Det psykiske arbejdsmiljø blev kickstartet af guidelines
-
Forskningsbaserede guidelines hjalp med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på Intensivt Afsnit R på Aalborg Universitetshospital.
-
Inddragelse af medarbejderne og et stærkt TRIO-samarbejde var afgørende i processen.
På intensivafsnittet spiller personalet en afgørende rolle for patienternes liv. Samtidig tager de imod pårørende, der gennemlever deres værste dag eller tid nogensinde, og som indimellem får den svære besked, at deres allerkæreste ikke har klaret den.
– Vi har mange skæbner mellem vores hænder, og man kan roligt sige, at vores arbejde er følelsesmæssigt belastende. Derfor er det også vigtigt, at vi har et arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed, siger Signe Kragelund, der er afsnitsledende sygeplejerske på Afsnit R.
Afdelingen har gennem det sidste halve år medvirket i et forskningsprojekt, hvor de har afprøvet, om forskningsbaserede guidelines kan være en støtte i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
– Vores guidelines har kickstartet en proces, hvor vi arbejder struktureret med kulturen og det psykiske arbejdsmiljø. Det har været vigtigt for os, fordi der var nogle ting, vi gerne ville gøre bedre, forklarer hun.
Anerkendelse er andet end ros
Da projektet begyndte på afdelingen i foråret 2022, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne for at finde ud af, hvordan det stod til med arbejdsmiljøet.
– Der har været mange omstruktureringer og forandringer de seneste år, og spørgeskemaet viste et billede af et arbejdsmiljø, der bestemt ikke var lyserødt, fortæller Signe Kragelund. Hun blev selv ansat som ny leder i foråret lige omkring det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev sat i værk, og kom fra en stilling på en anden intensivafdeling, hvor hun var sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant.
Med inspiration fra forskningsbaserede guide-lines fik afdelingen sat gang i en række tiltag. Blandt andet valgte de at sætte fokus på anerkendelse og det tværfaglige samarbejde, som var nogle af de områder, spørgeskemaundersøgelsen pegede på, at der med fordel kunne arbejdes med.
– Vi har fået taget nogle gode snakke i afdelingen, blandt andet på vores morgenmøder, hvor vi har talt en del om, hvordan man anerkender og ser hinanden: Kan man eksempelvis anerkende hinanden, selvom man er uenige, og hvordan gør man det?
– En pointe har været, at anerkendelse er andet, end at man roser hinanden. Anerkendelse er også, at man er nysgerrig på hinandens faglighed og lytter til hinanden, siger Signe Kragelund og forklarer, at der er mange forskellige fagligheder tilknyttet afdelingen: sygeplejersker, speciallæger, serviceassistenter, sekretærer, radiologer, socialrådgivere og hospitalspræsten – for bare at nævne nogle.
Et vigtigt skridt har også været at få nedskrevet en profil af arbejdspladsens faglighed, som sætter fokus på, hvad der karakteriserer Intensivt Afsnit R.
– Der ligger en anerkendelse i at se på skrift, hvad man gør, og hvad det er for en opgave, man løfter. Vi er et højt specialiseret afsnit, som varetager nogle ret komplekse opgaver, og eksempelvis har størstedelen af sygeplejerskerne en ekstra toårig specialuddannelse i intensiv sygepleje.
Fem faglige minutter
På afdelingen er der en fast sygeplejerske til hver patient døgnet rundt, men for at man ikke står alene, er man i et team med en anden sygeplejerske. Et arbejdsmiljøtiltag har også været at indføre konceptet ’Fem faglige minutter’, som medarbejderne både starter og slutter hver arbejdsdag med i samspil med deres teammakker.
– De fem faglige minutter handler om, at vi er sammen i et fælles team, hvor vi støtter hinanden. Når du møder ind, bruger du fem minutter med din teammakker på at tale dagens plan igennem og få vendt, hvad du forventer at få brug for hjælp til. Du fremhæver også en positiv ting, som du har oplevet, for eksempel at solen skinnede på vej til arbejde. Det behøver ikke at være noget vildt, men det er med til, at vi ser og anerkender hinanden som hele mennesker, siger Signe Kragelund.
Når vagten er ovre, taler man med sin teammakker om dagen, der er gået: Hvad har eksempelvis været godt og ligetil, og hvad har været udfordrende?
– En udfordring, man kan have brug for at vende, kan være, hvis en patient har slået ud efter en eller er kommet med trusler. Det er noget, vi af og til oplever. Det er ikke af ond vilje, at patienter reagerer voldsomt, men fordi de midlertidigt er konfuse, når de vågner i respirator efter den medicinske koma, forklarer hun.
Den vigtige TRIO
I dag er det psykiske arbejdsmiljø blevet bedre, fortæller Line Bisgaard Villekjær, som er sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på Intensivt Afsnit R.
En ny spørgeskemaundersøgelse, som er blevet gennemført cirka et halvt år efter den første, peger blandt andet på, at den generelle oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø er gået fra at være ’middel’ til nu at være ’meget god’.
– Generelt oplever jeg, at kollegerne siger, at der bliver taget hånd om tingene i afdelingen, og når vi har et problem, bliver det løst. Vi er også blevet bedre til at håndtere situationer, hvor en kollega har været udsat for vold eller trusler, siger Line Bisgaard Villekjær.
Hun er ikke i tvivl om, at de forskningsbaserede guidelines har gjort en stor forskel i arbejdsmiljøarbejdet.
– Vore guidelines har været nemme at gå til, og vi har følt os godt taget i hånden. For eksempel har de hjulpet os til at få udarbejdet en konkret handleplan og støttet os i at finde ud af, hvordan vi identificerer, hvilke problemer vi har, hvor mange problemer vi bør arbejde med på en gang, og hvordan vi kan involvere kollegerne på en god måde.
Signe Kragelund er enig og peger på, at de forskningsbaserede guidelines har været vigtige for, at afdelingen har kunnet trække i samme retning.
Hun fremhæver, at det også har været afgørende for processen, at der har været et stærkt samarbejde i TRIO’en, det vil sige mellem tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og hende som leder.
– Vi har i den her proces haft en TRIO-dag om måneden. Det er en kæmpe ressource at have vores tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant med, for de hjælper mig med at se mine blinde vinkler. Arbejdsmiljø er et fælles anliggende, og inddragelse af medarbejderne er altafgørende. Hvis medarbejderne ikke er med, kan vi ikke ændre på noget.
Tillidsrepræsentant og intensivsygeplejerske Trine Tolbod forklarer, at TRIO- samarbejdet har været bærende for, at de har kunnet føre planerne ud i livet og ’holde gryden i kog’.
– Hvis vi ikke havde haft de fælles møder, var projektet døet ud. Det er vigtigt hele tiden at have øje på processen, og hvad næste skridt er – så der ikke går hverdag i den. Det kan der nemlig nemt gøre. Her har det også haft stor betydning, at Signe som leder har været tydelig om, at vores fælles arbejde med det psykiske arbejdsmiljø skal prioriteres.
Ikke en 1:1-opskrift
Ud over Intensivt Afsnit R har omkring 60-70 afdelinger fra otte større regionale arbejdspladser hjulpet med at afprøve de forskningsbaserede guidelines. Blandt arbejdspladserne er der, ud over somatik, bosteder, hospitalsadministration og psykiatri.
– Mange arbejdspladser oplever, at det er svært at arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø. De har måske lagt en plan og identificeret et indsatsområde, men så går det i stå, fordi de får travlt med noget andet. Det skaber frustration for medarbejdere og ledere. Med de nye guidelines vil vi gerne gøre arbejdsmiljøarbejdet mere håndgribeligt for arbejdspladserne. For eksempel ved at strukturere nogle faser, som de kan bruge, når de skal planlægge deres arbejdsmiljøindsats, siger Thomas Clausen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og en af de forskere, som har været med til at udvikle de guidelines, hospitalet har afprøvet.
– Vores guidelines er en slags kvalificerede tip og råd, som lægger op til dialog og inddragelse, og de er baseret på forskning om psykosocialt arbejdsmiljø. De skal understøtte, at arbejdspladserne finder nogle løsninger, som fungerer for dem. Vores guidelines er ikke en 1:1-opskrift. De er fleksible og kan tilpasses de forhold og udfordringer, som er på den enkelte arbejdsplads.
Forskerne forventer at komme med en samlet rapport om indsatsen med det psykosociale arbejdsmiljø i foråret 2023. I den forbindelse forventer de også at komme med opdaterede guidelines, som er justeret ud fra de input, de har fået fra arbejdspladserne.
– Det har været forskelligt, hvordan arbejdspladserne har brugt redskaberne. Nogle har været virkelig glade for dem og har brugt dem til at sætte arbejdsmiljøarbejdet i system. Men andre har haft svært ved at omsætte guidelines til praksis. Der er mange forhold på arbejdspladsen, der ser ud til at have stor betydning for effekterne af guidelines, og det, vi undersøger nu, er blandt andet, hvordan de virker i forskellige sammenhænge, siger Esben Langager Olsen, der er postdoc på NFA og en del af forskergruppen.