Et komplekst problem, der kræver simple løsninger

En ud af tre beskæftigede i Danmark har smerter flere gange om ugen. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Smerterne er ikke bare ubehagelige for dem, der har ondt, de er også en dyr affære. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er smerter i bevægeapparatet den hyppigste årsag til, at danskere melder sig syge fra arbejdet, og de koster samfundet mere end 18 milliarder kroner hvert år i blandt andet udgifter til behandlinger og tabt produktion som følge af sygedage og førtidspension.

– Smerter i muskler og led er en af de helt store omkostningsbyrder i vores samfund, og de topper listen over de vigtigste årsager til antal år med nedsat funktionsevne og livskvalitet. For mange er smerter en del af arbejdet, og derfor skal de forebygges og håndteres på arbejdspladsen – uanset deres årsag – hvis vi vil opretholde en rask arbejdsstyrke og en høj kvalitet i arbejdet. Vi er bare nødt til at blive endnu tydeligere på konkrete og effektive løsninger, end vi har været indtil nu, siger Andreas Holtermann, der er forskningschef på NFA.

Ikke kun én årsag

Mange arbejdspladser iværksætter i dag forskellige tiltag for at forebygge, at medarbejderne får smerter af arbejdet. Det er for eksempel ergonomiske hjælpemidler, jobrotation, retningslinjer for ergonomisk praksis og fysisk træning. Det er godt, men det er ikke helt nok, fortæller Andreas Holtermann.

– Forekomsten af smerter blandt medarbejdere i Danmark har været høj og stort set uændret i mange år, og det peger på, at de eksisterende tiltag ikke er tilstrækkelige, siger han og fortsætter:

– Smerter er et komplekst problem, fordi mange forskellige faktorer har betydning for, om og hvordan den enkelte oplever at have ondt. Netop derfor er det afgørende, at løsninger til forebyggelse og håndtering på arbejdspladsen gøres simple og konkrete. Og så skal vi selvfølgelig have fokus på, hvad der rent faktisk virker.

Forskningschefen påpeger blandt andet, at det er en udbredt misforståelse at sætte lighedstegn mellem god ergonomi og færre smerter i muskler og led: ’Hvis vi bare løfter korrekt eller bruger hjælpemidler, undgår vi smerter’. Men ergonomi og fysiske forhold på arbejdspladsen er kun en del af problematikken. Smerter hos medarbejdere påvirkes også af organisatoriske forhold som pauser og arbejdsintensitet og af psykosociale forhold som social støtte, eller hvor stor indflydelse man har på at tilrettelægge sit arbejde. Andreas Holtermann giver et eksempel:

– I et studie blandt en stor gruppe rengørings-, industri- og transportarbejdere fandt vi, at meget foroverbøjning af ryggen var forbundet med øget forekomst af smerter i ryggen, hvis man manglede social støtte fra sine kolleger og nærmeste ledelse. Men vi fandt ikke denne sammenhæng blandt medarbejdere, der rapporterede høj social støtte fra kolleger og nærmeste ledelse.

Stort uforløst potentiale

Måden, vi oplever smerter på, bliver også påvirket af vores tanker, følelser og viden relateret til smerter. Et studie har blandt andet vist, at medarbejdere, der er bange for deres smerter, har øget risiko for langtidssygefravær. I et andet studie fik en gruppe medarbejdere øget viden om rygsmerter, og det resulterede i, at de følte sig mindre generet af deres smerter og oplevede en bedre arbejdsevne.

Viden om smerter – og evnen til at tale om dem på baggrund af denne viden – er en vigtig nøgle til at kunne forebygge og håndtere dem effektivt og med øje for de forskellige faktorer, der spiller ind. Derfor er viden og dialog i dag centrale elementer i sundhedssystemets tilgang til at behandle smerter i muskler og led, fortæller Andreas Holtermann:

– Man er for eksempel kommet langt med koncepterne GLA:D og GLA:D-ryg. Det er kliniske behandlingskoncepter, som er udviklet af Syddansk Universitet og bygget op omkring viden og dialog om smerter mellem behandler og patient. I arbejdspladsregi har systematisk viden og dialog som tilgang slet ikke vundet indpas, og derfor ser vi et stort uforløst potentiale i at bruge den på de danske arbejdspladser.
 

Kilde:

‘Social support modifies association between forward bending of the
trunk and low-back pain: Cross-sectional field study of blue-collar workers’.
Doi: 10.5271/sjweh.3549

‘Fear Avoidance Beliefs and Risk of Long-Term Sickness Absence:
Prospective Cohort Study among Workers with Musculoskeletal Pain’.
Doi: 10.1155/2018/8347120

‘Can group-based reassuring information alter low back pain behavior?
A cluster-randomized controlled trial’.
Doi: 10.1371/journal.pone.0172003