Der er altid en grund til at ældre slår

Det er en kold dag, og temperaturen ligger omkring frysepunktet. En ældre mand med demens har forladt plejehjemmet Grønnehavens hvide bygninger og er gået ud uden overtøj.

En medarbejder ser det og spørger venligt, om han ikke skal have sin jakke på – men i stedet for at traske ind og tage overtøj på bliver manden vred og slår.

– Det kan være små ting, som gør, at en beboer reagerer voldsomt, og nogle gange kan det være svært at se, hvad der gik galt i situationen, forklarer Nanna Willerslev, der er leder på plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør.

På plejehjemmet bor der mange ældre med sygdommen demens, og med gruppen af beboere følger risikosituationer, hvor de ældre kan finde på at reagere voldsomt. Derfor har plejehjemmet et stort fokus på at give medarbejderne de rigtige redskaber til at håndtere situationerne.

Men selvom forebyggelse fylder meget, sker det alligevel, som i eksemplet ovenfor, at det går galt og går ud over en medarbejder.

– Den seneste tid har der faktisk været en del episoder, blandt andet fordi vi har været pressede på personalesituationen på grund af corona. Men når beboerne er udadreagerende, handler det ikke om, at de vil medarbejderne noget ondt. Ofte skyldes det, at de ikke forstår, hvad der foregår, eller at de føler, at kravene til dem er for store, forklarer Nanna Willerslev.

– Når vi gennemgår episoderne, finder vi altid noget, hvor vi kan sige: ’Det var derfor’ eller ’det her kunne vi have gjort i stedet for’. Der er altid en årsag. Måske blev beboeren vred over at blive konfronteret med sin sygdom, eller måske var der en vikar, som ikke kendte beboeren.  

Systematik i hverdagen

Vi sidder i personalerummet på Grønnehavens skærmede afsnit Kysthuset sammen med demenskoordinator Sandra Eriksen. I det ene hjørne står et gammelt klaver, og på væggen hænger en tavle med beboernes navne suppleret af røde, gule og grønne magneter. Tavlen er en vigtig del af plejehjemmets forebyggende arbejde, da den hjælper medarbejderne til at se ændringer og mønstre i de ældres adfærd.

– Vi har udarbejdet et dagligt ’triageringskoncept’, som er en metode til systematisk at vurdere borgerens tilstand efter en rød, gul eller grøn skala. Konceptet bliver benyttet i mange fag, som arbejder med mennesker, men det særlige ved vores tilgang er, at vi tager udgangspunkt i borgerens adfærd. Det betyder, at vi nemmere kan få sat ord på og opdage, hvis en borger ikke er helt sig selv, siger Sandra Eriksen.

Alt efter hvilken farve beboerne har på tavlen, er der forskellige handlinger, som medarbejderne sætter i værk. Fra at være almindelig i grøn kan beboeren blive rykket til gul, hvor medarbejderne så observerer og løbende drøfter vedkommendes situation.

Hvis adfærdsændringerne bliver ved i længere tid, bliver beboeren centrum for et større fordybelsesmøde, hvor der er flere medarbejdere til stede, og der bliver udarbejdet handlingsplaner og pædagogiske planer.

– Et eksempel kunne være en kvinde, som begynder at få motorisk uro og vandre rundt på gangene. Her bruger vi tavlen til at kigge på forskellige ting: For eksempel hvornår på døgnet hun ændrer adfærd. Når der er adfærdsændringer, udelukker vi selvfølgelig også alt det somatiske, eksempelvis urinvejsinfektioner. Ligesom vi ser på, om hun kan være sulten eller har brug for ekstra smertedækning, forklarer Sandra Eriksen.

Nanna Willerslev supplerer:

– Når vi har beboere med adfærdsændringer, er vi også altid ekstra omhyggelige med at planlægge bemandingen. For eksempel er det vigtigt, at elever, nyuddannede og nyansatte ikke står alene med en beboer, som er særligt udfordrende. I det hele taget er det vigtigt for os at sørge for, at beboere og medarbejdere passer sammen.

Fra praksis til forskning

For ledere og medarbejdere på plejehjemmet Grønnehaven er det vigtigt at dele ud af deres erfaringer. Det har de blandt andet gjort som en del af projektet ’Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen’, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Projektets vidensgrundlag blev udarbejdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og for at forstå samspillet mellem borgernes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø interviewede forskerne medarbejdere og ledere i ældreplejen, blandt andet på plejehjemmet Grønnehaven.

– Det er et vigtigt projekt, fordi borgerens og medarbejderens trivsel er alfa og omega. Hvis man kan lære at samspille på en god måde, giver det gladere medarbejdere og borgere – og det forhindrer arbejdsskader. Derfor vil vi selvfølgelig gerne dele ud af de løsninger, vi kan se virker hos os, forklarer Nanna Willerslev.

Forsker på NFA Iben Karlsen var projektleder på opgaven med at udarbejde vidensgrundlaget for Sundhedsstyrelsen – og for hende og forskerkollegerne var det vigtigt at have erfaringer fra praksis med, fortæller hun:

–  Vi undersøgte, hvad der virker, når man vil skabe et bedre arbejdsmiljø, men samtidig gerne vil have borgerens perspektiv i centrum. Her fandt vi ud af, at der i den videnskabelige litteratur var utrolig lidt viden, som kombinerede borgerens og medarbejderens perspektiver. Men i praksis er det jo noget, man bliver nødt til at håndtere. Her er både borger og medarbejder vigtige, fortæller Iben Karlsen.

– Interviewene fra ældreplejen gav en anden slags viden, end den videnskabelige litteratur kunne give os. Vi fik både indsigt i, hvad der virkede, og i nogle af de dilemmaer, man kan stå med, når man som medarbejder skal tilgodese borgerens behov og sin egen sikkerhed. Hvordan gør man for eksempel med en ældre borger, der ikke vil hjælpes i bad? Skal man springe det over for at undgå, at det bliver en situation, der eskalerer?

Iben Karlsen peger på, at udadreagerende adfærd i ældreplejen er et relativt stort problem. Når man ser på, hvem der oftest bliver udsat for vold og trusler, i NFA’s undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’, ligger social- og sundhedsmedarbejderne på tredjepladsen.

–  Når der sker episoder med udadreagerende adfærd, er det altid et samspil mellem borgere, personale og omgivelser. Jo bedre man kan systematisere, jo bedre indsigt kan man få i samspillet, og jo bedre kan man forebygge, siger hun.

Hun peger på, at det derfor er vigtigt, når et plejehjem som Grønnehaven sætter fokus på systematik.

Vidende medarbejdere er vigtige medarbejdere

Tilbage i plejehjemmet Grønnehavens personalerum stikker en medarbejder hovedet ind:

– Sandra, kommer du forbi bagefter? Vi har lige haft en situation, siger hun, og Sandra Eriksen nikker.

Som demenskoordinator er det ofte Sandra Eriksen, der er inde over, hvis der er en ’situation’ med udadreagerende adfærd. Hun hjælper med at vejlede og give sparring, så personalegruppen sammen kan blive klogere på, hvad man kan gøre fremadrettet.

I det hele taget er vidensdeling centralt i plejehjemmets arbejde med de ældre med demens. Derfor har alle medarbejdere på plejehjemmet været på kursus for at lære om demens og forebyggelse af udadreagerende adfærd.

Nanna Willerslev fortæller, at et af de redskaber, som alle – både rengørings-, køkken- og plejepersonale – bliver undervist i, er den tilgang, der går under betegnelsen ’nænsom nødværge’.

– Det er en form for selvforsvar, hvor man lærer at komme ud af en situation mest skånsomt, for eksempel hvis en beboer tager fat i dig eller bliver truende. Også den pædagogiske tilgang ’marte meo’ er et vigtigt redskab, særligt for plejepersonalet, forklarer Sandra Eriksen.

– Kernen er, at man skal tage udgangspunkt i borgernes situation. Lad os tage eksemplet fra før med den ældre mand uden jakke: Hvis man havde været opmærksom på, at det var en risikosituation, kunne man være gået hen til ham og have sagt: ’Nåh, du er ude at gå tur’ og snakket lidt om det. Efter lidt tid kunne man så måske sige: ’Uh, hvor er det koldt. Vil du med indenfor?’

Kilde:    

nfa.dk ’Afdækning af eksisterende viden, metoder og praksis ift. at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen i et arbejdsmiljøperspektiv’ – se både hovedrapport og minirapport.