Hvad siger forskningen om sygefraværet i Danmark?

Forskningen i sygefravær de sidste mange år har resulteret i en øget viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Der er eksempelvis forsket i, hvordan et belastende arbejdsmiljø påvirker sygefraværet, og vi ved, at blandt andet rollekonflikter og lav indflydelse i arbejdet kan påvirke længden af sygefraværet.  

Men andre faktorer har også indflydelse – for eksempel arbejdsstyrkens sammensætning med hensyn til køn, alder, uddannelse og socioøkonomisk status. Sygefraværet påvirkes endvidere af indhold i arbejdet, fysisk aktivitet og ledelseskvalitet. Derudover er der forskel på sygefraværet i forskellige typer af job.  

Lav indflydelse og bøjet ryg 

Sammenhængen mellem det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø og sygefravær har blandt andre Sannie Vester Thorsen, analytiker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), forsket i:  

– Psykosociale faktorer i arbejdet som for eksempel lav indflydelse, rollekonflikter og mobning på arbejdspladsen har vist sig at have en sammenhæng med sygefravær. Fysisk belastende arbejde som for eksempel at arbejde med bøjet og vredet ryg, bære og løfte byrder og skubbe og trække ting har også i adskillige studier vist sig at have en sammenhæng med sygefravær, fortæller hun.  

Samspil mellem forskellige faktorer 

Mads Nordentoft, postdoc på NFA, har også undersøgt sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for sygefravær i den danske arbejdsstyrke. Han fortæller her, hvordan sygefravær kan ses som en indikator for, hvordan arbejdsmiljøet er på arbejdspladserne. 

– Der er formentlig tale om et samspil mellem flere forskellige faktorer. I forhold til arbejdsmiljøet kan det muligvis skyldes, at et belastende arbejdsmiljø kan være direkte forbundet med nogle helbredsrisici i sig selv. Men det kan også skyldes indirekte påvirkninger, hvor et belastende arbejdsmiljø eksempelvis i form af stressfaktorer kan være forbundet med adfærdsmæssige ændringer, der kan have en negativ indflydelse på helbredet. Derudover kan sammenhængen skyldes, at et belastende arbejdsmiljø forværrer allerede eksisterende sygdom, der gør, at arbejdsevnen forringes, fortæller Mads Nordentoft.  

Sygefravær blandt lønmodtagere i Danmark 

Sygefravær for lønmodtagere fra og med 18 år for 2019. Figuren viser procent  
af det samlede sygefravær opdelt efter sygeperiodernes varighed. 

Som det fremgår af figuren, udgør det helt korte sygefravær på en-to dage den største andel af det samlede sygefravær, men også det lange sygefravær på 91-365 dage udgør en væsentlig del.

 Psykosociale faktorer i arbejdet som for eksempel lav indflydelse, rollekonflikter og mobning på arbejdspladsen har vist sig at have en sammenhæng med sygefravær. 

           - Sannie Vester Thorsen, analytiker,  Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

Store forskelle

Danske erhvervsaktive er i gennemsnit fraværende på grund af sygdom 8,9 arbejdsdage om året. Lidt under halvdelen (45 procent) af sygefraværet varer en-syv dage, og cirka 40 procent skyldes sygefraværsperioder på mere end 30 dage. Der er stor forskel på sygefraværet i forskellige job og brancher, for eksempel har social- og sundhedsassistenter i gennemsnit cirka 16 dages sygefravær om året, hvor undervisere og forskere ved universiteter har cirka fem dage i gennemsnit (se grafik og boks). 

Med eksempler fra forskningen giver dette tema et indblik i, hvordan sygefravær og arbejdsmiljø hænger sammen, og hvordan sygefravær kan ses som en indikator for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.