Novozymes jagter de gode vaner for hele arbejdspladsen

Lyden af arbejdende maskiner fylder luften i Novozymes ’Warehouse’ i Bagsværd. På en stor palleteringsrobot bevæger blå dunke med flydende enzymer sig hen ad et smalt transportbånd. Robotten, som minder lidt om bagagebåndet i en lufthavn, sørger for, at dunkene får korrekt etikette på og bliver stablet og pakket på træpaller. Bag en computer står operatør og arbejdsmiljørepræsentant Martin Bergmansen og overvåger, at alt går rigtigt til.

– Det er et job, som kræver, at jeg er klar i hovedet, så der ikke sker fejl. Når jeg arbejder ved robotten, står jeg op det meste af dagen. Typisk er jeg ved den samme maskine minimum en hel dag, men ofte vil det være flere dage i træk, forklarer Martin Bergmansen om arbejdet.

Når palleteringsrobotten er færdig med at pakke, henter en af kollegerne pallen med en gaffeltruck. Et arbejde, som udføres siddende.

– I min afdeling har vi generelt nogle arbejdsdage, hvor man enten er ret stillesiddende eller stillestående, siger Martin Bergmansen.

Mindre trætte medarbejdere

De sidste par måneder har Martin Bergmansen og kollegerne forsøgt at ændre på arbejdsopgaverne, så arbejdsdagene bliver mere varierede. Tiltaget er en del af et forskningsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag.

– Med projektet forsøger vi sammen med medarbejdere og ledere at tilrettelægge arbejdet, så der bliver en bedre balance og variation mellem siddende, stående og aktive opgaver. Visionen er, at opgaverne skal organiseres, så medarbejderne bliver sundere af at udføre deres arbejde, siger Anders Fritz Lerche, som er ph.d.-studerende på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

– I sig selv er det ikke belastende at stå, sidde eller være aktiv. Men hvis man primært gør en af delene, så mangler man de to andre – og det kan have sundhedsmæssige konsekvenser som for eksempel hjertekarsygdomme og muskelskeletbesvær.

Projektet hos Novozymes bygger videre på et pilotprojekt, hvor forskerne testede tilgangen af i produktionen hos Carlsberg.

– Det bliver spændende at se, hvad projektet hos Novozymes viser, og hvilke erfaringer vi kan drage fra det. Vi er stadig i gang hos Novozymes, så vi har endnu ikke nogen resultater, men i vores pilotprojekt tydede det på, at medarbejderne blev mindre trætte og fik et øget velbefindende.

En naturlig del af arbejdet

Centralt for projektet er, at tiltaget er en organisatorisk forandring, hvor man kigger på arbejdet bredt set – og hvor både medarbejdere, ledelse, arbejdsmiljøafdeling og tillidsvalgte er involveret. Det er dermed ikke den enkelte, som skal vælge en varieret arbejdsdag til eller fra.

– Med projektet kigger vi ind i maskinrummet og ser, hvordan vi kan optimere det. Altså hvor vi kan skrue, så vi får flere af de aktiviteter, som mangler – hvad enten det er siddende, stående eller aktive arbejdsopgaver, forklarer Anders Fritz Lerche.

Hos arbejdsmiljøafdelingen i Novozymes ser de det som en stor fordel, at de sunde vaner bliver integreret i arbejdet, fortæller Arne Nielsen, som er safety advisor i Novozymes og har været bindeled mellem virksomheden og forskerne.

– For os er det vigtigt at skabe et godt arbejdsmiljø. Dele af vores produktion er relativt manuel, og derfor har vi blandt andet brugt mange ressourcer på at skabe en bedre ergonomi. Men det kan være udfordrende at få ergonomiaktiviteter ind i en travl hverdag, hvilket vi tidligere har erfaret med elastiktræning. Derfor tiltalte det os meget, at tilgangen kigger på det eksisterende arbejde og prøver at variere det, fortæller han og tilføjer:

– Tænk, hvis man ved at bytte rundt på sekvenserne af arbejdsopgaverne kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Det er jo ret fantastisk. Folk betaler for træningscentre, men hvad hvis man i stedet kan indrette arbejdsdagen, så man rent faktisk bliver sundere af det?

For at tilrettelægge dagene anderledes har medarbejderne blandt andet udfyldt skemaer om deres primære arbejdsopgaver, og hvilke fysiske aktiviteter opgaverne medfører. På baggrund af informationerne har virksomheden forsøgt at planlægge arbejdet anderledes.

Man er ikke doven, når man sidder ned

– I stedet for udelukkende at kigge på, hvordan vi tilrettelægger arbejdsdagene smartest i forhold til produktionen, er vi blevet mere bevidste om at tilrettelægge arbejdet, så der kommer en større variation imellem fysisk aktivitet, hvile og stående arbejde, fortæller han.

– Nogle steder har vi for eksempel fået stole ind, så vi kan skifte mellem stående og siddende arbejde. Med projektet er der også kommet en større forståelse for, at det er en god idé at sætte sig ned i løbet af arbejdsdagen, hvor det måske før kunne opfattes, som om man holdt pause eller var lidt doven.

Det har dog ikke kun været let at ændre på arbejdsdagene i virksomheden, og undervejs er medarbejdere og ledelse stødt på praktiske udfordringer.

– En række af holdene fik organiseret arbejdet anderledes, men der var også hold, hvor det af forskellige grunde var vanskeligere, forklarer Arne Nielsen.

– Nogle af de erfaringer, vi har gjort, er, at omorganisering af arbejdet afhænger af, hvilke kompetencer de forskellige medarbejdere har. Det vidste vi godt i forvejen, men gennem projektet er det kommet endnu mere frem i lyset, hvor der kunne være muligheder for forbedringer, og det vil blive taget med i planlægningen af uddannelse og instruktion af medarbejdere i fremtiden.

Individuelle hensyn

Martin Bergmansen forklarer, at det for eksempel ikke var helt nemt at flytte rundt på arbejdsopgaverne i hans afdeling.

– Der er meget, man skal tage højde for, når man skal tilrettelægge arbejdet anderledes, og det har ikke været helt ligetil hos os. For eksempel er det ikke alle, som har kompetencerne til at arbejde på alle ’linjer’, og det kan gøre det svært at sørge for, at alle har en varieret arbejdsdag. Fysiske udfordringer og andre individuelle hensyn gør også, at nogle af os har svært ved at indgå bestemte steder i produktionen, siger han og tilføjer:

– Det har også været en udfordring at forudse, hvordan vores arbejdsuge helt præcis så ud, og planlægge frem i tiden.

I starten og i slutningen af forskningsprojektet fik medarbejderne et sundhedstjek, hvor de blandt andet fik målt blodtryk og BMI.

– Selvom det ikke har været helt ligetil at få mere variation ind i vores afdeling, håber vi på, at vi med projektet har fået kastet nogle bolde op i luften, som kan være med til at give et sundere arbejdsmiljø. Der var i hvert fald nogle af kollegerne, som med sundhedstjekket fik øjnene op for, at de havde for højt blodtryk, og gik videre med det til egen læge.

En robust organisation

Arne Nielsen tror, at virksomheden også på sigt vil lade sig inspirere af tilgangen – selv hvis det viser sig i evalueringerne, at det ikke har haft en direkte effekt i nogle afdelinger.

– Nogle gange kan det tage tid at skabe gode forandringer, men hvis vi formår at skabe en bedre balance i arbejdet, kan det give nogle store fordele. Både ergonomisk, hvor det er sundt at have en mere varieret arbejdsdag, og i forhold til produktionen. For hvis medarbejderne kan varetage flere typer af opgaver, kan det være med til at gøre organisationen mere robust, hvis der er sygdom eller kolleger, der får nyt job.

– Nu skal vi have evalueringen fra NFA, ligesom vi skal have evalueret internt. På sigt håber vi, at metoden – og i hvert fald filosofien – bag projektet kan indgå i arbejdet i de afdelinger, der har været med, så variation i arbejdet også bliver en faktor, når arbejdet planlægges. Derudover vil vi se på, om metoden med fordel kan udbredes til andre dele af firmaet. Muligvis også globalt.