Sådan måles forskningens indflydelse

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har som en af de formentlig første forskningsinstitutioner i verden udviklet en metode til at måle sit samfundsmæssige aftryk – som kaldes societal impact i den engelsksprogede forskning.

Med optagelsen af en videnskabelig artikel, der beskriver metoden, i et anerkendt videnskabeligt magasin har NFA fået en blåstempling af, at metoden – eller instrumentet, som forskerne kalder det – virker og måler det, metoden skal.

Dermed har NFA åbnet en ny indgang til at komme i dialog med dem, der skal aftage forskningen, for på den måde at være med til at finde ind til, hvilken forskning og kommunikation der efterspørges.

Det forklarer NFA’s direktør, Steffen Bohni:

– Instrumentet er blot en del af den dialog, vi har med omverdenen om, hvad der er relevant at forske i. For det er i sidste ende det at forske i noget, der er relevant, der gør, at vi sætter samfundsmæssige aftryk. Hvis forskningen ikke har det rigtige indhold, så kan du lege nok så meget med formen i kommunikationen, men så er der ikke nogen, der gider læse det. Det skal være, fordi forskningen adresserer noget, der er relevant. Instrumentet er kort fortalt et spørgeskema, som sendes ud til NFA’s brugere og interessenter via NFA’s nyhedsbreve og sociale medier. Herigennem forsøger man at kortlægge, i hvor høj grad den viden, NFA producerer, bliver brugt og opfattet som relevant.

Chefkonsulent Ole Henning Sørensen fra NFA har ledet udviklingen af instrumentet.

–  Det, vi dybest set gerne vil vide, er, i hvilken grad NFA’s forskning er med til at forbedre sikkerheden og sundheden på det danske arbejdsmarked. Men det er en næsten umulig opgave, så det, vi kan måle, er, i hvilken grad de arbejdsmiljøprofessionelle kender vores forskning, om de finder den anvendelig, og om de bruger den, forklarer han.

Vi påvirkes fra mange sider – ikke kun arbejdsmiljøet

Grunden til, at det er svært at måle den direkte indflydelse på sundheden, er, at mange faktorer i arbejdsmiljøet også spiller ind i det omgivende miljø og det omgivende samfund og først får konsekvenser efter mange år.

For eksempel har NFA’s forskning i dieselpartikler bidraget til en lavere grænseværdi for udstødning i arbejdsmiljøet. To af de primære konsekvenser af påvirkning fra dieselpartikler er kræft og hjertekarsygdomme. Men det kan man som bekendt få af andre påvirkninger også, og konsekvenserne viser sig først efter mange år.

Så hvordan kan man om 10-15 år se, hvilke ændringer der skyldes nye grænseværdier, og hvilke der skyldes kost, forurening, rygning, motion eller andre forhold, der også knytter sig til de samme sygdomme? Og hvordan kan man med et andet eksempel vise, at en reduktion af stress i en konkret branche lige præcis skyldes forskning fra NFA?

Det er praktisk taget umuligt, forklarer Ole Henning Sørensen.

– Derfor måtte vi gøre noget andet. Og det var at se, om vi kunne måle nogle indikatorer på, at vores forskning bliver brugt. Kan vi måle, om folk kender forskningen? Kan vi måle, om folk synes, de bliver klogere af den – at den er nyttig? Og kan vi måle, om folk bruger den? Det mener vi så er en indikation på, at vores forskning vil få en samfundsmæssig effekt på et eller andet tidspunkt, forklarer han.

Det handler altså om, hvorvidt en række arbejdsmiljøprofessionelle kender NFA og bruger den forskning, institutionen producerer. For det er dem, der skal bringe forskningen ud. Det drejer sig for eksempel om arbejdsmiljørådgivere, -konsulenter, tilsynsførende, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

En del af et bredere interessentarbejde

Målingerne af de arbejdsmiljøprofessionelles holdninger til og udbytte af NFA’s forskning skal ifølge Steffen Bohni ses i sammenhæng med forskningscentrets øvrige arbejde med at styrke relationerne til dem og andre aktører omkring NFA.

– Vi er i gang med at systematisere hele vores interessentarbejde, herunder dialogen om, hvad det er for nogle forskningsprojekter, vi skal ansøge om. Vi sætter ikke ny forskning i gang uden først at have været i dialog med vores omverden om, hvorvidt resultaterne overhovedet er efterspurgte. Desuden skal vi have finansiering til det, og det vil sige, at der er nogen derude, der mener, at emnet potentielt kan gøre en forskel. Og alle de faktorer skal være på plads, før vi overhovedet begynder.

Bredere forståelse af impact

Denne bredere måde at betragte impact på er en del af en ny udvikling. Det forklarer arbejdsmiljøforsker og ph.d. Ulrik Gensby fra forsknings- og udviklingsvirksomheden TeamArbejdsliv.

Han har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvordan man bedst omsætter arbejdsmiljøforskning til praksis, i en årrække og er blandt andet redaktør på bogen ’Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø – Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis’ (se Magasinet Arbejdsmiljø nummer 1/2020).

Han fortæller, at impact fra forskningsverdenen tidligere har handlet om at publicere videnskabelige artikler, at blive citeret af andre forskere og på anden måde påvirke sit forskningsfelt akademisk.

Men ifølge Ulrik Gensby er det netop dialogen og forbindelsen til omverdenen, der er vigtig i skabelsen af impact, og denne udvidede forståelse er først i de senere år begyndt at vinde indpas.

– Impact er i lige så høj grad et spørgsmål om at skabe relationer til den del af omverdenen, der skal omsætte forskningen til arbejdsmarkedet – at finde sine ’brobyggere’, forklarer han.

Det handler således om at bygge relationer til en gruppe af brobyggere, da det er igennem dem, der sker en overdragelse af viden, og vigtig impact opstår.

Ved at styrke relationerne til brobyggerne og opbygge kapaciteten hos dem til at omsætte den specialiserede viden til arbejdsmarkedet opnår man en gensidig fordel, for brobyggerne er også interesserede i, at denne overførsel af viden lykkes.

Ved at få ny viden kan de således skabe bedre rådgivning, føre bedre tilsyn og arbejde for bedre trivsel på arbejdspladserne, forklarer Ulrik Gensby.

– Alle har en interesse i at øge forskningens impact. Det er win-win at skabe samfundsmæssig impact, fordi alle gerne vil have, at forskningen skal gøre en forskel og skabe et bedre arbejdsmiljø. Det er jo det, alle aktørerne på hver deres måde arbejder for, siger han og fortsætter:

– Hvad enten det er rådgivere, BFA’er (BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø, redaktionen) eller myndigheder, så er det faggrupper, der indtager viden i én sammenhæng og indskriver den i en anden. I den proces sker der en oversættelse og en bearbejdning, som forskerne og forskningsmiljøet ikke er herre over, så alene af den grund er det værd at prioritere, slår han fast.

Professionelle brobyggere

Udfordringen med at arbejde med relationsopbygning og sikre kapacitet blandt aktørerne til at omsætte viden på denne måde er, at det ikke sker af sig selv. Det kræver tid og skal prioriteres og vedligeholdes, siger Ulrik Gensby.

Ofte sker det i dag inden for rammerne af et enkelt forskningsprojekt, men det gør arbejdet med netværk og relationsopbygning meget afhængigt af den konkrete finansiering og de incitamenter, forskerne har for at dedikere ressourcer til opgaven, siger Ulrik Gensby.

Han vil derfor gerne fremme netværk og kapacitetsudvikling som en del af forskningsprojekterne og skabe en egentlig brobyggeruddannelse efter canadisk forbillede.

Han har forsket og arbejdet i Canada og har set, hvordan man har arbejdet med at bruge netværk og uddanne videnskonsulenter, der kan understøtte udveksling af viden med interessenter og omsætte den forskningsbaserede viden til forandringer i hverdagen – for eksempel på arbejdspladserne – og på samme måde føre erfaringer tilbage til forskningsinstitutionerne.

International trend

Behovet for at dokumentere sin impact er ikke en idé, der er opstået ud af det blå i NFA’s gange på det ydre Østerbro i København. Der er et stigende behov mange steder i den internationale forskningsverden for at vise, at de midler, man får stillet til rådighed, gør gavn, og at man stiller relevant viden til rådighed for samfundet.

Blandt de engelske universiteter er det for eksempel systematiseret i en grad, så de rangeres målt på impact i det såkaldte REF-system, der netop især måler på akademiske aftryk.

Siden Steffen Bohni tiltrådte som direktør i 2019, har det stået øverst på prioriteringslisten, at NFA skulle gå videre end det og udvikle et instrument, der kunne måle det samfundsmæssige aftryk.

– Det er et stigende krav fra de institutioner, der finansierer forskningen, at forskningsinstitutionerne kan dokumentere deres samfundsmæssige aftryk. Og når man er en sektorforskningsinstitution, hvis fokus er at levere anvendelsesorienteret forskning, så er det ekstra vigtigt, siger han.

Ole Henning Sørensen supplerer:

– På denne måde kan vi vise, at når vi laver noget, så får det rent faktisk betydning for arbejdsmiljøet – og ikke bare for forskningen – for der er jo forskel.

Kan bruges af flere

Offentliggørelsen af NFA’s instrument har da også vakt opmærksomhed hos forskningscentrets søskendeorganisationer i Europa og hos forskningsinstitutioner i Danmark, fortæller Steffen Bohni.

Han mener, at andre forskningsinstitutioner sagtens kan bruge instrumentet til en systematisk undersøgelse af deres samfundsmæssige aftryk også, da det er et relativt simpelt og generisk instrument, som vil kunne ændres til andre kontekster, forklarer han.

– Jeg tror, alle forskningsinstitutioner kan have glæde af at spørge sig selv, hvem man er sat i verden for. Hvem er målgruppen? Der er nogen, der betaler for deres forskning, så hvem er det til gavn for? Forskning har forskellige krav, alt efter hvad man forsker i, men det er relevante spørgsmål at stille sig selv. Og det har vi forsøgt at stille os selv på NFA og har forsøgt at dokumentere, hvad vi lykkes med, og jeg vil mene, at andre forskningsinstitutioner har potentiale til at gøre det samme. Hvis vi kan inspirere andre til den rejse, de skal ud på, så er vi kun glade og stolte af at have været first movers på det, siger Steffen Bohni.  

Kilde:    

academic.oup.com ‘Measuring societal impact of researchDeveloping and validating an impact instrument for occupational health and safety’.

Doi: 10.1093/reseval/rvab036