne og har så ondt, at man ikke kan klare sit arbejde, og så er man mere tilbøjelig til at melde sig syg.