Arbejdsmiljøet i plejesektoren: Smerter, smitte og store følelser
-
Det er på én gang givende og krævende at arbejde som social- og sundhedsassistent og -hjælper.
-
Mange oplever, at deres arbejdsdage er præget af mening og engagement.
-
Samtidig er branchen kendetegnet ved arbejdsmiljøproblemer som smerter, risiko for smitte og følelsesmæssigt høje krav, hvor man skal håndtere borgere og patienters sorg eller vrede.
I Danmark er omkring 95.000 beskæftiget som social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere (sosu’er).
Som sosu-medarbejder arbejder man blandt andet på ældrecentre, hospitaler og institutioner som bosteder, hvor man yder omsorg og pleje for ældre, syge og personer med handicap. Og selvom sosu-medarbejderne ikke er en homogen gruppe, eksempelvis når det kommer til uddannelseslængde, typen af arbejdsplads, og hvad man fagligt har specialiseret sig inden for, er der en række arbejdsmiljøproblemer, som ofte går igen.
En af de centrale udfordringer i arbejdet er smerter i muskler og led. Næsten ni ud af ti sosu’er (88 procent) angiver, at de har et ergonomisk hårdt arbejdsmiljø, ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Tydelige udfordringer
– Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har et meget vigtigt og meningsfuldt job, som er en af de bærende grundpiller i velfærdssamfundet, og det er afgørende, at de har overskud til at give en høj kvalitet af omsorg og pleje til de mange, der har behov for det. Vi ser dog også nogle tydelige udfordringer, når det kommer til sundhed og sygefravær blandt medarbejderne, og en del må arbejde på nedsat tid eller forlade arbejdsmarkedet før tid. Derfor er det vigtigt at få afprøvet bæredygtige tiltag og løsninger, som kan udbredes og hjælpe dem, så de har evnen, muligheden og lysten til at tage på arbejde og blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.
Det siger Andreas Holtermann, der er professor på NFA og forsker i blandt andets sosu’ers arbejdsmiljø.
Tæt på andre mennesker
Som sosu-assistent og -hjælper arbejder man ofte tæt på mennesker, der er syge eller er et sted i deres liv, hvor de har det svært. Mange sosu-medarbejdere oplever derfor følelsesmæssigt høje krav i arbejdet, hvilket blandt andet handler om at kunne håndtere og rumme både andres og egne følelser.
Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem følelsesmæssigt høje krav og risiko for langtidssygefravær og for at udvikle psykiske lidelser.
Arbejdet med mennesker kan også medføre arbejdsmiljøproblematikker som uønsket seksuel opmærksomhed, negative handlinger samt vold og trusler. Tal fra NFA fra 2018 viser eksempelvis, at knap en ud af tre sosu-medarbejdere (30,7 procent) angiver at have været udsat for fysisk vold på arbejdet det seneste år. Det er meget højere end gennemsnittet for alle jobgrupper, som ligger på 5,8 procent.
Smitte og arbejdstid
Også smitte med bakterier og vira udgør en risiko i jobbet. Blandt andet har NFA forsket i risikoen for smitte med MRSA-bakterier, som er en stafylokokbakterie, der er særligt svær at behandle.
Hvornår på døgnet man arbejder, er også et opmærksomhedspunkt. Mange har skiftende vagter og nattevagter – og forskning peger på, at det kan øge risikoen for ulykker, graviditetskomplikationer og nogle typer kræft.
I temaet på de følgende sider præsenterer vi resultater fra den nyeste forskning på social- og sundhedsområdet og giver forskningsbaserede bud på, hvordan man kan håndtere nogle af de udfordringer, som kendetegner faget.
Kilde:
’Social Work Environment and Mental Health – An epidemiological study of interpersonal work environment factors as predictors of psychotropic treatment’.
Doi: 10.13140/2.1.3798.8165